Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

27 fedtede og glindscnde. Lugten er sodagtig. Jo ældre den er desto bedre; den er ester 8—10 Aar endnu meget god; sire Aars er dobbelt saa god som to Aars. Fugtiggjort stal bctt gjore en lysegrøn Streg paa Papiir. Det er det i Vaiden indeholdte Jndigoblaa, som gjor ben anvendelig til Vlaa- Arng. farvning. Dens Jndigoblaat er i Anvendelsen, hverken saa smukt eller saa levende som Jndigo. For havde den en udbredt Anvendelse; men nu bruges den i Farverierne i Forbindelse med Jndigo til Uldtoier og Garn. 100 Iz Blade give kun 6 Lod Jndigo, og 15 L' Jndigo tre liig 7875 SI Blade eller 2625 Se Vaidkugler. Vaid har bedst "af Lpbrsaring. et tørt Lager. De gamle Gcrmanicr og Gallicr kjendte Brugen af Daid. Nogle Patricier Historik, i Erfurt blevc allerede 1290 forlenede med Consessioner til Vaiddyrkning. Man kaldte dem Vaidjunkerc. Der fluttede sig til Erfurt i samme Retning Stæderne: Gotha, Arnstadt, Langensalza og Tennstädt. De bcncrvnedes be fem Baidstædcr. I Begyndelsen af det syttende Aarhundrede var Vaidculturen i Thüringen paa sit hoiestc, idet over tre Hundrede Byer gave sig af dermed. Udbyttet var 1616 300,000 Thlr' Som nu Vaidculturen har været af stor Betydning for Thüringen, er det ogsaa her, man finder de forste Spor deraf, og herfra forplantede den sig til Brandenburg, Schlesien, Frankrig, England etc. For at opretholde Vardens Anseelse forbod man Brugen af Jndigo, da denne begyndte at bane sig Dei i Tydskland.' I et keiserligt Edict fra 1654 omtales Jndigoen som en „Teufelsfarbe". Daidplanten fandt til en Tid ogsaa Anvendelse i Medicinen. Under Contincntal- Svstemet udtrak man Vaidindigocn til praktisk Brug; men da Udbyttet er saa ringe, Mr man ikke Ulden Lab) kunnet vedblive dermed. Franst Vaid forsendes i Kurve eller Vandel. Valler paa 56 il, hvoraf 4 ere sammenpakkede. Thüringen emballerer i Fade paa ! o Scheffel, Langensalza paa 12 og 18 Scheffel. Scheffel-Tallet er brændt ind paa Bunden af Fadene. Hamburg og Magdeburg ville være Hovedpladserne for Ordinationen til Norden. Jdct jeg nu i denne Gruppe har nævnet to Planter, hvis Fortid var langt vig- tigere end deres Nu- og Fremtid kan ansees for, ere allerede Alle anførte, som med Rette kunne siges at være eller have været Handelsvare af nogen Betydning. Af den langt større Flcerhcd, som endnu staaer tilbage, have Jngen været istand til at forskaffe fiß en s aa almindelig Ancrkjendehe, i om udsordres for at blive Gjenstand sor Handelen. Engeskjær (lydst Scharte, Färberscharte, fr. Snrrette, engl., Saw-wort, lat. Serratula tinctoria) voxer vild i det nordlige Europa. Det er mcer den tynde end den tykstenglcde Engeskjær, der egner sig sor Farve- rierne. Stcnglen, Bladene og Blomsterne indeholde et guult Pigment, som giver Teier, der ere imprægnerede ved Leerjordmordant, en guul, men dog hverken livlig eller ægte Farve. Og>aa denne havde som Handelsvare sit Hovedhjem i Thüringen og forsendtes over Magdeburg, Lüneburg og Hamburg videre. Den voxer paa Enge, i Lunde og Skove og kom hyppig til Kjøbenhavn fra Sverrig og Bornholm, hvor den voxer vild. Dens Blomster tre purpurviolette. Dlomstertid er Juni—September. Nu er den næsten overalt gaaet as Brug. Farvervisse, (tydst Ginster, Genster, Färberginster, engl. Dyers broom, ft. ^énet de eteinturiers, lat. Genista tinctoria) voxel Vild i Mellem-Curopa og Asien paa Hme, i Heden og Skove. Busten kan blive 1-4 Fod hoi. Stcnglen, Bladene og Blomsterne give en lignende Farve som Engeskjær, med hvilken den ogsaa deler Skjæbncn, idet Qværcitronen har fortrængt dem begge. Almuefolk anvende denne og den forrige til at sarveguult, grønt og sort med. Guult farve fremdeles: Birkeblade, som afplukkes i 2*