Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
Berborisrod, F-neKüLM» (tydsk Verberitzenwürzel, en gl. Barbarry-root, fr. l’épine vinette , lat. lüidix berberis (vulgaris) (VI. Ij). Berberis Basken kan blive 6— lO Fod hoi, fra dens hvidgraae Grene udgaae mange Torne. Den sindes i Gjerder, Bufladscr og Skove i Europa og Vest-Asien Den forplantes ved Stiklinger, Aflæggere as Roden og ved Frø. Mai og Juni er Blomstertiden. Naar man vil anvende ben til Farvning, graver Brug, man Roder op, skraber den yderste Vart bort og tager den virkelige Bark af, fri for Træ, torrer og maler den. Den indeholder et guult Farvestof, som af Büchner kaldes Berberin'. ®en bruges i Polen i Masse til Saffian-Farvning, er meget smuk. Den kan ogsaa anvendes til Toifarvning, Beidse, Politur etc. IL Gruppe. Barken. Livoercitrorrbark, Dr. Bankroft bragte den Europa. Pigmenten, Oværcitrin, indeholdes i den Bark, som ligger under paa Stammen. Skorpen aftages med en Høvl og derpaa løsnes Barken om- fra Træet, tørres og males paa Qværnc. Den Qværcitron, som erholdes as tmetona, er farverigere end ben, som Qvcrcus digitata og trifida levere. d?obljeb og Äsendem. Slags. jFæh'tlauJi. (tydsk Qucercitronrinde, engl. Quercitronbark, ft. Quercitron, Ecorce de quercitron, lat Cortex Quercus citrinæ tinetoriæ nigræ,) er Barken af Qvcercitronegen, hvis Fædre- land er Nordarmerika. Den er et af de høieste Træer, henimod 80 Fod høit, og dorer fornemligen i Pennsylvanien, Carolina 'og Georgien. Her kaldes den den gule Eg, quercus citrina, hvoraf dens almindelige Navn er dannet. ~ 1775 til ~ Skorpen hyggelig Qvercus Disses Ydre Farve er graaagtig, imedens huns er lyseguul. Af det Foregaaende fremgaaer det, da Qværcitronen kommer i Handelen som ct mcb trevler btonbet Pulver, at Pulvcrets Mængde, maa i gode Vare være det ftem- herstene e, dens Farve bor ttfc være graalig, men lyseguul; de trevlede Dele bor ikke lucrore fra formeget medtaget Trer; dens Pigment opløses i Vand. Philadelphia leverer den bedste, Neuyork den mindre gode og Baltimore den simpleste Sort rr.itt-°g 2 Priiscouranterne adskiller man fiin, middel og ordinair. Qværcitronen er rigere Brag, paa Pigment end alle andre Farvestoffer, som man anvender til guul Farvning Vau glver nok en smukkere Farve; men farver ikke saa sikker og indeholder kun Vro saameget farvestof. Gultree farver ikke saa ægte og reent som Qværcitron. Gammel Fustik har kun /* 'aamegen Farveevne som Qværcitron. Man farver Bomuld, Uld, Linned og Silke dermed. ^Til guul Farvning bruges det som oftest, men efter; cm Tøict imprægneres med den behørige Mordant, farver den ogsaa vrange og olivengrønt. I Amerika bru- ges Qværcitronen ogsaa som Garvestos. For at concentrere Pigmenten tilvciebringer man. ved at koge Qværcitronen, en Extract, der kommer i Handelen enten flydende eller