Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

296 Buxbomtrcr (t Buchsbaumholz, lat. Luxus sempervirens) findes ligesom alm. Taxus træ (Taxus baccata) meest i Haver. Begge ere meget fortrinlige til Dreier- og Snedkerarbejder. Norste Bønder udfljære heraf tidt de nydeligste Gjenstande. 2. Naaletræer. De Træer, som vi kalde Naaletræer, levere den største Deel af blødt Træ, og finde en ligesaa udbredt som nyttig tcchnisk Anvendelse, især i de nordlige Lande, Naale- træernes egentlige Hjem. Fyrre Grantræ eller Fyrretræ (t. Gemeines Föhren- eller Kieserholz, lat. Finns sylvestris XXI. JL) naaer en Høide as 80 til 120 Fod og 2 til flere Fod i Gjenncm- snit. Ester 80 til 90 Aar leverer det stærkt Bygningstømmer, og det naaer en Alder as 120 tit 140 Aar. Det voxer hurtigere end andre Naaletræer. Man finder det paa mager og god Jord, paa Bjerge og i Dale og tidt i større Skovstrækninger. Træet er mørkere og tungere end andet Naaletræ og det scigeste og tungeste efter Lærkctræ. Anvendelsen, man gjør deraf som Bygningstømmer og Gavntømmer, er ualmindelig vigtig. Af Rød- derne, som løbe langs med Jorden, kan man flette stærke Kurve og andre Gjenstande. De unge Skud og Grene, der smage bittert, men lugte behageligt, anvendes i England til Spruce beer. Barken af Fyrretræ har man i de nordlige Lande malet til Mcel og ved Dyrtid og Misvæxt anvendt til Brød. Man brænder megen Tjære, Beg og Kjon- røg af Fyrretræ. Af gammelt, fedt Fyrretræ kløves Pinde, der bruges svin Lys og kaldes Ty ristik ker, og Fakler, som kaldes Ty risk o u. De umodne Kogler lade sig, som man fortæller, anvende til et Slags Brændevine i Polen. Fyrretræ leverer et sortrinligt Kul. Naar man er nødt til at bruge grønt Fyr til Bygningstømmer, gjør man vel i at lægge det i Forvejen i Kalk; det holder sig da langt bedre. I Danmark og navnlig i Kjø- benhavn, foretrækker man Fyrretræ til Gulve fremfor Gran. I Norge giver man Fyrren forfljclligc Benævnelser, deels efter dens Fasthed, deels efter Jordbunden og Stedet, hvor den voxer, saasom Fjeld-Furu, Myr-Furu o. f. v., med fastere Ved, Gjæt- og M-Fum, med løsere Ved. Norsk Træ foretrækkes for svensk og finsk. Rendetræer (Nonnen- eller Rennenhölzer) komme bedst fra Danzig, og pommersk Tømmer er berømt. Kjøbenhavn faacr en Høvedtilførsel ved Finlapperne sra Nystad i Finland. Fyrretræ, som bestemmes til Bygningstømmer, tildannes enten strax til grovt Tømmer eller til Saugblokke. De Sidste ere gjerne indtil 24 Fod lange, da Vognen i Saugmollen er indrettet til at modtage dem saa lange. Af Saugblokke skjæres Planker paa 4, 3Vr, 3, 2'/r og 2 Tom. i Tykkelse, Breeder paa \ah, 17s, 1V4 og 1 Tom., samt Lægter. En Eubik- sod fedt, tort Fyrretræ veier 39 til 41 H, grønt do. 42 til 48 ti. Almindeligt Grantræ (t. Fichtenholz, Nothtannenholz, lat. Pi nus Abies), et meget anseligt Træ, som udgjør den største Deel af Naaletræflovene. Det naaer en Høide as 140 til 170 Fod og er i Gjennemsnit 3 til 5 Fod. Alderen kan være indtil 300 Aar; men det er allerede udvoxct om 100 til 130 Aar. Træet er lyst, logere og lettere end Fyrretræ. I Tydskland er det det brugeligste Træ til Bygning og Brænde. Det er mere bøjeligt end Fyrretræ. As Instrumentmagere foretrækkes det for alt andet Træ til Resonansbunde for Fortepianoer og andre Strængeinfkrumenter. Plankerne, som bruges hertil, kaldes i England Swiss deals eller Belly boards. Det afgiver fortrinlige Mastetræer og kommer, som det Forrige, i Handelen i Bjelker, Sparrer, Planker, Lræder etc. Spaanerne, som bruges til Solde og Sigter, laves gjerne af Grantræ. Man vinder Kjønrøg, Tjære, Beg og Harpir deraf. De unge Skud og Kogler anvendes i