Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

322 soerdigts talrige Maattcr deraf; Byen Tesseny skal alene aarlig forsende 4000 Maatter heraf, især til Triest, og flere Byer finde deres Hovednæring i Forfærdigelsen af disse Maatter. Dunhamrene ftjæres til dette Oiemed af, enten modne eller umodne. Raklens Uld paa Enden af Straaet kan anvendes som Vat til Udstopning og til Papiir, Raklen til at børste Fløiel med og til at gjørc Fakler as; as Bladene kunne flettes Stolesæder og Flaskehylstre; Straaet bruges som Tætningsmiddel af Bødkerne. Hjelme Ror (t. Sandrohr, læt. Amndo arcnarea) har tn meget lang krybende og leddet Rod, og voxer især i Flyvesand ved Havet. Foruden at denne Plante anvendes til Flyvesandets Dæmpning, er dens techniskc Anvendelse hos os ikke betydelig. Desto vigtigere er i saa Henseende den Anvendelse, man gjør deraf i Jtalien. Røret bliver der s. Ex. ved Pv 6 cil 7 Fod langt og saa tykt som en Pennepose; det anvendes til at snor Reb og Strikker af, til Gulvmaatter, Fletarbeidcr, til Snøreliv. Store Qvantiteter af raae Ror gaae aarligen til Dalmatien og Neapel for at bruges til Sammenknytning ai Krandsfigner. Kogleax (t. Binse, lat. Scirpus) voxe i hele Europa i Sumpe, Grave, Søer og Damme, og har mange Afarter. En as de Vigtigste er Sø-Kogleax (t. Seebinse, læt. S. lacustris), hvis Straa er bladløst, med en sammensat Qvast af æggeformige, smaae Ax i Enden, understøttede af et tobladct Svøb. De kaldes hyppigt paa Dansk Pæk. De bruges meget til Fletarbeidcr, til Maatter, til Stavtøi for Heste. Bødkerne bruge dem som Tætnings''iiddel, De kunne brændes og anvendes til Kobbertrykkersværte; Marven stal kunne bruges til Papiir. Strand-Kogleax (S. maritimus); Klasen sammenhobet Enden paa Straaet, omgivet med et bladformigt Svøb, er ligeledes as nogen Bigtig- hcd. Fremdeles ere Trekantet Kogleax (S. triqueter) og endnu enkelte Andre af Vigtighed. Siv (t. Simse, lat. Juncus) er, som bekjendt, ikke uvigtigt i flere Tilfælde. ». Udenlandske. Spansk Ror, Rotting (t. Spanisches Rohr, engl. Rattan cane, ft. Canne. de Bengale) kommer as Steen - Rotangen (Calamus Rotang), so IN voxer i Ostindien i Moradserne. Røret har, idet det voxer, Lighed baade med Buste og Palmer. Det mørkt- farvede og bedste Rør kaldes Hanrør, det lysere kaldes Hunrør. De største Qvanti- teter Rottinger komme sra Sumatra, Arakan og Ceylon; det Bedste leverer Patna, det Ringeste Borneo. Rottinger fra Malay udgjøre Mellemsorten. De komme i Handelen i Bundter paa 100 Stykker eller fra 25 til 50 ti, eller i Baller fra 4 til 500 ti. — De tykkere Rør give meget varige Spadserestokke. Barken skrælles as dem og den klæbrige Saft skures af dem med Sand og Band. Jndiancrne røge dem for at faat dem haardere. De Rør, som ere fuldkommen modne, have en smuk naturlig Glands; de Matte kunne hjælpes efter med Lakfernis. De tynde Rottinger bruges til Maatter; de meget Bøjelige, som snoe sig nedad Træer, kaldes Snør-Rottinger, Stolrør etc. Man bruger dem flækkede til Rorstole, Canapees, Kurve, Hatte o. s. v. Tidt erstatte de det meget dyrere Fiftebeen. Man benytter dem til Paraplui- og Parasol-Stokke. I Kjøbenhavn notere- de pr. a. Bambusror (t. Bambusrohr, engl. Bambus, ft. Bambou) kommer af A ru ndo Bambos K,, Bambusa arondinacea. Wil Id., dcr voxer i China, Ost- og Vestindien, Amerika, paa Oerne i Sydhavet, og i det Hele taget i de tropiske Lande paa begge He- misphærer. Hele Træet nener en Høide as 40, 50 til 60 Fod, og Stammen flyder nogle