Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

_______ _________ 19 Blaatræ anvendes til Sort- Brug. af Erdmann kaldet Hæmatoxylin, i Priis staaer i et passende Forhold til Træets Prns, og man har Vished for, at den er tilbleven as godt, sundt Blaatræ og tilmed er uforfalsket, vil den i Reglen være at foretrække for Træet selv. 1 & Extract farver faamcget som 8 & Træ. Hæmatoxylin er i sig selv ikke noget Farvestof men bliver det først ved Indflydelse af stærke Vaser og Jlt. Det danner lysegule Krystaller, som lang- somt opløses i koldt Vand, let i hedt Band, Alkohol og Mher. Blaatræ i raspet Tilstand med ringe Farvekrast kan man forbedre 20—30 %. Fordedrin Man strøer til den Ende paa et Stcengulv et Lag Blaatræ, omtrent Vs Tom. hoit, befugter det jcvnt med Urin, strøer dcrpaa atter et Lag Blaatræ, som befugtes paa samme Maade, og gjentager denne Operation til man naaer en Høide af 2—3 Fod. Ved Hjælp af Luftens frie Tilgang skal man søge at forebygge, at Massen ikke brænder sammen; den vil nu om en fire Ugers Tid være stikket til Farvning. . ________________ Blaa- og Grønfarvning af Silke, Uld og Bomuld, Bcidse, Politur, Lak og i Medicinen'etc. ~ Amerikas Opdagelse kjendte man naturligviis hverken til Blaatræ eller de andre Historie. Farvetrceer, som der udelukkende have Hjem. Spanierne kaldte Blaatræet Palo campechia. 3 Begyndelse kjendte man ikke strar Fremgangsmaaden, som senere anvendtes ved Brug af Blaatræ, og farvede saaledes uægte dermed. Ester Bankroft indførtes Blaatræ forst i England under Elisabeth. Fordi det kom i Stykker, kaldte man det Logwood. 1581 lod Elisabeth Jndforslen og Brugen heraf forbyde ved en Parlamcntsact, da det kun farvede uægte. Man indsmuglede det senere under Navn af Blackwood,'c9 først ftent under Carl II blev Brugen heraf almindelig. Træet forplantedes først 1715 til Jamaica. I Borgerkrigen i Mexico, 1840 til Octbr. 1842, led Blaatræet meget ved at begge Par- tier gjorde en Finantsindtægt deraf, hvorved Markederne oversvemmedcs og Prisen trykkedes i Førstningen, for siden at stige endnu høiere. Dog er nu igjen Exporten fra 20—30 Millioner Pd. aarl. Opbevaringen fleer bedst paa et noget fugtigt Sted', hvor Sollyset ikke (spbeuariii, kommer, og ingen Lufttræk er. Det er ikke sjelden, at Kjobmanden maa fugtiggjore Træet især det raspede, malede eller høvlede, for at kunne sælge bet, da Fugtighed jo giver det et mørkere Udseende, og Kjøberen holder for, at det mørkeste er det bedste. For saavidt som Morkhedcn er naturlig, er dette rigtigt, men ikke, naar ben hidrører fra Fugtighed. Rodtræ, Fernambuk, Brasiltrce, (tydfl Rothhvlz, portug. Pao do Brazil, engl. Brazilwood, ft. Bois de Brésil, lat F-edr-lM Lignwn Fernambuci, (X. Ij). Iblandt alle Slags Rodtræ er Brasiltræet det vigtigste og da det bedste udførtes fra Fernambuk, kaldes det ofte Fernambuk (I de sydlige Provindser i Brasilien ere der ingen Farvetræer). Med Hensyn til'de forfkjellige Be- nævnelser , hvorunder Rødtræ forekommer i Handelen, saa er der heri megen Forvirring baade i Praxis og hos Forfatterne. I Brasiliens Urskove voxede to Træer: den piggede Guilandina (Guilandina echinata) og Cæsalpinia (Caesalpinia Plum), (maaftee ogsaa C. crista), som levere det bekjendte Fernambuk. Det er kun Træets Kjerne, som besidder Pigment, der fælM Brasilia, og kommer i Handelen i lange Stykker eller hugget eller raspet (malet) (Bruunspaan). Træet er af meget haard Structur og tungere end Vand. Frist er det lysere, men bliver mørkerødt med Alderen og ved at gjorcs fugtigt. I Vestindien dorer den brasilske Cæsalpinia (C. brasilien- ßis Schwartz), der har gule Blomster, og spaa Jamaica især) den stærkt piggede