Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

.308 pr. Ring — 240 Stykker, Egepibestaver, 3®/» Al., 3 og 7 Tom. pr. Skok — 60 Sikr. Finffe Bondebræder pr. Tylt. Skibsbygningstræ udgjor ligeledes en meget betydelig Handelsartikel og fore- kommer i Planker og Bræder as sorffjellig Art, i Knæer, Master o. s. v. Plankerne ere gjerne af Egetræ, l1/» tit 4 Tom. tykke, 11, 15 og 16 Tom. brede og 12, 36 til 48 Fod lange. Af de Planker, som komme fra Danzig, Kro nplan ker, gaacr Størstedelen til den engelske Marine. Brackplan ker derfra ere saa temmelig feilsrie og første Udstud af Krongods; de have gjerne en lille Sprække eller et ujevnt Sted i Bredcn. Brack s - brackplanker ere de simpleste og Udstud sra de Forrige. Disse Sidste have tidt mange Feil. Knæer, Skibsknæer ere i Regien af Eg. Master ere as Fyr og Gran. Masterne fra Riga og Gothenborg (Riga Kronmaster) ere 57 til 87 Feet lange og 1«; til 26 Inches tykke. De norske Mastctræer benævnes Haandmaster, fordi deres Omfang beregnes ester Palme o: Haand. Planyons ere flarptilhuggede Egeplanker af sorskjellige Dimensioner og egentlig bestemte for den franske Marine. Plankepæle ere de unge Egcstammer af 10 til 15 Fods Længde og 8 til 12 Tom. Tykkelse. Rodtræer ere gjerne af Eg. Rundholter (Rundtræer) kaldes adskillige Slags Tømmer, som ikke ere kantede. Af Spær (Spars) til Skibsbrug har man flere Slags. sSec iovrigt b'uneb, Om Skibsbyggeri). Tommer, som anvendes til Brobygning, er ligeledes meget forskjelligt. Man har i nyere Tid ogsaa Træ til Bei by gu in g. Jernbanebygning etc., s. Ex. Under- lagstræcr (Eisenbahnschwellen, Slippers), der ofte komme til os sra Danzig. 2) Snedkertræ kaldes meget inden- og udenlandsk Træ. Man har hcrsor mange sorskjellige Benævnelser. Dog som det forekommer i Handelen, er det gjerne Bræder, saasom Pernauer Bræder (til Gulve), Bestcrvyks Brædcr, eller Planker, s. Ex. Danziger Planker (til Gulve), eller Lægter, udsavede af Bræder, 0. s. v. Snedkeren seer især paa at saae stjært Træ, frit for Knaster. Snedkerne kunne i vore Dage ogsaa kjøbe alt det Træ tilsavet, som de bruge til Finering, og man har nu næsten i enhver større By Maskiner, Savemastiner, Fincermast'iner, som udsave dette Træ as Blokke i tynde Blade. For sorte man ogsaa i Handelen tynde Blade, Spaaner, sor Bogbindere, Skomagere etc.; men deraf er Afsætningen for Tiden kun meget ringe. Træ, som afbe- nyttes hertil, bør saameget mulig være voret lige og uden Knaster, fremdeles bør det være fristt. Esterat det er savet og høvlet, tørres, sorteres og bindes det i Bundter paa 30 Stykker. Man har ogsaa Sold- og Mskeringe (t. Zargen) i Handelen. De kloves af Fyrre- og Grantræ, især i Passau og Over-LPerrig, og forsendes i Bundter paa 30 Stykker. Kløvningen har det forud for Savningen, at Træet beholder sin Styrke og sin Elasticitet. En stor Deel kløvede Spaaner bruges til Æsker. 3) Dreiertrer er deels indenlandsk, dcels udenlandsk og tidt nævnet i det Fore- gaacnde. Man bruger meget Pæretræ, Eg, Ahorn, Blommetræ, Æbletræ, Al ny Valbirk og simplere Træsorter. Til Dreierarbeider kunne smaae Stykker Træ ofte bruges; dog vælges gjerne saadant Træ, som lader sig let spalte, og som er godt tørt. 4) Bødkertræ er hos os somostest enten Eg eller Bøg, og det forekommer i Han- delen som Staverst. Dauben, Stäbe), enkelte og dobbelte. Bundtræ (t. Bodcnholz) og Baand (t. Reife). Stavene ere af meget sorskjellige Dimensioner, alt ester den Brug, som stal gjøres deraf, saasom: Tøndestaver, Oxhovedstaver, Pibestaver etc. I den franske Handel gjør man Forfkjel paa hollandsk Træ, der tildcels er nordisk og tildannes i Holland, og lothringsk, som paa Maasfloden gaacr til Holland, saves til Staver og asskibes til