Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

31 Det er Blomsterbladene, font ere Handelsvare. De asplukkcs i Llomstertiden (Juli, August) i Morgenstunden og tørres. De bedste Blomsterblade give den forste Host, de ringere den anden. Saflorens Godhed berver paa Jordbundens Beskaffenhed, paa Kli- maet og paa Behandlingen. Den udfordrer en god Jordbund. Hvad Climact angaaer, saa gjælder det her som Regel: jo længere mod Syden, desto bedre. Ved Blomsterbladcnes Plukning maae hverken de umodne eller de visne tages med, Plukningen bør foregaae til den Tid, da Blomsterbladene erc rigest paa Farvestof, det er, naar Blomsten er ifcerd med at springe ud. Naar Safloren blot toeres inden den forsendes, kaldes den util- beredt, i denne Tilstand kommer gjerne den tydfle. En større Værdi har den, naar den er tilberedt. Tilberedelsen steer derved, at de indsamlede Blade^ives i Stykker, knuses og udvaskes med Vand. Enten tørres den da strax eller den presses i Kager inden den tørres og forsendes. Safloren indeholder to Farvestoffer, et guult og et løb t. Naar Safloren stal frembringe en smuk Farve, saa bør det gule Farvestof først fjernes, og derfor ffeer Bastningen; idet det gule Farvestof lader sig opløse i Vand, men det røde ikke. Vil man anvende det røde Farvestof til at farve i, saa helder man Vand, hvori der er oploft Potaske, paa den udvaffede Saflor, og lader dette henstaae nogle Timer. Vandet sies da as og kan benyttes til Farvning, ---------------.------ -....... da Saflorens røde Farvestof findes opløst i Potaffevandet. Det bliver rødt, naar man tilsætter nogle Draaber Svovl- syre, Citronsyre eller Diinsteensyre. Tøier, som dyppes heri, i . bliver rosenfarv^dc, og dette desto mørkere, jo meer Saflor ! man har anvendt dertil. Farven er uægte. Den salmer ----------------------------------n—- i Solen og lader sig reent asvaske med Sæbe. Den saaledes anvendte Farve lader hg fremstille i isoleret Tilstand paa følgende Maade: Det mørke, rosasarvede Tøi udvaskes godt i Flodvand og udblødes derpaa i en svag Potasteoplosning. Ved at komme lidt Syre i Oplosningen, adskiller sig Pigmentet fra Potasken og falder til Lunds som et Pulver. Naar dette Bundfald (Extract) vaskes og filtreres, saa har man det i Handelen bekjendte Spansk-Rødt, Portugisisk-Rødt, Vegetabilsk-Rødt, og, strøgen paa Muslingstaller eller Porccllain, Rødt paa Kopper, „Tellerrvth" (rouge en assiettes) etc. Saflorens røde Farvestof have Chemikernc, kaldet Carthamin. Man har i Handelen følgende Sorter Saflor: 1) Den persiske er den reneste og sarverigcste, den bcstaaer as smaac, røbe, itu- revne Trevler, som cre bløde, elastiske og fugtige. Den er omhyggelig behandlet og til- beredt. (Maafkee, da den er fugtig, er dertil brugt Saltvand). 2) Den ostindiske er næsten kun halv saa god som ben forrige. Den kommer fra Bengalen over Calcutta, i smaac, runde Kager og gaaer især til England. Foruden dis^e to asiatiske Sorter levere ogsaa Sundaoerne, China, Philippinerne etc. Saflor i Handelen. 3) Den ægyptiske (levant., tyrk., alexandrinfle) Saflor holdes for meget god og kommer over Constantinopel, Triest, Marseille o. s. v. hyppig i den europæiske Handel (i Masse 12,000 Centner aarl.). Kairo leverer den bedste. Ægyptisk Saflor ligner persist i Fiinhed og er ligesom denne blød, elastisk og fugtig at fol»paa. Manipulationen soregaaer i Ægypten ved at Bladene rives imellem to Møllestene, optrykkes med Hæn- derne i Vand; de derved fremkomne Kugler tørres først paa Tagene paa Husene under styggefulde Maatter og tilsidst i Tørrestuer. Safloren to ejer i hele Ægypten, i Handelen kommer den i mange Varieteter.