Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

 17 fast, eftersom Afdampning er skeet tildeels eller fuldstændig. Den flydende har en Consistents som Bomolie, er as mørk olivenbruun Farve; men med Alderen, naar jdcn atmosphærifle 'Luft virker ind derpaa, bliver den mørkere. 1 ft heraf erstatter 4 & Qværcitron. Den faste er af lys olivenbruun Farve, sprød og glindsende. i Qværcitron farver saameget som 4 ft Guultrce, eller 10 ft Vau. Extracten er desto bedre jo fuldkomncre den lader sig oploft i Vand, (see Fustik), <badhed. Det var navnligen i England, hvor Brugen af Qvæcitronen sidst i forrige Aarhundrede WZtorir. og først i dette blev almindelig. England importerer aarlig over 30,000 Ctn. For- sendelsen skeer i Foustagcr paa 400—900 ft. Nctto-Thara eller reduceret Thara. Eller F°rsenL. i Baller. Kastaniebark, (tydfl Roß-Kastanienrinde, lat. Cortex hippocastani). Barken af Kastanietræet indeholder en blaalig Farve og kan anvendes især til Sortfarvning. I Amerika fleer dette i det Store. Birke,bark kan anvendes og anvendes i flere Lande til Guul- og Bruunsarvning, især paa Bomuld. Ellcbark kan bruges til Sort, Bruunt og Rødt; den anvendes oste dertil af Almuen. Egebark anvendes ikke iaa hyppig til Sort, og Bruunsarvning, hvortil den er stikket, som til at erstatte Galæbler som Garvcstof. Til Sortfarvning kan bruges: Barken og flere Dele af Haseltræet; til Blaa- og med Hammerflag til Sortfarvning anvendes Barken af Asketræet; til Guult, Barken af Korstorn, af Vidie, Blommetræ etc.; til Grønt, Barken as Hvid - poppel etc.; til Rødt Barken af Maibirken etc. III. Gruppe. Tmerne. bampechetr«, Blaatræ, (tydfl Campecheholz^Blattholz, cngl. Logwood, ft. Bois de Campheche, lat. Haema- ^dr-I-nd. toxylon (X. I,.) o: Blod) Blodtræ, et Træ, som voxcr i Vestindien 30—40 Fod høit. Stammen er uanselig, ofte krum, Barken sortebruun, rynket. Blomstertid er Februar til Marts. Det voxcr i Mexico, især ved Campcchcbugten, paa Cuba, Jamaica, Haity og flere vestindiske Oer. Det i dette Træ indeholdte Farvestof kaldes Hæmatin. Campeche er af en fast Struktur, dets specififle Vægter er 0,913—1,057, dets Haarhhed bcflyttcr det mod Jnsccter. Det har en sødagtig Smag, violagtig Lugt. Splinten er guulagtig, men Kjernetræet rodt, og det er kun dette Sidste, der indeholder Pigmenten. Man udsoger gjcrnc de største Træer til Fælding, som ahaves i passende Blokke, og Kjernetræet befries oste strax for Bark og Splint, hvorpaa det forsendes til de storre Handelsflader i hele Verden, for at lægges paa Lager, til Forhandlig, eller hugges (Blaaspaan), raspes (males). Raspningen foretages gjcrnc paa Maskiner, Moller eller i Straffeanstalter. Man har nn ogsaa høvlet Træ; det vil være at foretrække; fordi Spaauerne tre mere ccns tykke end naar de erc huggede, og høvlede paatvers (før Enden) af Træet lader Pigmenten sig let