Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
 14 Gurgumeie, Gnrgemeie , Curcume , jFtrbvelnnb^ (Cnltnr. Slags. (ßobljeb & KjenLkM. jforfalskn. (Dpbmting. Nytte og Vrng. Handel. (tydfk Curcuma, gelber Jngwer, engclft Turmeric (af teiramerita), fransk Curcuma , Terremerite , {(it. radix curciimæ,) er Roden as Curcuma longa (I. Ij), som ved Cultur har endnu nicer uddannet sig end vore Roer eller Gulrødder. Fra Hovedroden, as en Valnods Størrelse, gaae 4 a 5 fingerlange og singcrtykke Knolde ud tit Siderne. De cre morkcgule, ringede og besatte med Trevler. Planten cr uden Stængel, Bladene 1—iVs Fod lange. Den dyrkes ved at Roden lægges i Jorden. Den har hjemme i Ostindien, China og Java, men forekommer ogsaa i Vestindien og navnligen paa Tabago. Rodens Farve er g mil, dens Lugt er ingefcragtig, dens Smag cr brændende og bitter. Chemikeren Chevreul har kaldet dens Farvestof Kurkumin. Da Kurkuminen befinder sig i alle Dele af Roden,' er Roden bedre jo større den er. Kurkumin opløses ikke let i Vand, men derimod i Alkohol, LEther og Olie. Af alle gule Farvestoffer er Kurkumin ben, som lettest lader sig afficere af Alkalier, der farve den bruun. Med Hensyn til Gurgumeierodens Beskaffenhed adskiller man den lange og runde (C. longa, rotunda). De hidrøre sandsynligst fra samme Plante. Jovrigt be- nævnes den i Handelen efter Landene, hvorfra ben kommer. Man har saalcdcs: 1. Den chinesiske, der er den bedste. 2. Java Gurgumeie cr stærkere rynket, brunere og hyppigere end den forrige. 3. Den bengalske & Madras har en krydret Lugt, og Smagen er ringere. Den er mindre og blegere end de Forrige. 4. Barbados kaldes i Almindelighed ben, som kommer fra det vestindiske Archipel o. s v. Den holdes for den Simpleste. * e God Gurgumeie maa udmærke sig ved følgende Egenskaber: a) Maa ben have en livlig orangeguul Farve; den brune cr af flcttere Qvalitet. b) Bør den være frisk, tør, stor og svær; gammel, ormstukken, let og vissen er ikke god. c) Lugten bør være aromatisk, Smagen sammensnærpendc, og tygget i Munden skal den farve Spyttet inten- sivt guild Da Gurgnmcien oste kommer i Handelen i malet Tilstand, er den ogsaa udsat for Forfalskning, baade ved Tilsætning af fremmede Dele (malede Ærter) og især ved at man maler gamle eller fordærvede Rødder. Gurgumeie opbevares paa tørre Stader vel tildækket. Dens gule Pigment sinder Anvendelse (ogsaa uden Beidse) i Farvenerne paa Uld og Silke (guul og bruun). Men Tøi, farvet hermed, falmer let. Den anvendes fremdeles til at frembringe Skytguult, gule Lakfernisser, Politur, chemist Reagenspapiir. I Medicinen bruges den neppe nicer, men Apothekerne farve Salve og Olier dermed, ogsaa sarves Smør og Ost dermed. Jndianerne bruge den i Spiser som et Kryderi (Indisk Safran). G urgumcietinctur cr den gule Pigment uddraget ved Alkohol; hermed farves blaae Pigmenter grønne-. Den kommer baade pulveriseret og heel i Handelen, og pulveriseres i sidste Til- fælde i Europas Søstæder, især i Amsterdam og London. Forsendelsen steer i Baller (ca. 200 SI) eller i Punge, Pockets, 1 a 3 Si. Hollænderne tilføre os den fra Java. Bengalsk i Baller paa 150 il giver i Hamburg 3 Si Thara.