Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

25 grønt paa Vomuldstøier, Grønt og Sort paa Uldtsier og F Knrt veio 65nrn ni? • i CT«,-.* i Sort paa Garn etc; i flige Tilfælde er det uundværligt. Isvrigt, naar det kommer an paa en mere varig og renere Farve, maa det, siden Oværcitronen er indfort, vige Plads | for denne. Sirtser, mordancerede ved Hjælp as eddikesuurt xCerjorb og farvede i Guultræopløsning, miste Farven ved -----------------------—- cit vaskes i Sæbevand. Denne ringe Holdbarhed gjælder om alt Guultrce og derfor i hoi Grad om Fiset. Guultrcr bruges meest i Ulbfaröerierne. Allerede 1692 omtales Guultræ i England som Farvemiddel; men er desuagtet først i en senere ^id bleven anvendt i Farverierne i det Større. IV. Ernppe. Blade, 5tlvngker, Urter, Eras-, Mos- og Lavarter. Van', (tlHjf Wau, engl. Weld, Dyers, yellow weed, fr. Gaude, Herbe a jaunir, lat. Reseda Dorn lutcola. XI. B,) vorer vild i Mellem- og Sydeuropa, og dyrkes i Tydskland i Thüringen, ved Erfurt, Gotha, Halle, Tübingen, i Baiern 0. s. v.; i Frankrig ved Rouen og Montpellier; i England flere Steder og i Holland. Det er en toaarig Plante, som ikkun modnes fuldkommen i to Sommere. Den bliver 2—3 Fod høj, har gule Blomster og blomstrer i Juli oz August. Den technifle Tilberedning steer ved at Planten efter Blomstertiden rykkes op af Jorden, tørres og bindes i Knipper inden den forsendes. Det gule Farvestof, som Planten indeholder, er tilstcrde i hele Planten, men dog ineer i Bladene, Frøet og Frøhuset, end i Stenglen og Roden; det benævnes Luteolin. Dette Farvestof udkoges as Planten forinden det anvendes til Farvning, og danner da pnaae, guulfarvede naaleformige Krystaller, der opløses let i Æther og Alkohol, men mindre let i Vand, og farve Lakmospapiret svag rodt. Man har i Handelen: I> Den franske, som er den farverigeste, og derfor den bedste. Dens Farve er Flags, reen og blank. I Handelen kommer den i smaae, sine Stængler as smuk guul Farve, i Knipper as ca. 5 Kilogs. Bergt. Forfatterne ere ikke enige i, om der stal gives den fra Roucn (Havre, Paris), eller den fra Cette Fortrinnet. 2) Den ty dike har grovere Stengler end den franske og tidt ct graaltgt Udseende, hu §er hverken ura rig paa Farve, ei heller er dens Farve saa reen og saa smuk som 3) Den engelske er omtrent af samme Qvalitet som den tydske; men den udføres ikke meget og dyrkes kun strøgviis, s. Er. i Essex. <yod Bau maa have folgende Egenskaber: a) Stenglen bør være lille og fiin, ileobhrt suld as Blade og Blomster; b) Baade Stenglen og Blomsterne bør vise en smuk, reen guul Farve og c) Den Farve, som dcn giver, anvendt som Farvemiddel, bør være reen og livlig. Man holder den nye Bau for bedre end den gamle. Den bor ikke være blandet med »tng. andre Planter eller med bladløse, graalige Stengler. God Bau giver en Farve, der i flere Henseender kan maalc sig med Qverrcitronens; men den er langt fattigere paa Pig- ment end denne, og siden Oværcitronen er kommen i Brug, er Dau lidt ester lidt næsten 2