Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

310 Træets Tilberedelse paa forskjellige Maader. \ 1) Træets Afdampning og Udludning. De fleste Slags Træ have den Feil, at de forandre deres Omfang Tid efter anden, sprække og kaste sig; de cre derfor ikke saa godt flikkede til mangen Brug, og selv cn suldstændig Udtørring kan ikke aldeles hæve disse Egenskaber. Naar ogsaa Træet tørres, fordrives blot de i Samme værende Danddele, imedens dets Saite, Gummi, Harpix og Extractivstof blive tilbage i Forbindelse med det nødvendige Vand. Træ har desforuden den Evne, at bct, ester at være tørret, trækker Fugtighed til sig, naar det befinder sig i den atmosphærist'e Lust. Allerede meget kidlig fandt man paa at koge Træet; saavidt man vced, skete det allerede i det andet Aarhundrede ester Christi Fødsel. Man forsendte store kvantiteter af kogt Skibstømmer fra Genua og Ligurien, som ogsaa-brugtes af Snedkerne. I nyere Tid har man istedetsvr Kogning anvendt Banddampe, der virke langt kraftigere paa Træet. Man bruger dertil et meget forskjelligt Apparat, somostest cn Dampkjedel og cn dermed ved et Rør i Forbindelse sat Kasse, som indesluttet Træet, og hvori Afdampningen soregaaer. Man bruger hertil 80 Timer. I de forste 3 til 6 Timer, i hvilke Banddampen virker ind paa Træet, er Dampen iajennem Afledningsrøret kun lunken, og forst naar Træet bliver fuldkommen varmt, efter 12 til 15 limer, viser sig Vandet i Afledningsrøret hedt, uklart og slimet, og disse Egenskaber tiltage altid, ligesom der ogsaa, især ved Naaletræ, viser sig en u ehagelig, tilsidst næsten uudstaaelig Lugt, som soraarsager Hosten. Jmod Slutningen bliver det bortflydcnde Vand altid klarere. Saadant asdampct eller udludet Træ kan derpaa vpstables til Tørring i tor Lufttræk. Vil man sikkre sig for Sprækker i Enderne af Træet, kan man overstryge dem med Snedkerlim, og flæbe Skrivpapiir der- paa. Træet kaster sig sjeldent, og det vil om faa Maaneder være meget tørere, end det vilde have været om flere Aar, naar det var bleven henlagt til Toning uden at være asdampct. Man kan ogsaa tørre Træet i cn dertil indrettet Torrcstuc eller Ovn; men da kan det let kaste sig. Det er en Selvfølge, at saadant til Tørring lagt Træ bør under Tørringen pindes op o: der bør lægges Pinde imellem de forskjellige Planker eller Bræder, forat Luften kan virke ind derpaa overalt. Ved Afdampningen bliver Træet mørkere af Farve, og Splinten og Kjernen vise sig ester Afdampningen næsten cens af Farve. Det saaledes asdampede Træ er 1) lettere end Træ, der et behandlet paa sædvanlig Maade; 2) tiltrækker det ikke Fugtighedcn i ben atmosphæriske Lust, det er saaledes passende til Døre, Porte, Vogne, mange Instrumenter etc. 3) Det raadner ikke let og angribes ikke as Svamp eller Orme, da disse ingen Næring finde deri. 4) Der udfordres en langt større Kraft for at brække saadant Træ, og det brækker med et splintret Brud, derimod bliver dets Bærekraft betydelig forøget. 5) Da Træet gjennemtrænges af Vanddampen og der- ved blødgjøres, kan man under Behandlingen give det enhversomhelst Fayon og Form, som det ogsaa beholder, naar det bliver tørt. Dette kan være af megen Vigtighed for Skibsbyggere, som ellers bsie Træet blot ved Varmen over Ilden, Hjulmand og Andre. Asdampct Træ turde i bøi Grad være at anbefale Instrumentmagerne; tænker man sig saaledes et Fortepiano forfærd i get af saadant Træ, saa er man derved bctrygget for dets Toners Usoranderlighed, idet Tangenterne, Resonantsbunden etc., ikke udvide eller trække sig sammen ved Luftens Indvirkning, hvilket ellers maatte have Indflydelse paa Tonerne. Andre Strængeinstrumenter, saasom Violiner, Braschcr etc., som forsærdiges af asdampct Træ, maae blive renere i Tonen, da Harpirct og Saften cre jevnt sordeelte i Samme, lige- som den atmosphærifle Luft ikke bevirker synderlig Forandring derved. Man skal af saa- dant Træ kunne forfærdige Jnstrumcnter, som komme de berømte ældre af Stradivari