Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
323 Alen fra Jorden flere Grene. Stammen er indtil 2 Fod tyk. Røret er rundt, huult, leddet og bedækket med en grøn Bark, som med Tiden bliver guulbruun, glindftnde og haard. Planten, som tiører hurtigere end nogen anden bekjendt Plante, anvendes i In- dien og China, idet den flyder frem af Jorden og ligner vor Spergel, som Pebcragurker med starp Kokoseddike, Peber og Krydderier, og nydes under Benævnelsen Achia, lige- som den ogsaa kommer i Handelen som saadan. I Leddene paa Bambusrøret, der er fuldt as Mælkesaft, fremkommer en sød Bædfke, der bliver fast i Solen og udgjør det af Orientalerne, og isærdeleshcd af Araberne og Perserne saa asyoldte Sukker, Tabax eller Tabaschir. Af Bambusrøret gjør man i China Stole, Borde, Sengesteder, Skjerme, Kar (Ballier, Spande etc.)', Daaser, Baade, Master, og kløvet bruges det til Maatter, Kurve, Stil, Ankertouge, Strikker o. s. v. De ydre Trævler stampes til Papiir. De unge Rør give Pibcrør (Miskols). Sirraki er et Rør i Ostindien, som ligner Sukkerrøret og bliver ca. 10 Fod høit. Farven er lyseblaa, Blomsterne cre ualmindelig yndige og as tusinde Farver. Sainturh, et Rør, som ligeledes voxcr i Ostindien; det bliver indtil 60 Fod høit. Begge disse Rør cre Jndbyggcrne der til megen Nytte. I Handelen har man adffillige Gjenstande, som ere forfærdigede af Ror: Spadserestokke s. Ex. sorekomme af Partridgerer, Sukkerrør, bruunt Pebcrrør etc. in. Afdeling. Mineralriget. XXVI. Gruppe. Brcendmaierialier. Naphta, Naphtha (t. Bcrgöl, Steinöl, Bergtheer, Bitumen, fr. Petrole, Huile de Pétrole, engl. Rock-oil, Earth-oil, lat. Petroleum, i Nordamerika Seneca- ellkt Genessea- oil) er en æthcrisk Olie, som i vulkanske Egne flyder ud af Jorden og dannes formoden- lig paa Stecnkulslag ved Jndvirkningcn af Barmen fra hede Steenlag. I saadanne Tilfælde opstaacr en Proces, der har Lighed med organiske Stoffers tørre Destillation. Det er navnlig sorsaavidt, at Olien er farveløs og mn, at den kaldes Naphta. Den er tyndflydende, vandklar, undertiden noget guulagtig, as gjcnnemtrængcnde Lugt og har en specifist Vægt af — O, 753. Den koger ved 71°, hvorved den bliver morkere, og Kogepunktet stiger esterhaanden til 77°. Bjerg- eller Steenolie er ogsaa klar, men af til nicer rødguul Farve, som i et rcflecterende Lys viser tt særegent blaat Skjær. Dens specififke Vægt er — 0,836. Ved Destillation med Vand kan Stcenolie rectifiecres og bringes ned til en specifist Vægt — 0,758. Renset Stcenolie bliver ikke tyk i Luften, hvilket i Almindelighed lidt efter lidt bliver Tilfældet med den almindelige, og as ætfcnbe Alkalier og Mineralsyrer forandres dcn ikke. Band opløser blot en ubetydelig Smule, endftjøndt "det antager Smag og Lugt deraf; derimod er den opløselig i Alkohol, Mber, athenske og fede Olier. Stecnolic opløser Svovl, Phosphor, Jod, Kampher. de fleste Harpixer, Vox og Fedt, samt blodgjor Kautschuk. Den bliver ikke sjeldent forfalsket med Terpentin, hvilket kan kjendes derpaa, at den ved en Tilsætning af conccnlrcret Svovlsyre bliver tyk og rødbruun.