Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

311 og Amati temmelig nær. Træets Tab i Vægt ved Afdampningen cv, efter Træets Be- skaffenhed , 15 — 30, ja 40 %. Da Træet, som tørres til Brug paa den sædvanlige Maade, forlanger flere Aar fvrat tørres (bedst sættes det under Tørringen over Ende, paa Roden), saa er Renten af dets Bærdi, Pakhuusleie, Lagring, Tilsyn og Tab ved Fordærvelse vist et langt større Beløb, end hvad et Dampapparat til Træets Afdampning vilde koste. 2) Træets Konserveringsmidler. Saften, som befinder sig i Træet, gaaer ved Luftens, Barmens og Fugtighedens Jndvirkning i Gjcning, hvorved Træets Fibrer lidt efter lidt tabe deres Sammenhæng, opløses og raadne. Man gjor Forffjel paa den tørre og ben vaade Forraadnelse. Den tørre Forraadnelse er tidt forbunden med ad- siillige Svampe, s. Ex. Boletus lacrymans, og Forraadnclsen gaaer hurtigere for sig, 1) naar Træet er nylig stevet og indeholder en betydelig Deel Begetationsvand. Grønt Bygningstræ kan man altsaa ikke tilskrive synderlig Varighed. 2) Naar Træet anbringes faaledes, at det bestandigt forbliver i en temporair, Gjæringen befordrende Varme. I et koldt 6 lim a bolder Træet sig længere i den frie Luft, naar ikke Solen, Fugtigheden eller andre Omstændigheder virke ind derpaa og befordre Forraadnelse. 3) Naar Træet an- bringes faaledes, at del er udsat for Afvexling af Fugtighed og Tørring, faaledes raad- ner et Pumpetræ f Ex. lettest paa det Sted, hvor det berører Jorden, og det kan der findes ganske tilintdgjort, imedens det paa samme Tid nede i Jorden og længere oppe viser sig tildecls suldkoinmen fristt. 4) Naar man forhindrer Træets fuldstændige Udtør- ring ved et eller andet Middel, s. Ex. ved Anstrøg med Oliefarve, imedens Træet endnu er fristt. Reglen er altsaa den, at Tømmer vg Gavntræ bør have en saadan Grad as Tør- hed, at det ikke ved sin Fugtighed befordrer Gjæring og derpaa Forraadnelse, og at det er istand til at forhindre Optagelsen af Fugtighed. Naar Træet er udtørret paa be- hørig Maade, kan dets Tilbøjelighed til at optage Fugtighed af den atmosphæriske Luft tildecls derved tilintetgjores, at man overstryger det f. Ex. med Oliefarve, Tjære, Fernis eller ML, eller derved, at man beklæder det med Bark, Blik etc. Man kan bortskaffe de Dele, som bevirke Gjæringen, ved at udvaske Træet i koldt Band; det er derfor godt, at Træet ligger i Band, nogen Tid inden det lagres. Man bar iøvrigt mangfoldige Midler til Træets Conservering, men enten crc de altfor »tilforladelige og for besværlige at anvende, eller for kostbare, saa at ikke noget Middel as alle har endnu vundet almindelig Ancrkjendelsc. Træ, som stal nedrammes i Jorden eller placeres faaledes, at det snart er tørt, snart vaadt, holder man fer, er godt at brænde (svide) paa det Sted, hvor Fugtighed og aorhed kan vi,c pg afvexlendc; men denne Sviden nytter til ingen Ting, medmindre man overstryger det brændte Sted to eller tre Gange med Tjære og bestrøer dette hver Gang behørigt med Sand; da vil det kunne holde sig tre til fire Gange saalængc. 3) Træets Farvning og Blegning. Man sarver eller beidser Træet, forat det stal see bedre ub, eller sorat dets simple Egenskaber kunne skjules. Som bekjendt, lade ikke alle Træsorter sig lige godt bcidse eller farve; der hører derfor Skjonsomhed og Erfaring til forat kunne bedømme, hvad Slags Træ der bor bejdses eller farves i hvert Tilfælde, og hvorledes det.c bør skee, samt hvad Bcidse eller Farve der ffal anvendes. Vil man, hvad der i de fleste Tilsælde sigtes til, efterligne udenlandske, sjeldne og kost- bare Træsorter, saa kan man kun, naar man just ikke vil indlade sig paa en Maling, tage saadanne Træsorter, som i Textur ligne de, der skulle eftergjøres, og navnligcn komme herved Speilet, Maculcringcn og parringene i Betragtning. Det er tun de sine Træsorter, som kunne modtage en fiin Bcidse, saasom Træet af vore Frugttræer, Ahorn,