Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

28 Juli og August, de forffjellige Gjogeurter, (Orchis), til Linned og Bomuldstsier, Due urt (Gelber Weidlich, Lysimachia vulgaris) til Uld. Visse (Gyvel) (Besenginster, Psrie- menkraut, Spartium scoparium), Guul-Klsver, (gelber Klee, Lotus corniculata), Lyng, Malurt, islandsk Moos, Ulvefod (Lycopodium annotinum. L. complanatum). Blaat farver: Skedeknæ (Polygonum barbatum, P. avieulare, P. chinense, Boghvcdcstraa o. s. v. Ulvefod (Lycopodium clavatum). Grønt farver: Bukke- blade (Menyanthes), Kvbjelde (Anemone Pulsatilla), Regnfang (Tanacetum vulgare), Nelder, flere Scabioser. Bruunt farver: Merian (Origanum vulgare). Sort farver: Sværtevæld (Lycopus europaeus), Debendeblade, Hirsestraa. Rødt farve: Flere Lavarter, saasom Lichen calicaris, L. farinaccus, L. calcarcus, L. prunastri, L. parellus, L. roccella, Gaasefod (Chenopodium album). V. Gruppe. Blomster og Bsoinsserdefe. De forffjellige Baxters Blomster indeholde en stor Rigdom af de fljemneste Farver, og hvoraf nogle have fundet udbredt technisk Anvendelse. Safran, (tydfk Safran, cngl Saffron, fr. Safran, lat. Crocus sativus III. D) stammer sra Orienten, hvor den endnu, ligesom i Dalmatien ved Lissa, Ragusa etc. og enkelte andre Steder, voxer vild. Den dyrkes nicer og mindre stærkt i hele det sydlige Europa, Böhmen og Osterrig. For at dyrke den stikker man Zwieblerne ned i let, sandet Jordbund, helst i Dale, som ere forsynede med rindende Vande. Planten blomster i October. Blomsten ligner en Lilie, er røb med violette Striber indvendig, og Stovveien ender i tre Nr, hvis Farve er mørkerød, Syidserne guulagtige. Disse Ar er det, man i Handelen kalder Saftan. Blomsten plukkes i Morgenstunden med stor Omhu og Forsigtighed, tørres derpaa meget langsom paa smaae Ovne eller over Gløder, hvorved de tabe 4/s af deres, Vægt. Safranens smukke Udseende conserveres meget ved at man søger at holde alle tre Ar sammen, og Værdien forøges ved at man tager den gule Griffel saa fuldstændig^ bort som muligt. Der udkræves ca. 200,000 Blomster for at give 5 u frisk eller 1 iZ tør Safran. Saaledes som Safran bringes i Handelen bestaacr den af krumme omkring- snoede Traade af omtrent en Tommes Længde, bitter, krydret Smag, og aromatisk Lugt. Er den udsøgt, kaldes den „clegcret”, er den ikke udsøgt kaldes den „naturel". Man har: 1) Den orientalske, persiske, (fra Persien, det kaspiflc Hav, Hamadan, før Susa), der ansees for den bedste. Det er navnligcn Byen Baku, ved det sorte Hav, i hvis Nærhed der voxer en stor Mængde Safran, som er af største Betydning. Safranen presses i runde Kager af ca. 18 Toms. Gjennemsnit, Ve a V* Tom. tyk, som lægges sammen paa Midten, tørres og forsendes. To saadanne Kager indeholde et Pund. Den aarlige Frembringelse skal overstige 12,000 ti, der tiideels gaae til Persien. Safran sra Kaschmir skattes i Ostindien særdeles meget. Det bedste Slags kaldes Packa-kessar, det ringere Katscha-kessar; hun plukkes strar fra Blomsten, denne først senere. Den orientalske Saftan er mørkere end den europæiske. 2) Den tyrkiske, levantiske (macedonifke). I Natolien skulle Arbeiderne, som ere beffjeftigede ined Safranplukningen, dyppe Fingrene i Sesamolie, og derved foraarsage,