Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

uddrage deraf, ligesom Blanding med ikkesarvcnde Dele ei let er mulig uden at man kan opdage det. (Det er Deichmanns Fabricationshandel, der hertillands har den For- tjeneste at have indført Høvlingen). Man har tre Sorter i Handelen: Campeche, Honduras og Jamaica. SlM- 1. Campeche er det bedste og har givet Anledning til, at alt Blaatræ fører Navn af Campeche. Det forsendes i store Stykker (Blokke paa 30—60 og befriet før Splinten har det udvendigt cn mørf, indvendigt cn orangerød Farve. Cam- pechen er skrællet, naarSplinten er aftaget, uskrællct, naar dette ikke er fleet. Af jv større, ældre og smukkere Træer Campechen er, desto bedre er det. Raspet udmærker dets Farve sig ved Livlighed og Dybde. Pigmenten i godt Træ udgjor 4—5 % af dets Vægt. Stykkerne, hvori det kommer i Handelen, ere ikke savede, men til- huggede, hvilket man kalder det spanske Snit. Det udfores fra Campcchebugten. Laguna & Tabasco, som findes f. Ex. i Rotterdams Priiscourant, have kun Hensyn til Udskibningspladserne i Bugten. Laguna staaer hoist i Priis. 2. Honduras Blaatræ er i Reglen af yngre Træer, derfor ikke saa tungt og fast, ei heller i |ciæ slvre Stykker og betydeligt lysere end det Førstnævnte. Det har det engelske Snit, d. v. s. det er savet for den ene, men spids tilhugget paa den anden Ende. Det kommer fra Honduras eller Balize. 3. Jamaica Blaatræ holdes for det ringeste, og har blot en bleg, mat og lyse- bruun Farve, der tyder paa dets Fattigdom paa Pigment. Det kommer fra Jamaica. Til det ringere Slags Blaatræ regnes ogsaa, hvad der kommer fra Domingo og andre Egne. Vil man mechanist undersøge Blaa- Glldhed. træets Godhed, dets Farveholdighed, saa sees paa 1) hvormange Procent Vand Forkalskn. det indeholder. Ved Malning eller Raspning (ved hvilken Operation Træet gjores vaadt) er det muligt, at Træet har modtaget, forsætlig eller uforsætlig (da det som bekjendt tiltrækker Fugtighed af Luften) indtil 20 % Vand — meer bor det ikke have, hvis det ikke stal være udsat for at fordærvcs — dette kan undersøges ved at man veier et vist Qvantum, mærker sig Vægten og tørrer det derpaa ved en Varme af 16° Celsius. Herved gaaer det overflødige Vand bort, og hvormeget dette har udgjort, faaer man at vide ved atter at vcie Træet og sammenligne den Vægt, iom nu viser sig, med den foregaaende. Fremdeles 2) bør man forvisse sig om, at der ikke er tihat s. Ex. ved Maling, fremmede Dele eller Træ, som ingen Farvekraft har. Kan det blotte Oie ikke give Vished herom, kan man blot tage cn Vægt af andet Blaatræ, som man erkjendcr for godt, og komme dette i et Glas, s. Ex. et Olglas; til et andet Glas af samme Størrelse afveier man et ligesaa stort Qvantum af det Tree, man vil prøve; helder derpaa ligemeget hedt Vand paa hvert, da viser det sig efter en halv Times Tid, om Fluidumet i begge Glas er lige mørkt/ eller om det sidste Glas er lysere, hvilket det vil være i samme Grad som det er fattigere paa Pigment. Endelig 3) kan Blaatræet, især hvis det er meget fiint malet, være tilsat med mineralfle Dele, s. Ex. Sand, for at forøge dets Vægt. Dette undersøges ved at komme et vist Qvantum deraf t Vand, hvorved de sværere Dele jo falde tilbunds. Hvor ikke flige (Extract. Prøvemaadcr ere tilstrækkelige, henvende man sig til en (5he»iiker. — Man har, forat spare Fragt, Fare og Pakhuusleie, i den senere Tid i Handelen en Extract af Blaatræ, som erholdes ved Træets Udkogning ved Vanddamp. Den kommer enten i flydende / eller, naar den er hcelt afdampet, og der maaskee er tilsat de fornødne Dele, for at give den Consistents, i crystalliseret Tilstand. Den er afsortcbruun Farve. Naar denne Extract,