Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

300 eller kunstig Varme, hvorved den tidt bliver meget mørt, som man seer den i Handelen. Korken er en let svampet, elastifl Substants, som ligner Træ, men er dog væsentlig sor- fljcllig derfra; man har kaldt den Suberin. Dens sp. D. er 0, 240. Ved at henligge i længere Tid paa et koldt Sted, bliver Korken temmelig haard; men ved Opvarmingen bliver den meget elastisk, saa at store Stykker lade sig presse ind i et lidet Hul. Jo yn 'færre Huller og Ridser Korken besidder, desto bedre er den; man har lys og mork Kork, ben Første fra Frankrig, den Sidste fra Spanien. Den Lyse er blødere, renere, af finere Struclur end den Mørke og paa begge Sider af guulbruun Farve. Den lader sig derfor ogsaa bedre ftjære. Jo mørkere og tykkere den Spanske cr, desto bedre holdes Eil- den for at være. Skjondt Korkegen ikkun forekommer i de sydlige Lande i Europa, ere faring.hog for Tiden i flere andre Lande, ogsaa i Danmark, etablerede Korkstjærericr, hvor man betjener sig, deels as Haandkrast, dccls af Maskiner til Korkens Tildannelse til Propper, Spundsc, «Sanier etc. Fremgangsmaaden findes beskreven i de bedre og nyere Lære- og Haandbogcr i Technologien, til hvilke vi henvise. Man gjor en temmelig udbredt QUv vendelsc af Kork. Saaledcs anvendes den især til Propper, Spundse, Korkstovlcr, Flaa- Mvg. til Fistcrgarn, Svømmebælter og Svømmekleeder, tit Udfodring i brandfrie Pengc- kister, til at fremstille og eftergjøre Bygninger, Ruiner etc., egner Korken sig særdeles godt, og man har mange Kunstsagcr af dette Slags, s. Ex. i Slottet ved Cassel; til Udstopning af Madrasser, Puder, Hynder, Sadler etc. finder Korken Anvendelse. Man har forsøgt at forfærdige Hatte af smaae Korkplader, anbragte bver hinanden som Tag- steen eller Stjæl, og Tøier as Korkstrimler. Pulveriseret Kork har man i England forsøgt at anbringe i den Papiirsmasse, som anvendes til Hatte. Korkspaaner kunne brændes -Historie.bl Ä or!] ort, Spansksort. Kork kan gjorcs blødt og elastifl ved at kommes i kogende Vand eller ved at bankes. Nkan veed, at Grækerne ogsaa kjcndtc Korken og anvendte den, foruden ved Svømning, til Sko, Flaader, maaskee tillige som Tiipropningsmiddel; Handel, sljondt Brugen heraf som Propper skriver sig først fra det 17. Aarh., da Glasflaskerne længe vare opfundne s s. Bogel 1. D.f Den betydeligste Handel med Kork driver Bor- deaux, Cette, Marseille, Bayonne, Lyon, Barcelona, Malaga, Lissabon, Faro og Triest Propperne inddeles i Handelen i Spundsc, Bouteille-Propper, fine, middel og simple, lange, korte, spidse etc., Medicin-Propper etc. En Balle Propper holder i Marseille 10,000 Stykker; Vi, Vs, l'/2, 2/i, 8/i Baller. Jstrisk og siciliansk Kork er kun svagt og kan kun anvendes tit smaae Propper og Flaader, til Fistcrgarn. I Frankrig noteres Propper (Bouchons) pr. 1000 Stykker, Kork (Liege) pr. 50 Klo. Ballerne ere gjerne sammenbundne med Korsbaand. Træet af Korkegen bruges pin andet Eg og iblandt andet til Brænding as de pnukke spanske Trækul. Agcrne tjene Sviin og Fjerkræ og i Dyrtid endog Menneskene til Føde. I Spanien steges og fortæres de som Kastanier. Det er hidindtil endnu ikke lykkedes at erstatte Korken med noget andet Natur- eller Kunstproduet, hvad dens An- vendelse til Propper angaaer. Acajatræ af Spondins Mombin, som voxcr i Amerika og Ostindien, er rødt og saa let som Kork: det anvendes til Propning. Man har ogsaa anvendt Træet af den sorte Poppel, Roden af Sødtræet etc., ligesom man ogsaa har kunstige Propper as Guminielasticum, Guttapercha etc. Sassafrastrcr (t. Sassafras- eller Fenchelholz, lat. Laurus Sassafras), som kommer sra Nordamerika, navnligen fra Carolina, Dirginien og Florida, men ogsaa fra Jamaica, har en meget krvddret Lugt, der beskytter det imod Jnsekterne. I Handelen