Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
Bjergtjære (1. Bergtheer, tngL Mineral tar, Pissasphaltum, fr. Goudron mineral,
Malthe, Bitume glutineux) kaldes den tykke og forhærdede Naphta, som ofte er blandet
mcd jordagtige Dele og forekommer undertiden som Bindemiddel for Sandskorn. Naphta
Jiniits. findes i Reglen i Nærheden af S leen kuls- og Saltlag, ved Dynd og andre, saavcl virk-
somme som udslukte Vulkaner; den flyder enten frem af Jordbunden eller rinder ud af
Ridser og Spalter i Klipperne. Den forekommer sædvanlig i Forbindelse med Band
(isærdeleshed saltagtigt), den findes ogsaa paa Overfladen og ved Randen af Kilder, som
s. Ex. ved Catharine Well ved Edinburg. En Saltkilde ved Liverpool i den nordame-
rikanfle Stat Ohio leverer ofte 15 Gallons Naphta daglig. Paa flere nordamerikanske
Floder flyder der Naphta paa Overfladen; for at erholde denne, dypper man ct Klæde i
Vantet, hvori Olien hurtig trænger ind og hvoraf man siden udpresser den. Under
Scnccasocns Overflade ved New-Iork befinder sig en Naphtakilde; Naphtaen herfra fore-
kommer i Handelen under Navn af Seneca- eller Genessø - Olie. Paa Bjerget Puy
de la poix ved Clermont i Auvergne trænger Naphtaen frem af ct vulkansk Krater og
bliver opsamlet i en kunstig dannet Fordybnirlg. Desuden vinder man i Frankrig Naphta
paa nogle Steder af Kysten ved 3fere, i Gabian, en Landsby ved Beziers. I Jtalicn
er ved Amiano (i Parma) en fortræffelig Naphtakilde, hvis Product bliver anvendt "til Be-
lysning. I Baiern ere Naphtakilder ved Tegernsø, som levere den olivengrønne, grød-
agtige Mkaldte St. Quirinsolie. Ved Edemissen i Hannover findes Naphtakilder,
som aarlig give 1800 Udbytte. Ved Wieza paa Lüneburger Hede slemmer man den
as Naphta gjenncmtrukne Sand, lader det Hele staae i nogen Tid og afflummer da ten
ovenpaa flydende Naphta. I nogle Karpaherdale (isærdeleshed i Gallizien) ere rige
Naphtakilder, ligeledes paa Den Zante og i Wallachict; endvidere paa de vestindiske Oer
Trinidad og Barbados. De største Masser as Naphta forekomme i Asien og isærdeleshed
l) i Birmannernes Land ved Floden Errawaddy, 80 Timer nordostlig fra Pegu, hvor
4>er af 520 Brønde aarlig bliver vundet 164,000 ü; 2) i det sydlige Rusland, paa
Kysten af det kaspifle Hav og Oerne heromkring. Jscerdeleshed ere Naphtakilderne tal-
rige i Omegnen af Baku og paa Halvøen Abscheron. Den sorte, seize Naphta sore-
kommer fornemmelig ved Landsbyerne Vachtscha og Schubani i en ubetydelig Dybde.
Den hvide Napbta er langt sjcldnere end Bjergolie, den sindes kun paa eet Sted, nemlig
P/s Werst fra Landsbyen Ssarachani, hvor der er indrettet 16 Brønde til dens Opsam-
ling. Af disse Brønde vindes aarlig 243,600 Pud Jordolie og 800 Pud Naphta. —
^rbolbts^1'" paa følgende Maade: der graves Brønde i Jorden, som have Lighed mcd
en omvendt Kegle, og Væggene beklædes enten med Træ eller Steen. Gjcnnemsnittet af
dis^c Brønde er 2—3 Fod, Dybden 1—15 Favne; de ere deels runde, deels fiirkantcde.
j tidje Brønde samler Naphtaen sig med Vand og bliver udtomt ved Hjælp af en Sæk,
der bestaacr as Gedeskind og sires ned ved et Reb. Den opbragte Naphta kommes i en
ved Brønden værende ftor Beholdning; her afsondrer den sig fra Vandet, hvorpaa den
asstummes og opbevares i en kjælderagtig Grube. Foruden de nævnte Steder levere
ogsaa mange Aer i det caspifle Hav Naphta, saasom Swætoi, Karasetti, Aligul, Tazekeh,
men isærdeleshed Tschelekæn. Den Sidste, den største O i det caspiske Hav, bar en
sandig eller leeragtig, ufrugtbar, af Saltsøer gjennemffaaret Jordbund. As 3410 Brønde
vindes her aarlig 136,000 Pud af Turkvmanerne; de bruge selv den mindste Deel, det
Meste bliver udført til Persien, hvor det er det fornemste Belysningsmateriale. — Bjerg-
tjære findes i meget bitumineust Sand ved Lobsann i Elsaß, som danner Lag af 2 til
5 Fods Tykkelse: den vindes derved, at man koger Sandet med Land i Jernkjcdlcr;