Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Berborisrod,
F-neKüLM» (tydsk Verberitzenwürzel, en gl. Barbarry-root, fr. l’épine vinette , lat. lüidix berberis
(vulgaris) (VI. Ij). Berberis Basken kan blive 6— lO Fod hoi, fra dens hvidgraae Grene
udgaae mange Torne. Den sindes i Gjerder, Bufladscr og Skove i Europa og Vest-Asien
Den forplantes ved Stiklinger, Aflæggere as Roden og ved Frø.
Mai og Juni er Blomstertiden. Naar man vil anvende ben til Farvning, graver
Brug, man Roder op, skraber den yderste Vart bort og tager den virkelige Bark af, fri for Træ,
torrer og maler den. Den indeholder et guult Farvestof, som af Büchner kaldes Berberin'.
®en bruges i Polen i Masse til Saffian-Farvning, er meget smuk. Den kan ogsaa
anvendes til Toifarvning, Beidse, Politur etc.
IL Gruppe. Barken.
Livoercitrorrbark,
Dr. Bankroft bragte den
Europa. Pigmenten, Oværcitrin, indeholdes i den Bark, som ligger under
paa Stammen. Skorpen aftages med en Høvl og derpaa løsnes Barken om-
fra Træet, tørres og males paa Qværnc. Den Qværcitron, som erholdes as
tmetona, er farverigere end ben, som Qvcrcus digitata og trifida levere.
d?obljeb og
Äsendem.
Slags.
jFæh'tlauJi. (tydsk Qucercitronrinde, engl. Quercitronbark, ft. Quercitron, Ecorce de quercitron,
lat Cortex Quercus citrinæ tinetoriæ nigræ,) er Barken af Qvcercitronegen, hvis Fædre-
land er Nordarmerika. Den er et af de høieste Træer, henimod 80 Fod høit, og dorer
fornemligen i Pennsylvanien, Carolina 'og Georgien. Her kaldes den den gule Eg,
quercus citrina, hvoraf dens almindelige Navn er dannet. ~
1775 til ~
Skorpen
hyggelig
Qvercus
Disses Ydre Farve er graaagtig, imedens huns er lyseguul.
Af det Foregaaende fremgaaer det, da Qværcitronen kommer i Handelen som
ct mcb trevler btonbet Pulver, at Pulvcrets Mængde, maa i gode Vare være det ftem-
herstene e, dens Farve bor ttfc være graalig, men lyseguul; de trevlede Dele bor ikke
lucrore fra formeget medtaget Trer; dens Pigment opløses i Vand. Philadelphia
leverer den bedste, Neuyork den mindre gode og Baltimore den simpleste Sort
rr.itt-°g 2 Priiscouranterne adskiller man fiin, middel og ordinair. Qværcitronen er rigere
Brag, paa Pigment end alle andre Farvestoffer, som man anvender til guul Farvning Vau
glver nok en smukkere Farve; men farver ikke saa sikker og indeholder kun Vro saameget
farvestof. Gultree farver ikke saa ægte og reent som Qværcitron. Gammel Fustik har kun
/* 'aamegen Farveevne som Qværcitron. Man farver Bomuld, Uld, Linned og Silke
dermed. ^Til guul Farvning bruges det som oftest, men
efter; cm Tøict imprægneres med den behørige Mordant,
farver den ogsaa vrange og olivengrønt. I Amerika bru-
ges Qværcitronen ogsaa som Garvestos. For at concentrere
Pigmenten tilvciebringer man. ved at koge Qværcitronen,
en Extract, der kommer i Handelen enten flydende eller