Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

295 c) Haardo, buskagtige Træsorter. Hvidtorntræ st. Weißdornholz, lat. Crataegus Oxyacantha) er hvidt med brune elarcr, h^rLI og seigt og særdeles passende til Dreiervarer, Spadseerstokke etc. mrfv „WM™ (t Mispel- eller Espklholz, lat. Mespilus) af de forskjelligc Slags JJufpcltræcr. Det anvendes til Tommestokke, Skruer eller som det Forrige. Berberissetræ (t. Berberitzenholz, lat. Berberis vulgaris), fom voxer ved Gjær- er overalt i stor Mængde. Dets Farve er nicer guul end de andre europæiffe Træsor- ters, og anvendes til flere Kunstgjenstande af Kunstnere og Haandværkere. Hyldetræ ft. Hollunderholz, lat. Sambucus nigra) anvendes til Ror i Bæver- fleer, Skopløkker, Hyldebøsser etc. Fuftiktrce, Guultrcr, Fisettrce (t. Ungarisches Gelbholz, lat. Phus Cotinus) fore- ømnicr temmelig hyppig i Illyrien, Tyro!, Osterrig etc. Træet er guult, fast og Haardt og benyttes af Snedkere til Fvurnering, af Dreiere etc. Det Haardeste kommer fra Dal- mat,err Triest er Hovedpladsen for Handelen hermed ssce Farvclræf. Johannisbrodtrcr (t. Johannisbrotholz, lat. Ceratonia Siliqua) kommer fra Syc-l.mopa og Nord-Afrika, er guulagtig med røbe Pletter. Det bruges især af Sned- kere. Sydamerika voxer en Art af dette Træ i hele Skove og leverer Skibs- tømmer. ^yrkiff Hasselnodtrcr (t. türkisches Haselnußholz, lat. Corylus column) bliver meget port og gammelt. Det forekommer især i det europæiffe Tyrki og i de dertil Udsende Lande, i større Skove. Træet har en rodbruun Farve. Det bruges især- delesbed af Snedkere og Jnstrumentmagere, som deraf forfærdige Møbler, Linealer Binkler, mechanrffc Værktøjer etc. Triest er Hovedhandelspladsen. Tydff Ibenholt (t. deutsches Ebenholz, lat. Cytisus Laburnum) voxer i stor Mænge^i Nord-Jtalicn. Dets Farve er guul med sorte Pletter og dets Kierne ligner grønt Ibenholt. Det kaldes derfor af Franskmandene Jbenholt fra Alperne. Det bruges til Kniv- og Gaffelskafter, til Fournering for Snedkere, da det godt modtager Politur. Bcenvedtrcr (t. Spindelholz, lak Euonymus enropaea) er blegguult, haardt og lindes meget i Kratskovene i Danmark og Norge, og forarbejdes til Spiseskeer, Drei erarb cider o. s. v., da det holdes for en af de fineste indenlandske Træsorter. — Disse urde vel amees for de Vigtigste i denne Underafdeling. d) Blode Træsorter, som hidrore fra Buske. »*<omtræ (t. g.ultaumWj, lit Rhamnn« frangula) find-s imofc r.-.. m,8«t ttot .g Ut, °, Kul,on- berof fon.tto m°d forbed til Krudt. As Grenene faaes de gule Daand, som benyttes om Olkander Barken og Bærrene give en guul Farve. Nod Piil (t. Bach- eller Heckweide, lat. Salix Helix); dens seize, lange Skud IVaandf cre meget tjenlige til Fletarbeidc; en lignende Anvendelse gjeres as Purpur- Piil og af mange andre Arter af Piil, som voxe i Tydfkland, navnliaen ved Karvatberne Kjæmpebjcrgene etc. e) Træsorter af Halvbuske. ~ Den vilde Viinstok (Vitis vinifera fera) skyder lange, lige Skud, som anvendes Nl Spadseerstokke, Pidskeffaster etc. De forekomme lakerede og ulakerede i Handelen.