Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
bliver indtil 15 Fod hsi, men Træet i Svcrrig indtil 30 Fod hoit. Træet bruges til
Finering, Dreierarbeidc, Pibehoveder, Dørgreb in. m.
Cyprestræ (t. Cypressenholz, lal. Cupressus sempervirens) voxer i de varme
Lande, s. Er. i Portugal; det har en guulrød Farve, lugter stærkt som Cedertræ, angribes
ikke af Orme og gaacr ikke let i Forraadnclse; man har derfor ansect det for uforgæn-
geligt og brugt det til Mumiekister. Da Lugten er for stærk til at udholdes, kan det
ikkun bruges som Bygningstømmer i saadanne Bygninger, som ikke beboes. Det kan
derimod anvendes til Snedkerarbejder, Dreicrarbeidcr, til at indfatte Blyanter i o. s. v.
I Amerika, især i Maryland ogNew-Uvet, voxcr det hvide Cedertræ, Livscypres-
sen (Cupr. thyoides), hvis Bed er godt til Bygningstræ, men raadner snart under
Jorden. Af dc tykke Stammer forfærdige Amerikanerne gode, let svømmende Joller, de
unge Grene give Tøndebaand og Spaanerne Thee. Der voxcr desforuden i Virginien
og Carolina ved Vandet den saakaidte virginfle Cvpresse (Cupr. disticha), et majestætisk
Træ, hvis Ved er af niiddelmaadig Haardhcd, men varigt, og forekommer i den engelske
.(andel under Benævnelsen „hvidt Cedertræ fra de Forenede Stater". Stammen bruges
som Mastetra og zom Bygningstømmer, af den underste Ende forfcrrdiges Joller. De
største træer as denne Cyprcsse, sande Kjæmpetræcr, findes i Mexico, ved Byen Santa
Maria del Tule, og hvis Stammer maale indtil 124 Fod i Omfang, de i Virginien ere
kun indtil 80 Fod i Omfang.
Livstræet (Thuja occidcntalis) forekommer som et stort Træ i Amerika, i Lom-
bardiet etc. Veddet er hvidrødt, let og lost. Man anvender det til ®jelfer, Sparrer,
Breeder o. s. v, og i Amerika til Joller og Baade; dette Træ forekommer i den engelske
Handel under Benævnelsen „hvidt Cedertræ fra Canada."
Udenlandske Lrcesorter.
a) Simplere og almindeligere Træsorter.
Cedertræ (t. Cedernholz, (at. Pinus Cedrus) horer til Naaletrcecrne. Det ægte
Cedertræ er ftint, fast, bruunrødt, af behagelig Lugt og bitter Smag og ualmindelig
varigt i Luften. Det ægte Cedertræ fra Libanon kommer kun meget sparsomt i Han-
delen, da det ikke meer sindes nogetsteds i synderlig Mængde. Det uægte Cedertræ
kommer fra Amerika under forstjellige Benævnelser. Man har saalcdes rødt ameri-
kansk Cedertræ (Red Cedar), der er blødt og varigt; det kommer sra Carolina,
Jamaica etc. og anvendes især i England til Indfatning af Blyanter, der kaldes derfor
ogsaa Pencil Cedar. Fra Florida kommer der et Træ, der urigtig benævnes Cedertræ
fra Libanon. Det er meget finit, let, recnt og uden Porer, har en ret behagelig Lugt,
er rødagtigt og anvendes til Blyanters Jndsatning. Vestindisk Cedertræ (Cedrela
odorata), hvoraf Sukkeckisterne forsærdiges, tjener ligeledes i Europa til Blyanters Ind-
fatning. Samme Anvendelse gjor man ogsaa as virginsk Ene b ærtræ. Fra Havanna
kommer et uægte Cedertræ, som er meget grovt og kaldes for sin stærke Lugts Skvld
Pebertræ. Af dette Træ cre Kisterne til de ægte Havanna-Cigarer gjorte. Barbados
Cedertræ giver et varigt Bygningstømmer. Jamaica-Bastard-Cedertræ bruges
asHjulmænd og Vognfabrikanter, ligesom ogsaa as Bødkere. Cedertræ sra Guiana, som
ogsaa kaldes Carana, har et vellugtende Harpir og bruges for dets Fastheds og Stør-
relses Skyld til Master, Bjelkcr, Sparrer etc. I Bagindien, især i Pegu, voxer det
saakaidte Jarrol, et Slags Cedertræ, der giver gode Krumholter til Skibsbygning.