Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

313 dyrker med Omhu til dette Oicmcd. I tre Aar bærer man Omsorg for, at Træet faaer lige og smækkre Grene. Det fjerde Aar afbuggcs det i lutter tre Fod lange Stykker, henlægges lagviis i raa Leerjord i en fugtig Kjcrlder, hvor det forbliver i nogle Maa- ncder, tages derpaa op, Barken skrælles af og den udskjæres i fine Strimler, hvoraf de saakaldte Basthatte fvrsærdigcs, esterat Strimlerne ere flettede 7 til 9 sammen i Border. Grovere ere Hattespaaner, som laves af Egetræ og Piletræ og anvendes til Spaan-Hatte og Soldbunde. De tilvejebringes ikke af Grene, men af Bræder ved Høvling. Ved Hjælp as et Slags Kamhøvl deles Kanten paa det glathøvlede Brædt i Strimler, som derpaa skødes af med en Glathøvl paa cengang. Siden væves disse Strimler enten farvede eller ufarvede til Hatte, Soldbunde etc. Disse Sidste komme gjerne sra Böhmen og Sachsen. Baand til Sparterivævning tre finere. De anvendes til Damehatte i forftjellige Dessins og Farver. Man faaer dem især sine fra Schweiz og Frankrig, de Simplere fra Böhmen, Sachsen etc. De groveste Træbaand ere Soldringe eller Soldrande (t. Zaine). Man har en Over- og en Under-Ring, som heftes sammen med tynde Baand af Efletræ, Piietræ etc. Soldringe ere gjerne as Fyrre-eller Grantræ og sælges pr. Ring le 30 Stykker. Daand, Pileqviste, Vidier (t. Weidengcrten, Korbgerten) ere, som før anført, en Handelsartikel; de udgjøre Kurvemagcrnes væsentligste Material. De groveste Arbeiter heraf forfærdiges af uasbarkede Qviste, men til de finere Arbeider af- barkcs Qvistene iforveien. De stjæres af om Foraaret, ridses derpaa, imedens de endnu ere grønne og lastige, igjennem sra den ene Ende til den anden med en Tang, hvorved Barken deles i Strimler, som siden kunne pilles as. Naar de da tørres, forat for- sendes, maae de atter gjsres vaade, inden de kunne bruges, da de ellers brække. Til de fineste Arbeider kloves Ovistene, hvilket fteer ved Hjælp af et dertil indrettet Jnstrument, der deler Baanden i ligesaa mange Dcle, som man ønsker, idet det trykkes ind sra den ene Ende og trækkes igjennem til den anden. Skulle disse Strimler chbnu være sinere, lM'lcs de med dertil passende Høvle. Man har heraf, som bekjendt, de' nydeligste Ting, deels farvede eller broncerede, deeld ikke. Kuwemagerne farve rodt med Fernambuc, orange med Orlean, bl aat med Indigo, guult med Gurgemcie etc. Lakeringen bliver lolidcst, naar Arbeitet forst bejdses, inden Lakken lBroncesarven) smøres paa; eller man smører Gummi paa og siden Lak, hvilken Fremgangsmaade er billigere. Til Beidse tages en eller anden Afkogning af Træ, f. Ex. af Fernambuc, Sandel, Guultræ etc. ssee pag. 294, 295]. Der voxe Buste (Mora ag Cuemesillo) iblandt andet i Mexico, af hvis tynde og bøjelige Leiste Indianerne forfærdige de saakaldte Coras, hvorved man sorstaacr smaae. nydelige Kurve vg andre Gjenstande, ja endog Drikke- og andre Kar, svin ere fuldstændig vandtætte. Dore Kurvemagere forfærdige nuomstunder ikke blot Kurve, men ogsaa Stole, Skjermbræder etc. Ved Handelen med Træ i Almindelighed er Følgende at mærke: Træhandelen kan kun med Fordeel drives i det Store i skovrige Egne ved Hjælp as Flaader og Skibe, da Landtransporten er saa dyr og formindsker Afsætningen. — Men en saadan Handel tilvands er ogsaa den eneste Bei til at gjere Skovenes Brug fordeelagtig. Det nordlige og østlige Europa tilligemed Tvdstland besidde de skovrigcste Egne, hvorsra udsorts en Mængde af mange Slags Træarter til forskjellig Brug, til Holland, Frankrig, England, Spanien og Portugal, ja cndogsaa til nogle italienske Havne; Træ giver en meget be- tydelig og fordeelagtig Handel for mange Egne ved Ostersøen og det indre Tydstland, ligesom en meget vigtig Mellemhandel sra Hamburg, Bremen, Lübeck og Amsterdam, fra hvilke forsendes mange tydfle og nordiske Træarter, tjenlige til Huns- og Skibsbyggeri, 14