Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

13 Ammoniaklugt, na ar man helder Kaliopløsning derpaa; Palud bruser med Syrer, fordi den indeholder en Mængde kulsuur Kalk, som giver den sin mørke Farve. Sikkre mechanifke Maader at opdage disse Forfaskninger paa crc i Praxis ikke endnu bekjendte; Chemien har Midler til at udfinde bent. (cfr. Dinglers Journal. LVII L LVIII). Ved Omgang med Krap og naar den er paa Lager er det nødvendigt at vogte ben for (stærkt) Sollys og Fugtighed. Foruden til direete Farvning har man i ben senere Tid anvendt en stor Mængde Krap til at frembringe et Krapkul, som man har givet Navnet Garantin. Dette kan tilvejebringes paa folgende Maade: 1) Krappen, hvoraf man vil uddrage Garancincn, udblødes (filtreres) udvaskes og udpresses i koldt Vand; herved fjernes de i Vand uop- loselige Purpurin og Xantin. 2) Denne udvaskede Krap røres sammen med fortyndet Svovlsyre og det Hele ophedes til 80° (S. De ftemmedartige Bestanddele, saasom Gummi, Harpix, qvcrlstofholdige Substantser blive herved forstyrrede (forkullede); hvorpaa 3) Massen udvandes, presses og tørres. Man har da Garancin. Dens Farvekrast er den dobbelte til tredobbclte imod, hvad den var før Præparationen, tilmed giver dm en renere og livligere Farve. Man har endnu i den allerseneste Tid gjort heldige Forsøg med at gjøre den engang brugte Krap atter anvendelig. Man opsamler til den Ende den i Farverierne brugte Krap, da Erfaring har lært, at dm Krap, som ikke er anvendt ved en meget hoi Temperatur, har en Deel Alizarin i sig endnu, og den præpareres omtrent paa samme Maade ved Bastning, Filtrering, Presning og med engelst Svovl- syre, som før anført ved Garancin. (S. ellers Bolley's Gewerbeblatt 1847). Man kalder bette Præparat Garanceux. 1 % Garancin er i Farvekrast lig med 3 å 3Vs xl Garanceux. For imidlertid at kunne anvende Garanceux med Held er det ikke lige- gyldigt, hvortil Krappen har været brugt, da den Krap, som har været anvendt til Rosa, Forsend, har nicer Farvestof tilbage end ben, der har været anvendt til at farve Rodt. Garancin forsendes under Fabrikmærker fra Avignon i Foustager af Fyr mel- indvendig paaklæbet blaat Papiir, paa 4 ä goo .ti; fra Elsaß i Egefoustager. Fremdeles anendes Krap til Kraplak (Krapcarmin), der er en Forbindelse af Rubiacin og Alizarjtl med Lecrjord. For at fremstille denne, behandles den «dvaskede Krap med AlunMosning og kulsuur Natron. Den mørke røde crystalliscredc Kraplak er den kostbareste, den rødbrune er billigere og billigst er Kraprosa (Rosakraplak). De bruges af NMere, Lakerere, til D iie- og Vandfarver og fabrikeres i Wien, Berlin, Paris, London ø, s. v. Ep bruges især til Bomuldssarvning og i Sirts- og Kattuntrykkericrne, ttl Uldh'.evning forekommer den sjcldnere. Det smukkeste og ægteste Rødt er det saakaldtc ijistorit. tv etisk Nødt, Adrianvpel-Rødt. Grækerne kjendte allerede Krappen (Dioskorides kalder den tQV&Qodavov') og farvede Uld og Læder der med. I Middelalderen forekommer den under Navn af Varantia (deraf Gai-ancc). Fra Levanten kom den inden det 16. Aarhundrede til Holland. Holland leverede den først i malet Tilstand i Handelen. Under Carl 5te kom den til Elsaß (1760) og allerede i Colberts Tid (1666) til Avignon. Sidst i forrige Aarhundrede fandt den Indgang i Schlesien. Forbruget var allerede for nogle Aar siden i England ca. 200,000 Ctn. natlig. Garancin blev 1824 fra Avignon bragt i Handelen. Gpdrvllnug 11 sitr og vrag.