Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

304 (Dalbcrgia). Z nyere Tid har man i England erholdt et Slags Træ fra Coromandel- kystcn, som man kalder Coromandeltræ, og som har megen Lighed med Palisander- træ, ffjondt det har lysere Striber. Jerntrce kaldes adskillige haardt, meget faste og tunge Træarter. Et kommer as Sideroxylon paa Madagascar; det skal ikke være varigt i den frie Luft og let angribes af Orm. Fra Ostindien kommer af Mesuaferrea et Jerntræ, som dog ikke anvendes saa lidt, især til Knivskaster. Et lignende Lræ, Kajoebissi, voxer paa Ocn Amboina. Mg te Jern træ kommer fra Sydamerika, og er maaskee del tungeste og fasteste af alle Træarter. Det ordineres fra Gunamarc i Stammer fra 5 tit 6 Fods Længde og 6 ti 8 Tom. Tvkkelse, guult as Farve; det bruges, forsaavidt det lader sig forarbcide, til flere Dreierarbeider. I Brasiliens Skove sindes et Jerntræ, Påo ferro, der er saa Haardt, at det giver Jld, naar det hugges med Oxen. Fra Merico tommer 3erntræet Xanthoxylon ptei-ota, der har en guul Farve. Fra Guiana kommer Hucouya, der hidrører fra et stort, tykt Træ. Det har en rødagtig Farve. Man har endnu flere Slags Træ, som kunde henseres hertil; men da de al'e, inter eller mindre, flet ikke, uden naar dc cre friste, lade sig forarbejde, idet Værktøjet ikke kan staae sig derimod, have de kun ringe technifl Nytte. De synke i Bandet, og bruges derfor til Ankere, bvor de haves. Slangetræ as St ry ch nos colnbrina paa dc mvlukkjskc Oer. Det er meget Haardt, tungt og bittert. Det bruges af Dreiere og for af Apothekere. Man saaer det gjcrne over Hol and, og det horer, som Fernambuk, til de dyreste Træsorter. Man har ogsaa et Slags Slangetræ (Ophioxylum serpentinum), som kommer fra Ceylon. Purpur-, Amaranth-, Caycnnetrcr, blaat Ibenholt fra Sydamerika. Det er saa haardt som Mahogni, men grovere, og lettere forgængeligt. Man saaer det over Hamburg fra Surinam i siirkantede Stykker, 8 a 10 Fod lange og 10 Tom. tykke. Det bruges af Snedkere. Bed Luftens Indvirkning bliver dets Farve smukkere, og det bor ikke poleres, før det har naaet sin smukke Purpurfarvc. Botnnybaitræ (engl. Beefwood), en Hun-Eg (engl. Sheoak) i Nyholland, lig- ner Mahogni og er bruunt, olivenfarvet, orangcguult eller tjøbrøbt. Det kommer over London og Hamburg i runde Blokke, 3 a 8 Fod lange og 10 ii 14 Tom. tykke, med graa Bark og mange Sprækker. Snedkerne bruge det gjcrne. Satinet-, Satin- eller AtlaStræ af Ferolia guianensis, Au bl. eller af F. variegata i Cayenne, Florida, paa Haiti etc. Man har det af forskjellig Farve, nemlig med hvid, guul og røb Grund. Det Gule er almindeligst det smukkeste, det glindser som Atlas og kaldes tidt Citrontræ. Det kommer i fiirkantcdc Stykker, 6 til 7 Tom. tykke, eller i indtil 18 Tom. brede Stykker, 3 til 8 Fod lange. Man har a) ostindisk, der er meget flint og maaskee det smukkeste Træ, man fjender; b) det vestindiske er mindre haardt, blegere og endnu kostbarere. Man saaer det fra Antillerne og Guiana. Rosentræ er et Fællesnavn sor flere Sorter Træ, svin komme i Handelen. Det ostindiske Rosentræ er guulrodt, meget haardt, porøst med mørkere Langstriber. Det har en behagelig Rosenlugt. Da det taber sin rode Farve, naar det bliver gammelt, og let springer itu, anvendes det kun as Dreiere. Det saaes over Amsterdam. Brasiliansk Ro, entrer kommer over Hamburg, London og Kjøbcnhavn, er af rodbruun Farve og benyttes af Snedkere og Dreiere. Levantisk Rosentræ (Tulipantræ) er af smuk, rød Farve, kommer i tnubc, 3 til 5 Tom. tykke Stykker, uden Splint og tidt huult i Kjcr- nen. Det anvendes til Galanteriearbeider as Snedkere og Dreiere. Nhodiscr-Roscn- træ kommer fra en Bulk, Convolvulus scoparius, paa dc canariske Ott", det er baadt