Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

299 'Himalaja-Cedcrtræ (Pinus Deodara Roxb. s. Ccdrus Deodara London), et as i>e høieste Træer, hvis Stamme naacr en Høide af 150 og en Omfang af 30 Fod. Dette Træ kaldes af Hinduerne Dewadera eller Gudstræ. Veddet er bruunaaret, harpixagtigt og lugter stærkt as Terpentin. Det er udmærket varigt. Citrontræ (t. Citronenholz, cngl. Candle wood) er smukt guult, kommer sra Vestindien, navnligen fra St. Domingo, det modtager godt Politur og faaer med Alderen en smuk bruun Farve. Dreierne benytte det. Jamaica Rosentræ cr ligeledes guult, lugter citronagtigt, er tæt og fast og inde- holder meget Harpir. Jamaica rose wood kommer i Blokke paa 1000 til 2000 ft og bruges as Snedkerne. Poleret ligner dets Farve Cocosnod-Skallens. Fransk-, Guajaktra' (t. Vockbolz, lat. Lignum sanctum 8. Lignum vitae) dorer i Amerika og Vestindien. Veddet er guulagtigt, men Kjernen sortebruun, meget harpix- agtig, saft og tung, saa at den veier IV» Gang saa meget som Vand. Træet er vanske- ligt at bcarbcide. Man anvender det til Skibsblokke, Keglckugler, Ruller, Dørgreb, Kniv- og Gaffclffafter. Det sra Jamaica holdes for det Bedste og er større end det sra Bahama-Ocrne, hvori der er nicer Splint og mindre Stjerne. Man rasper det ogsaa, og det fandt for stor Anvendelse i Apothckct. Bnxbomtra (t. Buchsbaumholz, boll. Palmhout, lal. Buxus sempervirens arbo- rescens) hidrører fra et Træ, der voxel i Syd-Europa, navnligen i Provence, Italien, Spanien, Tyrkiet, i Aitlerita og Asien, -træet har en sinu? blegguul Farve, en udmærket fiin Textur og cr meget haardt og fast; derfor lader det sig godt polere og er en af de sværeste europæiffe Træsorter, da dets sp. B. er — 0,912 til 1,031. Man benytter det til Floiter, Oboer, klarinetter, Csakans, Væverskytter, Skruer, Kamme, Skeer, Gafler, Etuis, Daaser, Tommestokke og flere Kunstsager. Det Levantiske, som faaes over Smyrna og Constantinopel, holdes for det Bedste. Fra Syd-Frankrig faaes det i Stykker af 4 Fods Længde. Theaktrcr, xvhekatrce (t. ligel., lat. Tectonia grandis, indisk Saghun) kommer fr« et Træ, som er 50 Fod boit og indtil 2 Fod i Gjennemsnit og et as de højeste og nyttigste Træer i Ostindien. Træet har en bruun Farve som Egetræ, er meget haardt, fedt og varigt. Det foretrækkes i Varighed for Egetræ, da det er frit for Galæblesyrc, (øm forener sig med Jern. En Varietet, som kaldes Puon, cr at foretrække fer alt andet Træ til Skibsmaster. Det egner sig ogsaa til Vandbngning. Det Bedste voxer i Bom- bay og Surate, dernæst paa Malabar, Koromandel og Pegu. Paa Java kaldes det Jati ø: varigt Træ. Det mørkeste, meest aarede og lettest at bearbejde kaldes Han-Træ. Korkegetroe (Korkeichenholz, lat. Querens Suber); saaledes kaldes cn Eg, som voree i Syd-liuropa, navnligen i Frankrig, Portugal og Spanien, og i Orienten, og hvis yderfke Bark har cn saadan Tykkelse, at den afffrællet giver den bekjcndtc Handelsartikel Kork (as spansk Chorcha, lat. Cortex). Træets Styrke er som andet Egetræes; men Hoved- brugen, man gjor deraf, cr til Kork. Naar Træet cr 12 til 15 Aar gammelt, skrælles det første Gang, senere skrælles det hvert 8de eller lOfce Äar, i Spanien somme Steder hvert 4de Aar, med behørig Forsigtighed, at ikke den fine Hinde, som ligger under Korken, beskadiges. Saa lange, som man ønsker Korkstykkernc, saa langt fra hinanden ffjærer man rundt omkring Træet tvende Snit og sætter dem i Forbindelse med lodrette Snit, hvis Afstand sra hinanden bestemmer Korkstykkernes Brede. Naar Korken cr taget as lægges ben i Band for at blodes ud; vom nogle Dage tages den atter op, lægges paa et Brædt og betynges med Stene, forat den kan blive flad; siden tørres den ved Ilden