Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

23 tftlin eller godt Sandeltræ, og et andet med den Vare, som stal undersøges, og sammen- ligner Resultaterne. Okkertilsætning viser sig, naar der ved Forbrænding fremkommer et for stort Ovantum Aste. Man kan ydermere faae Vished herom, naar man til Asten sætter Salpetersyre og noget Ammoniak; viser der sig da et bruunrødt, f notf et Bundfald (Jernoverilte), saa er det Beviis for Okkers Tilstædeværelse. Det er kun det røde Sandeltræ, der bruges til Farvning. Man anvender det for at frembringe Bruun-, Bronze- og Olivcnsarver. Da det kun giver en uægte Farve, benyttes det blot i Forbindelse med andre Farvc- materialier paa Toier, som er mordancerede ved Hjælp as eddikesuur Leerjord. Man farver Vine, Politur, Parfum, Træ, Læder, Tinctur, Finering etc. Overhovedet sarver Rødtræ ffe saa ægte som Blaatræ. Man anvender Fernambuk, Bimas o. s. V. til Carmoisin- røbt paa Uldtøier og Garn, idet man bruger eddikesuur Leerjord som Mordant og farver dcrpaa i en Afkogning af Rodtrcr, eller man dypper sørst Tøiet i en klar Afkogning af Sumak, dcrpaa i Vand med noget Tinsaltaskogning og endelig i hedt Rodtræafkogning. Ogsaa Rosa og Rodt frembringes ved Rødtræ, ligesom en Mængde Modefarver, naar det anvendes i Forbindelse med Galæblcr, Katechu, Blaatræ o. s. v. Fernambuk an- vendes ogsaa i Forbindelse med Alun til venetiansk Kuglelak. Guul Sandel an- vendes siint pulveriseret til Røgelse. Det samme maa gjalde om hvid Sandel. Begge sinde megen Anvendelse ved højtidelige Lejligheder til Røgelse hos Jndianerne. Violer Sandel anvendes as Snedkere til violet Politur. I Kjøbcnhavn forekom Benævnelser: hollandsk Sandel og engelsk Sandel; man forstod ved det Første saadant, som tilførtes sra Amsterdam og som gjcrne er snokket, og derfor mindre stikket for Farverne, da den hænger i Tøiet; ved det Sidste saadant, som indsørtes raspet fra London. Der er vel ingen Tvivl om, at man allerede har kjendt og anvendt Rødtræ til Historie. Farvning i den gamle Verden længe før Amerikas Opdagelse. Man havde iblandt andet et Slags Rødtræ, som man tatfrtc Braxilis (1306) fra Bragia [Brasa], en Glød, hvormed det havde megen Lighed i Udseende; ester en spansk Rabiners Kimichi Skrifter 1190, Brasil (Kermes kaldes den Gang paa Italiensk grana de brasile). Da man ved Brasi- liens Opdagelse (1500 af Pet. Alv. Cabral) sandt en stor Mængde af dette eller af lignende Træer der, stal dette have givet Anledning til, at man kaldte Landet Brasilien. Historien har adskillige Optegnelser om den Medfart, som Tid ester anden er blevcn Farve- træet tildeel baade i Amerika og Asien, og som i det Hele ikke sige andet, end at det herskende Parti stedse har sogt at gjorc sig Farvetræet fordcclagtigt ved at afbenytte og udplyndre det som en Hjælpekilde for Finantserne. Saalcdes s. Ex. lod Dom Pedro, da han 1833 blev Keiser i Brasilien og tvivlede om at holde sig, de store Skovstræk- ninger as Farvetræer omhugge og gjorc i Penge. Af ikke mere ædle Bevæggrunde har man paa den anden Side ved andre Leilighedcr ikke ladet det mangle paa Forbud mod dets Jælding og Udførsel. Iblandt Europas større Søstæder importerer Hamburg, London, Bremen og Am- sterdam vel det meste Farvetræ, hvor man altsaa vil til enhver Tid sinde tilstrækkeligt (Dpbruaring Forraad as de forstjellige Sorter. Opbevaring, see Blaatræ.