Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

15 Chay eller Cliayaver, indisk Rodt, (tydsk Chaywurzel, engl. Chay-root,) er Roden af Oldenlandia umbellata, som voxcr Jføbrelanb Paa tor sandet Jordbund i Ostindien, især paa Korvmandel og Malabar Kysten og paa & Kultur. Ceylon, hvor den er et Monopol for en Kaste. I Malakka kaldes den Aal, i Aude Atchy. Roden er 1 a 2 Fod lang, den dyrkede noget længere end den vilde. Den er udvendig grøn, og to Aar gammel skal den være bedst. Den anvendes i Ostindien ^heb som Krap til Silke- og Bomuldssarvning. Den bragtes fra Bengalen til London i Baller; Smag, men fandt ikke Bifald. Alkannarod, (tydsk Alkannawurzel, Ochsenzunge, cngl. Alkanet-root,) den ægte (Alcanna vera sen Fadrrland. orientalis,) voxer i Orienten, den uægte (Alkanna spuria) saacs ogj voxer i Frankrig ved Montpellier, Spanien, Ungarn, Tyrkiet, Africa etc. paa tor sandet Jordbund. Blomstertid cr^Juni og Juli. Roden er saa tyk som en Finger, 4—6 Tom. lang, udvendig violetrød og rynket; den ægte er morkebruun uden Lugt og Smag. Det er kun Barken af Roden, som besidder Farvekraft (Anchusin). Den ægte kommer sjelden til Europa, (ßobljeb & Den uægte, som kommer over Constantinopel, er ikke saa varig, men smukkere end den $rn0- franste. Da Farven indeholdes i Rodens Bark, ere be smaae Rødder bedre end de store. I Orienten farves Hud og Negle dermed, den bruges til Garns og Bomuldstøis Farvning, Brug. i Sirts-, Kattun- og Silketrykkericrne til violet Farve, man farver Biinaand, Tincturer,' Pomader og Salver, samt Ost, Lak, Vox og Fernis dermed. Anchusincn staacr sig godt imod Sæbe, men salmer i Solen. I Handelen kommer den i tæt sammenpressede Handel. Bundter, ofte itubrukken, under Navn af Radix alkanna eller Orcanette.- Af denne Plante komme ogsaa i Handelen Bladene, dens gule Blomster, en Olie (Huile de Cyprus) og et Pulver. Guul Snerre, Marie Sengehalm, (IV. i,.) (tydsk Labkraut, Meger, Baltstroh, svensk: Mattara,) voxer vild i Grøfter, Gjcrdcr, Enge etc. i magre Egne i Danmark. At den saaledcs voxcr saa hyppig og saa udbredt er vel Aarsag i, at den ikke er Gjcnstand for nogen egentlig Handel; men anvendes tildcels kun, hvor den sindes. Man bruger den purpurrøde Rod af almindelig Snerre (Galium verum) til Uldgarns Rødtfarvning. Roden af Trenervet Snerre (Gal. boreale), i Cverrig kaldet Mattara, bruges der for at farve Uld Carmoisin. Sooranjee (af Familien Rubiacec) (Bancutus latifolia Rumph) (Morinda citri- foha L). Er et i Bengalen som Krap brugeligt Farvemiddel. Roden kommer 1 a 2 2om. lang, 1'/«L 6 Linier tyk i Stykker i Handelen. Rodens Bark afgiver et bruunguult Farvestof. Bruges i England. Nokkeroserod (Xiii. I,.) (tydst weiße Seerosenwurzel, weiße Wasserlilie, engl. Sword-lily., lat. Radix nymphæ albæ). Roden as Nokkcrosen, font voxer vild i sagte rindende og dybstaaende Vande i Mellem- og Syd-Europa, indeholder en Mængde Garvestof og Galæblesyre, som gjor- den stikket til at meddele, med Jernmvldant imprægnerede Toicr en ægte og varig Mode- sarve. Noden renses, tørres og stjertes i Skiver. Dens Ejeldcnhed og Utilstrætkelighed erstattes ved den billige Smak. Den gule Aakande (Nymphæa [Nuphar] lutea) er ringere, (eft. Garvematcrialiernc).