Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8—10 M- Naar Rødtræ forekommer i store, uklovcde og dybtsurede Stykker i Handelen,
saa pleier dette at være Tegn til, at det horer til de ringere Qvaliteter. Naar Rødtræ jFotfalskn.
forekommer i Handelen, enten malet, raspet, hugget eller høvlet, klin det bedre Rødtræ & Prsmnng
være blandet med det ringere, eller med ikke farvede Dele, saasom andet Træ, Sand
eller det billigere Vlaatræ; dette opdages ved de under Vlaatræ anførte Frcmgangs-
maaber, eller ved Prøv esarv nin g, eller, naar det kommer an paa at undersøge, om det
er blandet med Blaatræ, ved at man tilveiebringer en Afkogning af en Prøve af det
Parti, som stal undersøges, og helder deri enten nogle Draaber Kalkvand, eller nogle Draaber
Vlysukker, eller nogleDraaberTinsaltopløsning, hvilket i alle tre Tilfælde vil bevirke, aider
viser sig en noget lillafarvct Bundfælding, hvis Træet har været blandet med Blaatræ. Da
Blaatræ og Rødtræ have stundom megen Lighed med hinanden, kan det tidtvære as Vigtighed
for Kjobmanden at vise, om det er Blaatræ eller Nødtræ. Han drypper tit den Ende lidt
Kalkvand i en Afkogning; Bundfaldet bliver nu violetblaa ved Blaatræ, men karmoisin-
rod ved Rsdtræ. Som man har Extracter af andre Farvetrceer, har man det ogsaa af Rod- Grtract.
træ. Den tilvejebringes ligeledes ved Kogning formedelst Vanddamp og forekommer
enten flydende (ikke fuldstændig afdampct) eller fast (fuldstændig afdampet). Af Chcvrcul
kaldet Brasilin. Dens Godhed beroer paa, om der har fundet Forfalskning Sted, enten
ved Træet eller ved Extracten; om Træet, hvis Afkogning den er, har været af bedre eller
ringere Qvalitet; om Behandlingen har været den hensigtsmæssigste eller ikke o. s. v.
Extracten, som fremkommer as Rodtræ; ligner Extracten, som sremkommtt af Blaa-
træ, i den Grad, at de ere meget vanskelige at adstille; dyppcr man en Finger i en
Blaatrce-Extract-Oplssning, bliver den i Luften blaalig, men dette steer ikke, hvis Op-
losningen hidrører fra Rødtræ - Extract. Er denne Prøvemaade ikke tilfredsstillende,
anvende man de forhen ved Træet anførte. Vil man prøve Extratens Hvldighed af
Brasilin, saa kan dette flee ved at man sammenligner det med en Extract, om hvis God-
hed man i Forveien har Vished. Man afveier til den Ende et ligcstort Qvantum af
-begge Slags og lægger hver Afvejning i en tynd Klud, helder dcrpaa et ligcstort Qvan-
tum hedt Vand paa hver, i det herved fremkomne farvede
Vand dyppes en Strimmel Træk-Papir, som tørres. Her-
paa dryppes da nogle Draaber Oplosning af Chlortin,
og viser sig det Papiir, som trukket
igjcnnem den bedste Extract, bliver meest rødt, og desto
rødere, jo riigholdigcre Extracten er paa Brasilin. 1 R
Extract farver saameget som 3—4 Træ. Opbevaring, <ßpbmtin(
fte Blaatræ. Rødtræ bruges til røb og carmoisin Farve, ogsaa til tyrkisk Nødt, som bc- $riig.
fæstes med Oliebcidse.
Camwood, (■ahantræ, afrikansk Rvdtrcr,
stammer fra Baphia nitida og afslibes fra Sierra Leone (Kambe) i korte Stykker,
Nodder og Splinter. Efter Schedel (6te Auflage) kommer det ogsaa fta Brasilien,
Berbice, Jamaica, Trinidad og Tortola, af et Træ, som er næsten 30 Alen hsit. Endnu
har det kun fundet Anvendelse i England. Det farver smukkere og ægtere endnu end
Fernambuk; men er fattigere paa Pigment. Det antages, at det indeholder, foruden et
rodt Farvestof ogsaa et fluidt Barwood eller Calabqrtrer er vel et simpelt Slags
Camwood; kommer fta Angola etc.