Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
haardt, tungt og vellugtende. Man saaer det i krumme, kantede Stykker, og det benyttes
i Apotheket, til Parfumer, Snedkerarbejder etc.
Fikatintrcr, Kongctrer er et meget smukt guult eller violet og sjeldent Træ, der
kommer i uregelmæssige Stykker, 3 til 6 Fod lange og 3 til 6 Tom. tykke, uden Splint
i Handelen. Det bedste faaes fra Pernambuco og et lignende sra Ostindien, men det
har den Egenskab tilfælles med Rosentræet, at det gjerne springer og taber sin Farve mcd
Alderen.
Grenadiltrcc as An thyl li s er fast og tæt, i Almindelighed af bruun Farve, lidt
lysere end Jbenholt. Det springer ikke let. Det bruges derfor til Floiter, Dreier- og
L-nedkerarbcider. Dette Træ blev i nyere Tid bragt sra Jamaica under Benævnelsen
Kokos nød træ i uregelmæssige Stykker mob en stærk guul Splint. Det mørkeste er
det bedste. Man saaer Grenadiltrcr sra Afrika, Ostindien og Amerika.
Partridgetree (engl. Partridgewood, fr. Bois de pcnlrix) kommer i 8 til 20 Tom.
tykke Stykker med en Tom. tyk Splint sra Vestindien. Det har en bruun Farve og
anvendes til Spadserestokke og Dreierarbeider.
Palmiratræ et rødguult Træ fra Brasilien. Det ligner det sorte Jerntræ i
Porøsitet og Textur og er meget lysere end dette. Det kommer fra Bahia under Navnet
Burg og bruges af Dreiere.
Til denne Underafdeling hore enstor Mængde fremmede og tildeels ukjendte Træ-
sorter, som vel sinde Anvendelse til Et og Andet i deres Fædreland, men som sjelden eller aldrig
forekomme i vor Handel. Hvad vi imidlertid ikke godt kunne undlade at berøre, tre de
forstjellige Flammetræsorter (t. Maser- eller Fladcrhölzcr). De hidrøre fordetmeste
sra de forstjellige Træers og Buskes Rødder og ere puncterede, aarede, flammede, bølge-
formige, marmorerede etc. De bruges til adskillige Kunstsager, Flammetræ af El, Ahorn,
Birk, Løn, Alm etc. vælges s. Ex. til Pibehoveder, smukke Dreierarbeider etc., og disse
tilligemed de øvrige Flammesorter benyttes til Fournering og andre Snedkerarbejder. I
Handelen kan man inddele disse Flammetræsorter i de indenlandske og udenlandske,
eftersom de hidrøre sra indenlandske eller udenlandske Træer.
Om de forstjellige Træsorter til Brug, - Anvendelse af og Handel
med Træ.
Saalcdes som Træet forefindes i Naturen, kan det sjeldent benyttes; det maa i
Reglen i Forvejen underkastes een eller anden Tilberedelse eller Forædling, hvorpaa vi
her i Korthed ville gjore opmærksom.
I. Bed Brændetræ, Brænde. Træernes Fælding gaaer selvfølgelig sorud for
enhver Afbenyttelse og er Gjenstand for Forstvæsenet. Fældingen skeer bedst om Efter-
aaret og om Vinteren. Stammen og de tykkere Grene blive da ester Landets Maal af-
savede i Stykker og kløvede, indtil de have den forønskede Størrelse. Stykkernes Længde
er hos os en Alen. Flodbrænde, som vi især faae tilført fra preussiske Ostersøes-
havne, er flydt ned ad Floderne fra Bjergegnene, hvorved det tidt er blevet halvraadent
og har altid mistet sin Bark. Det er gjerne henimod iVa dansk Alen langt. Før
Brugen maa Brændet endnu i Reglen saves og kløves as Savstjarere (Holzschneider,
Holzhacker), og det er kun i Form af Pindebrænde (Knittelholz) og i det Mindre hos
Brændehuggerne, at det forekommer i Handelen færdigt til Brug. Ligesom der nu er
opfunden Mastiner, s. Ex. as Hacks i Paris, til Træernes Fælding, saaledcs har man
ogsaa flere Arter as Maskiner til at save og kløve Brændet, dcr gjerne bestaae i tn