Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
321 aasom Oliver, Stole, Spande, Stryger, Osckar, Skovle, Saltkar, Skamle etc. b) Simple musikalske Instrumenter, som ikke kunne kaldes Kunstsager, c) Artikler, som tjene meer til Beqvemmclighed og Prydelse end til egentlig Nytte, saasom Rammer, Toiletter, Kasser, Systrine etc., og endelig d) Legetøj as de mecst forstjellige Slags. I Norge, Finland, og isærdeleshed i Tydffland udgjore Trævarer en betydelig Industrigreen og Handcls- gjenstand. Jmidlertid indskrænker sig i Tydffland deres Forfærdigeise til enkelte Egne, og i Handelen komme de somostest under Benævnelserne: Nürnberger, Grödener (en Dal i Tyrol), Berchtesgadener eller Bercltoldsgadener (i Baiern), Sonnenberger (i Sachscn- Meiningen-Hildburghausen, der ffullc indbringe 600,000 Gylden aarlig) Trævarer, Sri- fener Legetøj etc. XXV. Gruppe. Siv og Aör. Siv og Nor (t. Schilf og Ro hr, undertiden Need) kaldes de ledede Stængler af de til Græsarterne hørende Siv- øg Rørværtcr, som næsten udelukkende sorekomme i stillestaacnde Bande, paa Kanten as Damme og Søer, i sumpige Egne, oste i stor Mængde og uden (Sultur, og som benyttes af Landmanden og Technikeren, tidt i meget vigtige Oiemed. Ester Blumenbach anføre vi: A. Indenlan dske. Almindeligt Sumpror (t. Gemeines Sumpfschilf, lat. Arundo Epigejos og Phragmites), fom forekommer vildt i de fleste europæiske Lande i Damme,' Sumpe, Mo- radser etc. Det bliver hos oS 2 til 3 Alen langt og benyttes til Tagdækning paa Huse, hvor det især viser sig langt varigere end Straatag, da et Tag heraf kan vare indtil 40 Aar; fremdeles til Bedækning for Frugter, Drivhuse, Mistbænke, Spalier, Viinstokke. De stærkeste Ender tjene til Væverstccr. De bruges ogsaa til Stuceatnr paa Vægge, Stolper, Løsholter, Forstallinger (til Gipsloster) for at faac Kalken bedre til at sidde fast, endvidere til Fiskeruser, Vævcrsprler, til Jndsatning for simple Blyanter og Rodtkridt. I adskillige Egne, som ere fattige paa Brændsel, bruges Roret ogsaa som Brændmate- riale, saalcdcs i den nordlige Deel as Slesvigs Marskegne, hvor det vorer i Gotteekoug i stor Mængde, stjæres gjerne af over Jsen. og benyttes til at blusse Kakkelovnen varm med og til at koge Mad ved, idet man tager det baandsuldviis, stikker Ild i dets ene Ende og hver Gang, dct brænder udenfor Karret, støder det ind under Karret igjcn. Det sælges i Knipper pr. Trave. Synderlig Handel drives intetsteds dermed, dog maaftee noget i Ungarn. Dyrket Nor (t. Zahmes No hr, urigtigt Spanisches Rohr, lat. Arundo Donax), som forekommer vildt i Spanien, Portugal, Frankrig, og især i Nord-Italien ved Po, og dyrkes paa Jstrien, bliver 6 til 18 Fod høit, er indvendig huult, afdeelt i Led og doer bort hver Vinter. Man bruger det til Medestænger, Spinderokke, Piber; hvor dct haves i Mængde, bruges det til Flatningcr, Viinpæle, Gittere, smaae Futteraler, must- kalffc Jnstrumcnter, til Mundstykker i Blæseinstrumenter tn. M. Dunhammer, smal bladet og bredbladet, (t. Schmalblättrige og Breitblättrige Lieschkolbe, lat. Typha angustifolia et latifolia), som vorer i de fleste Lande i Syd- og Mellem-Europa i Søer og Damme; den Sidste er den almindeligste. I Ungarn for-