Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
305 haardt, tungt og vellugtende. Man saaer det i krumme, kantede Stykker, og det benyttes i Apotheket, til Parfumer, Snedkerarbejder etc. Fikatintrcr, Kongctrer er et meget smukt guult eller violet og sjeldent Træ, der kommer i uregelmæssige Stykker, 3 til 6 Fod lange og 3 til 6 Tom. tykke, uden Splint i Handelen. Det bedste faaes fra Pernambuco og et lignende sra Ostindien, men det har den Egenskab tilfælles med Rosentræet, at det gjerne springer og taber sin Farve mcd Alderen. Grenadiltrcc as An thyl li s er fast og tæt, i Almindelighed af bruun Farve, lidt lysere end Jbenholt. Det springer ikke let. Det bruges derfor til Floiter, Dreier- og L-nedkerarbcider. Dette Træ blev i nyere Tid bragt sra Jamaica under Benævnelsen Kokos nød træ i uregelmæssige Stykker mob en stærk guul Splint. Det mørkeste er det bedste. Man saaer Grenadiltrcr sra Afrika, Ostindien og Amerika. Partridgetree (engl. Partridgewood, fr. Bois de pcnlrix) kommer i 8 til 20 Tom. tykke Stykker med en Tom. tyk Splint sra Vestindien. Det har en bruun Farve og anvendes til Spadserestokke og Dreierarbeider. Palmiratræ et rødguult Træ fra Brasilien. Det ligner det sorte Jerntræ i Porøsitet og Textur og er meget lysere end dette. Det kommer fra Bahia under Navnet Burg og bruges af Dreiere. Til denne Underafdeling hore enstor Mængde fremmede og tildeels ukjendte Træ- sorter, som vel sinde Anvendelse til Et og Andet i deres Fædreland, men som sjelden eller aldrig forekomme i vor Handel. Hvad vi imidlertid ikke godt kunne undlade at berøre, tre de forstjellige Flammetræsorter (t. Maser- eller Fladcrhölzcr). De hidrøre fordetmeste sra de forstjellige Træers og Buskes Rødder og ere puncterede, aarede, flammede, bølge- formige, marmorerede etc. De bruges til adskillige Kunstsager, Flammetræ af El, Ahorn, Birk, Løn, Alm etc. vælges s. Ex. til Pibehoveder, smukke Dreierarbeider etc., og disse tilligemed de øvrige Flammesorter benyttes til Fournering og andre Snedkerarbejder. I Handelen kan man inddele disse Flammetræsorter i de indenlandske og udenlandske, eftersom de hidrøre sra indenlandske eller udenlandske Træer. Om de forstjellige Træsorter til Brug, - Anvendelse af og Handel med Træ. Saalcdes som Træet forefindes i Naturen, kan det sjeldent benyttes; det maa i Reglen i Forvejen underkastes een eller anden Tilberedelse eller Forædling, hvorpaa vi her i Korthed ville gjore opmærksom. I. Bed Brændetræ, Brænde. Træernes Fælding gaaer selvfølgelig sorud for enhver Afbenyttelse og er Gjenstand for Forstvæsenet. Fældingen skeer bedst om Efter- aaret og om Vinteren. Stammen og de tykkere Grene blive da ester Landets Maal af- savede i Stykker og kløvede, indtil de have den forønskede Størrelse. Stykkernes Længde er hos os en Alen. Flodbrænde, som vi især faae tilført fra preussiske Ostersøes- havne, er flydt ned ad Floderne fra Bjergegnene, hvorved det tidt er blevet halvraadent og har altid mistet sin Bark. Det er gjerne henimod iVa dansk Alen langt. Før Brugen maa Brændet endnu i Reglen saves og kløves as Savstjarere (Holzschneider, Holzhacker), og det er kun i Form af Pindebrænde (Knittelholz) og i det Mindre hos Brændehuggerne, at det forekommer i Handelen færdigt til Brug. Ligesom der nu er opfunden Mastiner, s. Ex. as Hacks i Paris, til Træernes Fælding, saaledcs har man ogsaa flere Arter as Maskiner til at save og kløve Brændet, dcr gjerne bestaae i tn