Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

20 1. er salpinia (C. crista), som har hvide Blomster. De levere Begge Rødtræ, det Sidste det vestindiske. Sapan Cæsalpinia (C. sapan) voxer i Ostindien og er paa Amboina cn krybenden Bust, i Siam et Træ af indtil 4 Fod i Gjennemsnit. Det kan blive 100 Aar, men sindes nu ikke nicer vildt. I Handelen har man folgende Slags: slags. 1. Brasiltrce eller Hirapitanga, hvoraf det bedste benævnes Brazil mi rim og det ringere Brazil assu. Det kommer i Handelen i mindre Stykker (be større Grene) eller i saadannc Stykker, som hidrøre fra Stammen, oste med indbrændt Mærke i Enden, enten R. eller N. Handelen var forhen sra Provindscn Parahyba over Pernainbuk eller Femambuco meget betydeligere end nu. 2. Bahia-Rodtree kommer over Bahia i Handelen først fra Slutningen as forrige Aarh. Det farver hverken saa smukt eller saa holdbart som Brasil, og da det af samme Grund er langt billigere, blandes det tidt imellem Brasil- eller bedre Rødtræ. 3. Sapan- eller Japan-2tæ. Begge Navne forekomme i samme Betydning, det ene har Hensyn til Træets Slægt (Caesalpinia sapan), det andet til Oen Japan. Men da ogsaa Træet eller Afarter deraf voxe andre Stceder s. Ex. i China, Siam, paa Sundas Øerne etc., har dette foranlediget cn ny Nomenclatur for dette Træ, idet man sætter Ordet Sapan for an det respective Fædreland. Ved a) Sapan Bimas forstemes det Rødtræ af Caesalpinia sapan, som hidrører sra Oen Sumbava, cn af de smaae Sunda Oer. Dette Rødtræ ansees for det bedste, b) Sapan Siam stammer fra Riget Siam i Bagindicn og er noget ringere end Bimas. c) Sapan Java kommer fra Java, d) Sapan China fra China e) Sapan Manilla og Sapan Pand an g s fra Øen Sumatra. Det Sidste ansees for det ringeste. 4. Vrasillet kaldes et simpelt Rødtræ, (hidrørende fra C. vasicaria og C. crista) fra Havana, Jamaica og flere Ocr, i tynde Stykker uden Marv, af bruunguul Farve, hvis Farveafkog er violet. 5. Fremdeles komme fra Amerika flere Slags Rodtræ, der stamme sra den piggede Gu i land in a, (Caesalpinia eebinata) og fores i Handelen under svrfkjellige Navne, tildeels hidrørende fra Afflibningsstederne. Man har saaledes Nicaragua, St. Martha, (St. Martens) Rio de la Hacha, Lima eller Costarica, som tildeels ere af samme Qvalitct, men i det hele taget fattige paa Brasilin. Godhed og et Hovedkjendemcerke for Rødtræ kan anføres, at man anseer det for et Kjendem. Tegn paa Godhed, jo mccr det nærmer sig Fernambuktræ. Træ af unge Træer er blegere end af ældre, og derfor ikke saa farverigt. Fernambuk indeholder vmt»nt en tredie Deel meer Farve end Bimas. Desforuden er Fernambuktrccets Farve renere, fuldere og blankere end ben, de andre Rødtræer give. Smukkest bliver Resultatet, naar man til Farvning af Tsier tager blandet ligestor Vægt af begge Slags. Sapan Bimas kommer i lange, en Tom. tykke Stykker til en Vægt af 1—8 XI og har ct stærkere Marvror end de øvrige Sorter. Det benævnes undertiden i tydste Priiscouranter Prügelholz. Man har ogsaa et Slags Bimas, der er Rodtræet, og derfor bestaaer af større og fastere Stykker end det forrige. Jovrigt ct det af samme Godhed som (i i nt. Fra Bimas adskiller sig Siam ved sin Tyngde og Størrelse, idet det ligner næsten hele Træer, seer ud som Elletræ, men er som oftest ikke reenskrællet. Det udfores især over Singapore. Amerikanske Rødtræsvrter betegnes i engelske Priiscouranter i large (Stykker paa 24—36 %), middling (Stykker paa 10—15 F) og small (Stykker paa