Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

297 Nordamerika til Spruce beer, Spruce wine og Spruce essence. Denne Sidste er tn sod Terpentinsaft, som sættes til Ol og $iin. I Norge benævnes Granen ester sine Egenskaber, Boxested og Vægt; man har saaledes Fjeldgran, Myrgran, Flurgran (med udbredt Top) og Tannorgran, naar Beddet er meget Haardt. Barken anvendes i Gar- verierne. Edel-Grantree (t. Tannenholz, Weißtannenholz, lat. Pinus picea), der i Tyd sk- land indtager samme Rang iblandt Naaletrceerne, som Egen iblandt Lovtræerne. Det voxcr i Tydstland i store Skove. Træet er lysere og seigere end de to fvregaaende Sorter, let at kløve og har kun lidt Harpix. Det naaer en Høide paa 80 til 100 Fod og en Tykkelse paa 2 a 3 Fod. Alderen bliver vel 100 til 120 Aar. Som Bygningstømmer sial det ovcrgaae begge de foranførte Træsorter, hvor det kan bestandigt holdes enten tørt eller vaadt; men Afvexling taaler det ikke saa godt As Roden lader sig flette Kurve. Brandspande etc. Barken og Tappene give den almindelige Terpentin. Bulerne under Barken Straßburger Terpentin. De carniflc Alper have store Granstove; Venedig faaer sit Skibstømmer herfra, og Landet ov nsvr Ens forsyner Wien med dette Bygningstom- mer. Edel-Grar.en bruges ogsaa til Mastetræer, afTræarbeidere og Træfljærere, tilSold- vg Sigtcringe, Spaanæflcr, Berchtoldsgadner- og Grödncr-Barer etc: Af Granen har man mange Arter, s. Ex. orientalsk Gran (P. orientalis), amerikansk Gran (P. am'eri- cana, engl. Spruce - Fire), Anden-Gran (Aurucaria) i Chili, 180 Fod bøl, med spise- lige Nødder som Kastanier; Abies ccphalonica fra Middelhavet har et udmærket varigt Træ; A. pinsapus i Syd-Spanien, et meget betydeligt Træ, der vorer indtil 6000 Fod ever Havfladen, og hvis Grene og Naale man bruger ved Processioner, og flere andre. Lcrrketrceet (t. Lärchbaum, lat. P. Larix) vorer især paa Karpatherne og i Rus- l and og bliver 50 til 80 Fod hø it, med 2 til flere Fods Gjenncmsnit. Det stal kunne opnaae cn Alder af 200 Aar. Lærketræet er meget elastisk, tæt og seigt 'og ovcrgaaer i disse Egenskaber de øvrige Naaletræer. Det bliver heller ikke let ormstukket, revner eller kaster sig. Til Brug under Band skal det næsten være uforgængeligt; derfor egner det sig i,ær til Pumpetræer, Vandrender etc. I Venedig og ved Genfersoen benyttes det især til Skibstømmer. Af Lærketræct vindes venetiansk Terpentin. Lærketræerne, som vore paa Bjergene, udsvede ved Midsominerstid smaae, hvide Korn, som have en vammelsød Smag og kaldes Manna fra Brianyon. Byon kaldes det citrongule Harpix, som skjæres ud as Bulerne under Barken paa gamle Naaletræer; det foretrækkes for andet Harpix til Lak. Paa de gamle Lærketræer bliver Lærkesvampen (Polyporus s. Fungus Laricis) fimbct, lom bringes i Handelen øver St. Petersborg, Archangel, eller den kommer fra Levanten. Man har raac og udsøgte. De anvendes i Medicinen imod Vattersot, Guulsot, Orm, som Purgecrmiddel etc. Man har endnu flere Arter af Naaletræer, baade i Europa og i de andre Ver- densdele; saaledes Weymouths-Fyrren (P. strobus), der egentlig stammer fra Nord- amerika, bliver indtil 200 Fod hoit og giver et blødt Træ. Den leverer amerikansk Ter- pentin. Sumpfyrren (P. palustris Aiton), hvis Fædreland er Carolina og Florida. Den leverer Terpentin sra Boston. Balsom- og Hcml ok - Fyrren (P. balsamea & P. canadensis), der levere den canadiske Balsom. Strand fyrren (P. maritima Du- hamel), der især er hyppig ved den biscayifle Havbugt og leverer fransk Terpentin. Enetræ, Cnebærtrer (t. Wachholdcrhol;, lat. Junipenis communis). Busten