Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

312 Veenvtd, Kastanie. Det falder as sig selv, at man kun kan tage lyst Træ, naar man ønsker, at det skal være lyst efter Bejdsningen. Skal Træet have en overalt lige jevn Farve, saa maa det høvles og vel astrækkes med Ziehklingen, Pimpstcen eller Skavgræs. Bedst lykkes Farvningen, naar den kan foretages sra begge Sider af Træet; derfor sinder man ogsaa >et Træ, som flat anvendes til Finering eller til at dække Blindtree med, meget oste smukt farvet, og det udgjor sor Ebcnister en meget væsentlig Handelsartikel. Træet bør selvfølgelig være meget tørt, naar Beidsen eller Farven skal lykkes. Vil man efterligne flammet og arret Træ, udarbeider man tidt Træet i en flammet Skikkelse, inden det sarves, siden trækkes det jevnt as hvorefter Farven viser sig ulige fordeelt og flammet, fom man ønskede ben. Naar man farver Træ i det Store, bruger man dertil en fiir- kantet Kjedel og koger Træet deri, indtil Farven er trængt langt nok ind deri. Skeer Farvningen ved Overstrygning, maa Ovcrstrvgningcn gjentages 4 eller 5 Gange, indtil Farven er mork nok og trængt ca. V» Tomme ind i Træet. Upcrntræ er meget stikket til at efterligne Mahogni ; tii Beidse tages Drageblod, ®laatræ, Krap, Fernambuk, Kalk- vand etc. Durbomtræ bliver mahognifarvet, naar det aflives med rygende Skedcvand ved Hjælp as en Klud, og siden indgnides med Linolie. Farves Ahorntræ med Campeche- træ, saaer det Udseende som mørkt Acajoutræ; til samme Oiemcd kan man ogsaa farve Poppeltræ med Spaancr af Fernambuk og Krap. Den violette Farve tilvejebringes ved Kobbervitriol med Fernambuk og Campeche. Brun nt farves ved Hjælp af svovl- fuurt eller salpetersuurt Jernilte med Campeche, eller med et Afkog af Dal- og Hassel- nødhascr cllerSkraatobak. Blaat tilvejebringes ved Jndigo, blaasuurJcrnkali, Spansk- grønt, Kobbervitriol. G unit farves med Qvercitron, Guultræ, Gurgemeie, Avignonbcrr, Ekedevand, Gummigut etc. Grønt tilveiebringes ved en Opløsning as crystalliseret Spanskgrønt i Vand cller Eddike, eller man sammensætter det af Guult og Blaat. Sort eller Jbenholts Beidse bcredes af Blaatræ eller Galæbler med Jernopløsning. For- tyndes den stærkt med Vand, bliver Farven gran. sSee iøvrigt Prechtl's Encyclopædis. — Træ, som bruges til Fletning, eller Lindetræ til Jndlægning, kan bleges ved svovl- suur Soda. 4) Træets Presning har man forsøgt i ben nyere Tid, og navnligen i Frank- rig, hvor man ved Trykket af Skrucpresscr har fabrikeret Daaser, Kasser, Æsker etc. af flammet og arret Træ, as Buxbom, Ask, Alm, Ahorn etc. Da de ligefrem ved Presning eller Tryk frembragte Figurer gaae børt igjen, naar Træet lægges i Vand og blødes op, saa har man forstaaet at benytte denne Omstændighed ved at presse de Figurer, som flulle vise sig ophøjede. Ved Presning blive, som bekjendt, de Steder paa Træet, som Formen (af Messing eller Støbcjern) berører, lavere, de ikke pressede Steder høvles der- paa bort; er dette ffe et, og Træet lægges i Band, hæve sig de pressede Steder og vise sig ophøjede. Man stal kunne frembringe smuk Finering, s. Ex. Ahorn og andet flammet og arret Træ, as simple Træsorter, som (Snebærtræ, Birketræ etc., naar man udstjærer dem i Blade sra Vs til V-i Tomme tykke og presser dem imellem to Jern- eller Metalplader, der bave corresponderende bolgeformige Forziiringer. Naar Jndtrykket er tilvejebragt, høvles Træpladen glat af, og Hensigten er da opnaaet. Naar saadant Træ siden poleres, viser sig Polituren derpaa, saa det seer ud som det ægte Træ, det skal forestille. 5) Tildannelse as Træ til Hat te spaancr, S o id er an de og Flctar- beider. I Syd-Europs, og navnligen i Italien paa begge Sider af Po, forfærdiger man et ^lags Spaan og Plader til Hatte, som kaldes Basthatte, men Benævnelsen er urigtig, efterdi de ikke tilvejebringes as Bast, men af et Piletræs Træ, som man der