Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
324 Bjergtjære (1. Bergtheer, tngL Mineral tar, Pissasphaltum, fr. Goudron mineral, Malthe, Bitume glutineux) kaldes den tykke og forhærdede Naphta, som ofte er blandet mcd jordagtige Dele og forekommer undertiden som Bindemiddel for Sandskorn. Naphta Jiniits. findes i Reglen i Nærheden af S leen kuls- og Saltlag, ved Dynd og andre, saavcl virk- somme som udslukte Vulkaner; den flyder enten frem af Jordbunden eller rinder ud af Ridser og Spalter i Klipperne. Den forekommer sædvanlig i Forbindelse med Band (isærdeleshed saltagtigt), den findes ogsaa paa Overfladen og ved Randen af Kilder, som s. Ex. ved Catharine Well ved Edinburg. En Saltkilde ved Liverpool i den nordame- rikanfle Stat Ohio leverer ofte 15 Gallons Naphta daglig. Paa flere nordamerikanske Floder flyder der Naphta paa Overfladen; for at erholde denne, dypper man ct Klæde i Vantet, hvori Olien hurtig trænger ind og hvoraf man siden udpresser den. Under Scnccasocns Overflade ved New-Iork befinder sig en Naphtakilde; Naphtaen herfra fore- kommer i Handelen under Navn af Seneca- eller Genessø - Olie. Paa Bjerget Puy de la poix ved Clermont i Auvergne trænger Naphtaen frem af ct vulkansk Krater og bliver opsamlet i en kunstig dannet Fordybnirlg. Desuden vinder man i Frankrig Naphta paa nogle Steder af Kysten ved 3fere, i Gabian, en Landsby ved Beziers. I Jtalicn er ved Amiano (i Parma) en fortræffelig Naphtakilde, hvis Product bliver anvendt "til Be- lysning. I Baiern ere Naphtakilder ved Tegernsø, som levere den olivengrønne, grød- agtige Mkaldte St. Quirinsolie. Ved Edemissen i Hannover findes Naphtakilder, som aarlig give 1800 Udbytte. Ved Wieza paa Lüneburger Hede slemmer man den as Naphta gjenncmtrukne Sand, lader det Hele staae i nogen Tid og afflummer da ten ovenpaa flydende Naphta. I nogle Karpaherdale (isærdeleshed i Gallizien) ere rige Naphtakilder, ligeledes paa Den Zante og i Wallachict; endvidere paa de vestindiske Oer Trinidad og Barbados. De største Masser as Naphta forekomme i Asien og isærdeleshed l) i Birmannernes Land ved Floden Errawaddy, 80 Timer nordostlig fra Pegu, hvor 4>er af 520 Brønde aarlig bliver vundet 164,000 ü; 2) i det sydlige Rusland, paa Kysten af det kaspifle Hav og Oerne heromkring. Jscerdeleshed ere Naphtakilderne tal- rige i Omegnen af Baku og paa Halvøen Abscheron. Den sorte, seize Naphta sore- kommer fornemmelig ved Landsbyerne Vachtscha og Schubani i en ubetydelig Dybde. Den hvide Napbta er langt sjcldnere end Bjergolie, den sindes kun paa eet Sted, nemlig P/s Werst fra Landsbyen Ssarachani, hvor der er indrettet 16 Brønde til dens Opsam- ling. Af disse Brønde vindes aarlig 243,600 Pud Jordolie og 800 Pud Naphta. — ^rbolbts^1'" paa følgende Maade: der graves Brønde i Jorden, som have Lighed mcd en omvendt Kegle, og Væggene beklædes enten med Træ eller Steen. Gjcnnemsnittet af dis^c Brønde er 2—3 Fod, Dybden 1—15 Favne; de ere deels runde, deels fiirkantcde. j tidje Brønde samler Naphtaen sig med Vand og bliver udtomt ved Hjælp af en Sæk, der bestaacr as Gedeskind og sires ned ved et Reb. Den opbragte Naphta kommes i en ved Brønden værende ftor Beholdning; her afsondrer den sig fra Vandet, hvorpaa den asstummes og opbevares i en kjælderagtig Grube. Foruden de nævnte Steder levere ogsaa mange Aer i det caspifle Hav Naphta, saasom Swætoi, Karasetti, Aligul, Tazekeh, men isærdeleshed Tschelekæn. Den Sidste, den største O i det caspiske Hav, bar en sandig eller leeragtig, ufrugtbar, af Saltsøer gjennemffaaret Jordbund. As 3410 Brønde vindes her aarlig 136,000 Pud af Turkvmanerne; de bruge selv den mindste Deel, det Meste bliver udført til Persien, hvor det er det fornemste Belysningsmateriale. — Bjerg- tjære findes i meget bitumineust Sand ved Lobsann i Elsaß, som danner Lag af 2 til 5 Fods Tykkelse: den vindes derved, at man koger Sandet med Land i Jernkjcdlcr;