Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
306 Valsesav og et Faldværk til Kløvning. Da Brændet kun brænder paa Overfladen, har man den største Nytte deraf, naar det er gjort meget smaat; det brænder da baade hur- tigere og varmer mere, end naar det er i større Stykker, og det er cn seil Anskuelse, man ofte horer giøre sig gjaldende i det Praktiske, at en Knude f.'Gy. varmer nicer, fordi det er en Knude; den giver nicer Nog og Os og holder længere ud som Knude, men den frembringer langtfra saamegcn Barme, som den vilde gjore, naar den blev hugget i mindre Stykker. Jo raskere Brændet brænder, desto stærkere Hede bevirkes der. Det er fremdeles en nødvendig Betingelse, at Brændet er ganske tørt, da Fugtigheden formindsker Hebekräften paa en tredobbelt Maade: 1) er der i en vis Vægt fugtigt Træ ikke saameget Brændmateriale, som naar dette er tørt; fremdeles 2) udkræver det vaade eller fugtige Brænde en vis Mængde Varme for at fordampe, inden det kan brænde, og 3) bevirker Fugtigheden en langsommere Brænding. Naar et Stykke Brænde indeholder 25 % Vand, saa har det jo høist 75 °/o brændbare Dele, og der udsordres da ea. Vii af den sig af Træet udviklende Varme sor at afdampe Træet, saa at næsten Vs as Varmckrasten gaaer tabt, naar Brændet har V» as dets Vægt Fugtighed i sig. Man antager, at det frisk fældede Træ indeholder 20 til 50 0 o Fugtighed, saaledes har Birke- træ 30, Egetræ 35, Boge- og Grantræ 39, Elletræ 41 og Fyrretræ 45 % Fugtighed i sig, og naar Træet tørres, bliver, ester Træets Beskaffenhed, 20 til 25% tilbage. Naar man lader Brændet henligge længere Tid paa et meget tørt Sted, kan dets Fugtighed gaae ned til ea. 10 %; men naar man atter lægger det ud i den frie Luft, trækker det igjen 10 til 12 0/v Fugtighed tilsig. Hedekraften formindfles, naarBrændet tørres paa kunstig Maade saa stærkt, at det brunes. I Gjenncmsnit kan antages, at 1 u kunstig tørret Træ sBrændes er istand til at bringe 35 H Vand fra 0 til 100°, d. e. fra Frysepunktet til Kogepunktet; 1 ti Brænde med 20 til 25 o/o Fugtighed i sig. som det i Reglen fore- kommer, er kun istand til at faae 26 ti Vand til at koge o: at bringe 26 & Vand sra O til 10 °. Vil man i Praxis overbevise sig om flere Slags Brændes Brændværdi, saa kan man paa een og samme Maade afhugge et vist Ovantum Spaaner af hvert Slags Brænde, veic dem hver for sig, og tørre dem paa en Kakkelovn, dog ikke saa stærkt, at de blive brune, og veie dem igjen. Hvad de da findes at have tabt i Vægten, naar denne sidste Vægt sammenlignes med den Foregaaende. er den Fugtighed, de indeholdt. Man har Tabeller, som vise den Varmekrast, ethvert Slags Træ indeholder; saaledes er Virkningen af Ahorn 97, Ask 92, Bog 88, Vintereg 61, Birk 59, Sommereg 57, Gran 39, Lind 36, El 32, Fyr 29. Naar Prisen, hvad den burde, bestemtes efter denne Tabel, vilde Fyrretræ kun være Vs saameget værd som Bog. Jmidlertid er der ogsaa andre Egenskaber, som bor komme i Betragtning; saaledes cre Gran og Fyr især passende som Brænde ved Glassabrikationen. Er Talen altsaa om Brugen hertil, saa forhøier denne Omstændighed Værdien. il. Ved Gavntræ. 1) Bygningstræ, Tømmer, Trælast er en meget vigtig Handelsartikel for mange Lande, saaledes er Fyrre- og Grantræ det s. Ex. for Norge, Sverrig og Finland. Det kommer i Handelen i meget forfljcllige Skikkelser, saasom Bj elker (t. Balken, engt. Balks, beams, sr. Pontres, Solives) d. e. lange, som- ostest fiirkantet huggede Træer, der ere tykkere end Sparrer, som tildannes paa samme Maade. Man har dem gjerne as Fyr og Gran, men dog ogsaa af Eg. De komme sra Sverrig, Norge, Finland, Preussen etc. Norske ®jetter erc i Reglen ikke suldkantcde; de svenske etc derimod meer skarpt kantede, men staae dog i denne Henseende tilbage for