Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

309 Bordeaux etc. Til franske, spanske og portugisiske Havne forsend's aarlig store kvanti- teter af Pibe- og antre Staver fra preussiske og andre Havne ved Osterssen Forhand- ligsma»den, see senere. Osterrig faaer sit meste og bedste Egetræ fra Baiern, ligesom ogiaa Tøndebaand, Baandenr as Hassel og Birk, komme derfra. Til Danmark komme de ofte over Amsterdam. De sælges pr. 20 Stykker. Bajersk Bødkertræ (t. Bindhølz) salges Pundviis til 240 Staver med 14 a 16 Bunde. 5) Hjulmagertræ, Hjulmandstræ bestaacr af flere Træsorter, saasom: Eg til Nav, Eger; Bøg til Nav, Fælgcr, Arler; Ask til Nav, Fælger og andre Dele, saasom til Fadinger, Bognstager, Axler, Vognkjeppe o. s. v. Overhovedet lader sig neppe be- stemme, hvilket Slags Træ der skal bruges til nogen as Delene, idet man paa hvert "Lted bruger af det Træ, som kan faaes, det incest passende til hver Deel. Det kan saaledcs let træffe sig, at Vogne, som cre forfærdigede paa forffjellige Pladser, ere altid af forsis ellige Træsorter. Hjulmagertræ kominer i Reglen, forsaavidlt det er Gjenstand for pandelen, i tildannet Tilstand. Hvad der er og bør være en fremragende Egenskab ved Samme, er en fuldstændig Tørhed. Vognmagerne sørge derfor for Oplag af de Træsorter, som te have Anvendelse for, at de kunne have Vished for, at de cre tilstrækkelig tørre. Dogetræ lagre de I ä 1'/« Aar paa et tørt, luftigt Sted; Asketræ kan ligge 2 a 4 Aar, Almetræ 3 a 4 Aar, Lindetræ 7 a s Aar. Egetræ ligesaalænge. J nyere Tid har man begyndt at boie Fælgerne ved at udsætte ct lige Stvkke Træ af Ask eller Bog for Vand- damp og Presning og siden lade det tørre«. En saadan Fælge, hvis Fihrer ikke over- ffjæres, er langt stærkere end den almindelige. 6) Gavntræ, som endnu benyttes til andre techniske Oiemed. Bøsse- sk j erster ere af forstjelligt Træ, til Jnsanteriet as Bøgetræ, til Jagtgeværer as Frugt- træer, (51, Virk etc. Jnstrumcntmagcrtree (musikalffe) er meget forstjelligt og mang- foldigt. Fra C am pigli o i Tyrol forsendes vidt omkring mange Resonantsbunde, der ere udskaarne af Fyrre- eller Grantræ. Fra Glarus i Schweiz forsendes meget Træ as Rødgranen under Benævnelsen Geigenholz. Til Blæseinstrumenter bruges Burbom, Ibenholt, Pæretræ o. s. v. Møllebyggerne bruge i vore Egne i Reglen Boge- og Egetræ. Til Agerdyrknings red skaber bruges somostest de Træsorter, som ere lettest at erholde, naar de nogenlunde ere skikkede dertil. Til Plovaase og Plovstjerter anvendes Ege-, Bøge- eller Asketræ, til Harver ligeledes, til Plcielslagcl Ask eller Avnbøg, til Handel Fyrre- eller Grantræ, til River bruges Fyrre- eller Gran- eller andet let Træ. Humle- stager af næsten alle billige Træsorter cre kun sjelden Gjenstand for Handelen, som i England. Svovlstikker laves af Fyrre- eller Grantræ. Savspaancr, hvoraf man faaer større Mængde ved Savmollcr og Tømmerpladser, kunne anvendes til fvrffjellig tech ni il Bi ug. ^arypaaner as Bøgetræ kunne bruges til Eddikens Filtrering, hvorved denne erholder en behagelig Bismag. Savspaancr sinde Anvendelse til Metallernes Tør- ring i Metalstøberierne. Sigtede og rensede Savspaancr bruges i Træstobericrne, idct de ved Hjælp as Liimvand eller andre Bindemidler blive formede til Kager (Pasten), og saaledcs anvendte til Reliefforziiringer paa Skilderirammer, til Blade, Rosetter, Arabesker etc. Ogsaa det kunstige Flammetræ tilvejebringes af Savspaancr. Man kan blande Sav- spaaner i Muursteen, som skulle være lette, fordi de skulle anvendes til Hvælvinger eller til lette Skillerum; man kan tilsætte Savspaancr til kunstigt Brændmateriale, i cbemifle Laboratorier, til Kjøds og Fifls Røgning, som Tilsætning til Krudt forat formere dets Krast ved Sprængning etc. Hsvlspaaner, især as Rod-Bogen, bruges i nyere Tid til Schnell-Eddikesabrikationeni