Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

29 at S asranen bliver fedtet; Andre antage, at Tyrkerne have trukken endeel af Safranens Pigment ud og derpaa indsmurt Safranen med Olie eller Honning, hvorved ben er blcven fedtet eller fugtig. Tyrkisk Safran pleier at være uroen, bred og tyk. 3) Den ungerske Safran, der dyrkes hist og her i Ungarn, er as god Qvalitet; men der skjenkes den for liden Opmærksomhed til at den kan tilfredsstille Landet selv og forsendes derfor endnu mindre. 4) Den sstcrrigske Safran er den bedste europæiske. Den kommer fra Landet nedenfor Ens, er meget stor og fuldkommen moden, hvorfor dens Priis er høiere end den tvrkifle eller franste, der ellers ere de bedre Sorter. Simoni Marked i Krema den 28. Octbr. er Hovedmarkedet. 5) Den franske Safran er næstefter den østerrigfle ben bedste i Europa og forekommer hyppigst ved Siden as den spanske i vor Handel. Man har 6) Gåtinois (ved Loire), som er tor og bred, har en smuk lyserod Farve og en stærk Lugt. Orleans og Paris ere Hovedmarkederne. 7) Safran fra Avignon og Omegnen er smal og lysere end ben forrige. Den bedste heraf kaldes Safran d’Orange on a la mode, den tørres i Skyggen, hvor- ved den beholder sin naturlige Farve. Navnet hidrører fra Byen Orange ved Rhone, nordlig for Avignon. En ringere Sort kaldes Safran Comtat ou fa^on de Comtat, Comtatsafran, der tørres paa Ovne, hvor ved den taber i Farve og Udseende. Carpentras er Hovedpladsen for dette Slags Safran. Saftanculturcn har taget af i de senere Aaringer i Frankrig og er her Jntct at regne imod, hvad den var i forrige Tider. Avig- non og Marseille ere Ordinationspladserne. 8) Den spanske Safran kan i Godhed ikke maale sig med ben franste, lige- som den ogsaa er betydelig smallere end denne. Den dyrkes i flere spanske Provindser. Man anseer ben, der kommer fra Manzanares i Ny-Castillien og fra Den Mallorca for den bedste. Den tørre foretrækkes for den rullede, som indsmøres i Olie eller Svine- fedt, for at give den et bedre Udseende og gjøre den (20 %) sværere. Cadix, Malaga og Alicante ere Hov edpladserne. Ogsaa af spansk Safran gaaer meget til Norden, især til England. 9) Den italienske staaer i Neglen tilbage for den franske, men er bedre end den spanffe. Dell har et blegere Udseende end de Sidstnævnte. Den fortrinligste er a) Aquila, ester en By i det Neapolitanske, hvor den dyrkes meget stærkt og paa hvis Marked om Vinteren den opkjobes, for de større Handelspladsers Regning. I al- mindelige Priiscouranter fra Triest er det den eneste, som sindes noteret. b) Calabri.sk, fra Calabrien og Apulien, er ogsaa af god Qvalitet. c) Siciliansk Safran dyrkes i flere Egne paa Sicilien, s. Ex. ved Aetna, men er meget simpel. Messina er Hovedpladsen. 8) Den ægyptiske eller afrikanske Safran er temmelig fletben i den europæiske Handel. Endelig dyrkes Safran i Ruslands Sydprovindser, i Georgien, i England ved Essex, Norfolk, Cambridge o. s. v.; men i begge Lande i et for ringe Qvantum til at den, stjyndt begge Steder meget god, kan være Gjcnstand for den udenlandske Handel. Fra Augsburg og Hanau og flere Steder kommer malet Saftan i Handelen. Den er oste forfalsket med Tilsætning af Mandelklid, Sukker, Riismeel etc., hvorved dens Priis- ' billighed bliver mulig. — Naar Safran er smuk mørkerød, glindsende, stor, stig, as en tfobH. stærk aromatisk Lugt og krydret Smag, saa ansees dette som Tegn paa dens Godhed og ægthed, -laar man tygger den, maa den farve spyttet guulrodt. Derimod maa den