Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
295
c) Haardo, buskagtige Træsorter.
Hvidtorntræ st. Weißdornholz, lat. Crataegus Oxyacantha) er hvidt med brune
elarcr, h^rLI og seigt og særdeles passende til Dreiervarer, Spadseerstokke etc.
mrfv „WM™ (t Mispel- eller Espklholz, lat. Mespilus) af de forskjelligc Slags
JJufpcltræcr. Det anvendes til Tommestokke, Skruer eller som det Forrige.
Berberissetræ (t. Berberitzenholz, lat. Berberis vulgaris), fom voxer ved Gjær-
er overalt i stor Mængde. Dets Farve er nicer guul end de andre europæiffe Træsor-
ters, og anvendes til flere Kunstgjenstande af Kunstnere og Haandværkere.
Hyldetræ ft. Hollunderholz, lat. Sambucus nigra) anvendes til Ror i Bæver-
fleer, Skopløkker, Hyldebøsser etc.
Fuftiktrce, Guultrcr, Fisettrce (t. Ungarisches Gelbholz, lat. Phus Cotinus) fore-
ømnicr temmelig hyppig i Illyrien, Tyro!, Osterrig etc. Træet er guult, fast og Haardt
og benyttes af Snedkere til Fvurnering, af Dreiere etc. Det Haardeste kommer fra Dal-
mat,err Triest er Hovedpladsen for Handelen hermed ssce Farvclræf.
Johannisbrodtrcr (t. Johannisbrotholz, lat. Ceratonia Siliqua) kommer fra
Syc-l.mopa og Nord-Afrika, er guulagtig med røbe Pletter. Det bruges især af Sned-
kere. Sydamerika voxer en Art af dette Træ i hele Skove og leverer Skibs-
tømmer.
^yrkiff Hasselnodtrcr (t. türkisches Haselnußholz, lat. Corylus column) bliver
meget port og gammelt. Det forekommer især i det europæiffe Tyrki og i de dertil
Udsende Lande, i større Skove. Træet har en rodbruun Farve. Det bruges især-
delesbed af Snedkere og Jnstrumentmagere, som deraf forfærdige Møbler, Linealer
Binkler, mechanrffc Værktøjer etc. Triest er Hovedhandelspladsen.
Tydff Ibenholt (t. deutsches Ebenholz, lat. Cytisus Laburnum) voxer i stor
Mænge^i Nord-Jtalicn. Dets Farve er guul med sorte Pletter og dets Kierne ligner
grønt Ibenholt. Det kaldes derfor af Franskmandene Jbenholt fra Alperne. Det bruges
til Kniv- og Gaffelskafter, til Fournering for Snedkere, da det godt modtager Politur.
Bcenvedtrcr (t. Spindelholz, lak Euonymus enropaea) er blegguult, haardt og
lindes meget i Kratskovene i Danmark og Norge, og forarbejdes til Spiseskeer,
Drei erarb cider o. s. v., da det holdes for en af de fineste indenlandske Træsorter. — Disse
urde vel amees for de Vigtigste i denne Underafdeling.
d) Blode Træsorter, som hidrore fra Buske.
»*<omtræ (t. g.ultaumWj, lit Rhamnn« frangula) find-s imofc
r.-.. m,8«t ttot .g Ut, °, Kul,on- berof fon.tto m°d
forbed til Krudt. As Grenene faaes de gule Daand, som benyttes om Olkander Barken
og Bærrene give en guul Farve.
Nod Piil (t. Bach- eller Heckweide, lat. Salix Helix); dens seize, lange Skud
IVaandf cre meget tjenlige til Fletarbeidc; en lignende Anvendelse gjeres as Purpur-
Piil og af mange andre Arter af Piil, som voxe i Tydfkland, navnliaen ved Karvatberne
Kjæmpebjcrgene etc.
e) Træsorter af Halvbuske.
~ Den vilde Viinstok (Vitis vinifera fera) skyder lange, lige Skud, som anvendes
Nl Spadseerstokke, Pidskeffaster etc. De forekomme lakerede og ulakerede i Handelen.