Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
8—10 M- Naar Rødtræ forekommer i store, uklovcde og dybtsurede Stykker i Handelen, saa pleier dette at være Tegn til, at det horer til de ringere Qvaliteter. Naar Rødtræ jFotfalskn. forekommer i Handelen, enten malet, raspet, hugget eller høvlet, klin det bedre Rødtræ & Prsmnng være blandet med det ringere, eller med ikke farvede Dele, saasom andet Træ, Sand eller det billigere Vlaatræ; dette opdages ved de under Vlaatræ anførte Frcmgangs- maaber, eller ved Prøv esarv nin g, eller, naar det kommer an paa at undersøge, om det er blandet med Blaatræ, ved at man tilveiebringer en Afkogning af en Prøve af det Parti, som stal undersøges, og helder deri enten nogle Draaber Kalkvand, eller nogle Draaber Vlysukker, eller nogleDraaberTinsaltopløsning, hvilket i alle tre Tilfælde vil bevirke, aider viser sig en noget lillafarvct Bundfælding, hvis Træet har været blandet med Blaatræ. Da Blaatræ og Rødtræ have stundom megen Lighed med hinanden, kan det tidtvære as Vigtighed for Kjobmanden at vise, om det er Blaatræ eller Nødtræ. Han drypper tit den Ende lidt Kalkvand i en Afkogning; Bundfaldet bliver nu violetblaa ved Blaatræ, men karmoisin- rod ved Rsdtræ. Som man har Extracter af andre Farvetrceer, har man det ogsaa af Rod- Grtract. træ. Den tilvejebringes ligeledes ved Kogning formedelst Vanddamp og forekommer enten flydende (ikke fuldstændig afdampct) eller fast (fuldstændig afdampet). Af Chcvrcul kaldet Brasilin. Dens Godhed beroer paa, om der har fundet Forfalskning Sted, enten ved Træet eller ved Extracten; om Træet, hvis Afkogning den er, har været af bedre eller ringere Qvalitet; om Behandlingen har været den hensigtsmæssigste eller ikke o. s. v. Extracten, som fremkommer as Rodtræ; ligner Extracten, som sremkommtt af Blaa- træ, i den Grad, at de ere meget vanskelige at adstille; dyppcr man en Finger i en Blaatrce-Extract-Oplssning, bliver den i Luften blaalig, men dette steer ikke, hvis Op- losningen hidrører fra Rødtræ - Extract. Er denne Prøvemaade ikke tilfredsstillende, anvende man de forhen ved Træet anførte. Vil man prøve Extratens Hvldighed af Brasilin, saa kan dette flee ved at man sammenligner det med en Extract, om hvis God- hed man i Forveien har Vished. Man afveier til den Ende et ligcstort Qvantum af -begge Slags og lægger hver Afvejning i en tynd Klud, helder dcrpaa et ligcstort Qvan- tum hedt Vand paa hver, i det herved fremkomne farvede Vand dyppes en Strimmel Træk-Papir, som tørres. Her- paa dryppes da nogle Draaber Oplosning af Chlortin, og viser sig det Papiir, som trukket igjcnnem den bedste Extract, bliver meest rødt, og desto rødere, jo riigholdigcre Extracten er paa Brasilin. 1 R Extract farver saameget som 3—4 Træ. Opbevaring, <ßpbmtin( fte Blaatræ. Rødtræ bruges til røb og carmoisin Farve, ogsaa til tyrkisk Nødt, som bc- $riig. fæstes med Oliebcidse. Camwood, (■ahantræ, afrikansk Rvdtrcr, stammer fra Baphia nitida og afslibes fra Sierra Leone (Kambe) i korte Stykker, Nodder og Splinter. Efter Schedel (6te Auflage) kommer det ogsaa fta Brasilien, Berbice, Jamaica, Trinidad og Tortola, af et Træ, som er næsten 30 Alen hsit. Endnu har det kun fundet Anvendelse i England. Det farver smukkere og ægtere endnu end Fernambuk; men er fattigere paa Pigment. Det antages, at det indeholder, foruden et rodt Farvestof ogsaa et fluidt Barwood eller Calabqrtrer er vel et simpelt Slags Camwood; kommer fta Angola etc.