Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

30 ikke være fljsr, fugtig, fedtet eller gammel. Hvilken sidste Egenstab kjendes paa dens mørke Udseende, Fattigdom paa Farve, ufordeelagtig eller muggen Lugt. Den Gamle bruges hyppig til Maling, fordi ben er billigere, og dens Ælde derved kan skjules. Den giver vel mere, men betydelig lettere Meel end frisk Safran. ForkalsKn. Safran er en kostbar Vare og derfor hyppig Forfalflninger underkastet; herfor bør Kjobcren vide at vogte sig. Man blander Dele as andre Planter as liden eller ingen Værdi derimellem, som have et lignende Udseende, saaledes Arret af Crocus vern ali s, en blot Ziirplante, der er meget kortere end den ægte Safran, Saflorens tragtsormige fRør» btümftcr (Carthamus tinctorins), Blomsten af ©olfltfen (Calendula officinalis), som farves røb med Manna eller Salt og præpareres med Bomolie, Trevler af kogt og røget Kjød (de la rouelle de boeuf). Disse Forfalflninger give sig tilkjende, naar man udbløder Safranen i Vand, hvorefter de stemmede tilsætninger vise sig anderledes i Forhold til Safranen end i tør Tilstand. Er den forfalsket mcd Kjoddele, viser dette sig ved For- brændingen, idet der udvikler sig en ammoniakagtig (hornagtig) ubehagelig Lugt. Er den udtrukken i Forvcien (inden den kommer paa Markedet), viser dette sig ved dens paa- saldende Mangel paa Farveevner. Drug. Safranen indeholder et Farvestof Polychcrit, der udgjor 42 °/o i samme og som har flaffet den Anvendelse i alle Lande. Dette gule Farvestof lader sig opløse i Vand og Viinaand. Salpetersyre farver det grønt, Svovlsyre farver det blaat. Det bruges i Silkesarverierne. Safran finder og fandt især Anvendelse i Huusholdningen i Spiser, Ost, Bagværk, til Liquerer, til Lak, Guldfernis. I Medicinen bruges den som et krampe- stillende og beroligende Middel. Man dcstillcrer Olie der af (5 ti Saftan give i Band 2 Lod Olie), der stal kunne bruges som et pinende Middel. Udvortes bruges chjrmmes. Safran for at befordre Bulning. Safran opbevares bedst i lufttætte Gjemmer, saasvm i Blikdaaser, Glas, Blærer etc. paa et tørt Sted. Forhold. Safranens Cultur synes i vore Dage ikke at have den Betydning som i gamle Dage; at der ikke tilvejebringes saa meget, er deels begrundet t, at den udfordrer i sin Dyrkning saa megen Omhu og er som Zwiebclvcrxt saa megen Sygdom underkastet; et eneste angrebet Zwiebel kan smitte en heel Plantage; decls i at den ikke længere er i flere Lande saa meget i Mode som før, og dens Farvestof kan nu erstattes paa flere Maader. Safran hedder paa Persisk Z a so ran, derfra Navnet. Ijanbel. Ved de forstjellige Slags Safran sindes Hovedmarkederne anførte. Den forsendes i Poser eller Læderpunge (tyrk. Puti) med 30—60 ti. Spansk Safran, i Daaser paa 40—50 ti, forsendes især fra Cadix til Amerika, nedpresset i Leer-Potter. Fra Bordeaux kommer den i Kister paa 40 Klo. og sælges pr. Vs Klo. Safran sælges i Reglen med Netto-Thara. I Hamburg gives % ti Thara for Poser paa 25 ti, 3/<* ti for 60 ti. Nürnberg er Mellem-Tydsklands Hovedplads for Safranhandel. Malet Safran forsendes i flere Nummere i Æsker med yaaklcrbet Papiir. Saflor, (tydfk Saflor, Färberdistel, engl. Safflower, Bastard Saffron, sr. Cartame ou Safran båtard, (at Carthamus tinctorins. XIX. D) forekommer i Ostindien, Ægypten, Europa, Ame- rika etc. Den er en Eetaars-Plante, med en oprejst, stiv, to til tre Fod høi, furet Sten- gel, dens Blomst er først smukt safranguul, senere mørkere. Den saaes i April, høstes om Esteraaret, hvorpaa den aftærskes. Frøet bruges til Saasrø eller til Foder for Fjerkræ. Bladene paa Stenglcn eede Faarene og Gederne, og Stænglen kan bruges som Brændsel. o / ■■■