Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

22 Sandeltræ, Fndnlanb. (tydfk Sandelholz, cngl. Sandalwood, fr. Bois du Søntal, lat. lignum san tali num). Det røbe, hvide og gule Sandeltræ stammer fra to sorskjellige Træer, det røbe fræ Ptero- carpus santalinus og det gule og hvide fra Santalum album (V. 1,). Begge Træer voxe i Ostindiens Bjergegne, paa Tundaøemc, Koromandel-Kysten, Ocn Ceylon etc., iAme- rika. Man fælder fuldkommen udvoxne Træer, da de største og ældste Træer, især Stammen ved Roden og Roden selv, give det fortrinligste hvide og gule Sandeltræ. Træet ftjæres i Stykker, og Kjcrnetræet befries for Bark og Splint, decls inden Forsendelsen til Sø- havnene i Europa, dcels senere i selve Sostæderne. Slags. Man har fire Slags Sandel i Handel: røb, guul, hvid og violet. Rød Sandel, Caliatur, (eng. Red Sanders or Sanders, lat. Lign. sant. rubrum) tommer i svære Stykker, stundom paa 100 it, raspet eller malet. Stykkerne ere runde (be bedste) eller siirkantede, indvendig blodrøde, ud- vendig meget mørkere. Træet er meget tungt (sp. D. 1,041) as liden Lugt og Smag. Guul Sandel (engl. Yellow Saunders, lat. Lign. sant. citri num) kommer i Handelen i Stykker af en Arms Tykkelse. Det har cit mørk citronguul Farve, en bitter krydret Smag og en behagelig Lugt. Træet er flint trevlet, ikke ret svært, men jo sværere desto bedre. De bedste Qvalitcter stamme fra Fernandoøerne, ellers kommer det ogsaa fra Malabar og andre Steder. (Engelske Forfattere kalde det, men vistnok med Uret, Sassa- fras). Hvid Sandal (lat. Lign, santali album) kommer i smaae Stykker, hvis Farve falder lidt i det Gule, og bestaaer af et siinttrevlet, haardt og tungt Træ, uden Smag og Lugt. Det er vistnok Splinten, ligesom det gule Sandeltræ er Veddet af det oven- nævnte hvide Sandeltræ (Lantcelum album). Begge komme sjelden til Europa. Farvet Sandel eller violet Sandel er et Kunstproduct, som er tilvejebragt ved røb Sandels Blanding med andre Farvesubstantser. Man sorterer Sandel i lyst, rødt og blaat. Kjendem. Sandeltræet adskiller sig blandt andet fra de andre Slags Nodtræ ved sin harpir- og <Po&ljtb. agtig Farvestof, som forst 1814 udstilledes as Pelletier ved Hjælp as Alkohol. Efter Filtrationen viste sig ved Askjøligen en bruun, rød, blød harpixagtig Substants, som han kaldte S antal in. Santalinen er uden synderlig Lugt og Smag, den oplofts ikke i Vand, men i Viinaand, Mther, Eddikesyre, kogende Terpentin o. s. v. Den smelter ved 100 °. Et ringere Ovantum Santalin, opløst i Alkohol, sarver dette gult, et større Qvan- tum farver det rødt. Opløsningen bliver ved Tilsætning af Jerniltesolution mørkviolet, ved Vlysukkeroplodning violet, ved Tinsaltopløsning purpurrød. Det er fem betjenbt røb Sandel, der fører Navn as Sandel, de andre tre Slags forekomme sjelden, og det gule benævnes kun Sandel, fordi det indeholder et Farvestof, der forholder sig (til Reagcntier) som Santalin. Farvestoffet er guult. Foruden dette indeholder det gule Sandeltræ en vellugtende flygtig Substants, hvoraf dets Brug væsentlig er betinget. En lignende Bellugt besidder det hvide Sandeltræ, men det er uden Farvestof. Det kaldes vel Sandel, fordi det hidrører sra samme Træ som det gule. God Sandeltræ indeholder omtrent 16j °/o Santalin; Camwood dermed 230/0. Jo dybere guul (guulbruun) det gule Sandeltræ er, desto bedre. Rodstykket er altid det kostbareste. ForkalsKn. Man blander Llaatree i fiintmalct Sandel, stundom (ester Bechmann) ogsaa Cyrrinsandeltræ og Okker. Kan man ikke paa andre Maader opdage Forsalstningen, saa kan det skee ved Prøvesarvning, idet man farver et Stof med en bekjcndt god San-