Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

26 bleven sortrenrgt. Vil man farve Silketøj med Vau, kan man bruge Alunopløsning som Mordant; til lUbtøter kan bruges fortyndet Alun og Viinsteenoplosning. Vau 1 anvendes tidt i Forbindelse med Indigo til Grønt. Det bruges til Skytguult (o: Kridt, som er farvet guult med Vau, Guultræ, Qvcrrcitron etc.), til Vandfarver til Tapeter o. s. v. Vau bor opbevares paa et tørt Lager og vel tildækkes for Lys og Trceklust. Af det Anførte vil det allerede være indlysende, at Vau ikke meer er nogen betydelig Handels- artikel. Fransk Vau kommer fra Cette, Marseille, Rouen o. s. v. i Knipper paa 10 tydsk Bau forskrives fra Erfurt, Magdeburg etc. i Knipper paa 30—50 u. laid, Fadrrland. (tydfl Waid, cnßl. Woad, ft. Gucde, lat. Isatis tinctoria) er en Plante, fom findes vild i flere Egne i Europa, s. Ex. i Böhmen, Ungarn o. s. v.; men dyrkes ogsaa andre Steder s. Ex. i Thüringen, Brandenburg, Schlesien, Frankrig, England, Jtalien o. s. v. Planten er toaarig, og Stenglen bliver 2—4 Fod hoi. Den saaes i Marts, og naar i ■ ®?banMing. Juni de underste Blade blive gule, stikkes de af med et Jern og give den første og bedste Host (ersten Schnitt). Dette kan gjcntagcs to å tre Gange. Bladene maae vaflcs, renses og tørres inden de males. Malingen soregaacr imellem dertil egnede og indrettede Stene, hvorefter Massen ligner en Vælling, som lægges i Hobe til Gjæring. Denne Gjæringsproces vedvarer en Fjortendagstid, ti! Massen bliver haard og sætter Skorpe. Man brækker da Hoben fra hinanden, maler og fugtiggjer Massen forat forme med Hænderne, i Frankrig i Træsormer, smaae Kugler deraf som siden tørres i Luften. Disse Kugler er det, som gaae i Handelen og kaldes Daidkugler. Med Gjceringen tilsigter man Tilintetgjørelscn af de srcmmedartige Stoffer, som cre tilstade i Vaid, og for at dette kan fkee desto fuldkomnere, lader man undertiden Gjæringen gjentage sig flere Gange. Dog for- sender man nu omstunder ogsaa Vaid i tørrede Blade uden Gjæring. Man er vel enig i, at Gjænngsproccssen, naar den lykkes som ben bor, foreger Farvekraften, men den er meget vanskelig at lebe, saa at ben, naar den mislykkes, tidt tilintetgør Jndigoblaaet i Pian- ten. I Handelen forekommer blandt andet følgende Slags: 1) Den franske, som er den bedste, voxer i Provence, Languedoc, Normandict, Elsaß o. s. v. Den kommer saaledes over Bordeaux, Cette, Marseille, Neuen, Havre etc. ' De franste Daidkugler benævnes Coques eller Coquaigues; Vaiden selv kaldes Pastel, og da den sranfle cr ben bedste, har det givet Anledning til, at man i Praxis vil betegne en bedre Farve ved Pastel end Vaid. Den Daid, som den 4dc og 5de Host giver, kaldes petit pastel, og hvad der erholdes ved et Slags Efterhøst, kaldes Marou- chin og er uden synderlig Værd. Der gives endnu en Asart as Vaid, som kaldes Vovede, den voxer i det nordlige Frankrig, og er, ifølge Chevreul, mindre farverig. Alby (Pastel d’Alby) og Toulouse ere i Anseelse for deres Baid. 2) Thmingsk Vaid kommer mi fra Egnen ved Erfurt og Langensalza og var, før Jndigoen blev saa almindelig, en meget betydelig Culturgreen sor Thüringen. Fadene med Baid fra Langensalza tre de største og forsynede mcd Stadens Vaaben: tre Kroner og L. 8. samt Fabrikantmærket. Landmanden (der Waidbauer) i Thüringen trykker allerede ester 24 Timers Gjæring den stampede Vaid i Kugler og sælger den til Kjøb- mændene (an die Waidherren), som da besørge dens videre Rensning ved Gjæringen etc. Oslerrig, Böhmen og Ungarn i flere Comitater dyrke Vaid, og oste as god Qvalitet. Godhed. Den engelske er den simpleste. God Baid bor have en grøn Farve mcd. en Kjendc i det Gule, og ikke være blaalig. Kuglerne bør være lette. S tjæres de itu, bor de vise sig