Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

326 mont ved Sevsstl i Ain-Departementet, i Schweiz i Dal-dt-Travers ved Neufchatel. — Tidligere brugtes Asphalt kun i ringere Qvantiteter som Tilsætning til sorte Fernisser til Læder-, Jern- og Trævarer, som blive overstrøgne med en Opløsning as 12 Dele smeltet Rav, 2 Dele Colophonium og 2 Dele Asphalt i 6 Dele Linoliefernis og 12 Dele Ter- pentin; endvidere til sort Lak for Kobberstikkere, til uopløseligt Blæk o. s. v. Men siden nogle Aar har man begyndt at anvende den til Fortouge, Terrasser, Fodstier, til Beklæd- ning as flade Tage, ja selv til Bro- og Beilægning. — Man bruger ogsaa til Asphalt- brolægning ben ved Steenkulsgasfabrikationen som Biproduct erholdte Steenkulstjære, dog er det naturlige Jordharpix (Asphalt, Bjergtjære) langt at soretrække for det kunstige. Man har gjort den Erfaring, at Sidste angribes meget hurtigere af Frost og andre flade- lige Indvirkninger. Anthracite», Glandskullet (t. Kohlcnblende, Glanzkohle, harzlose Steinkohle, ft. Anthracite, engl. Blindcoal, Slaty Glance Coal) kan betragtes som rccnt Kulstof e,r»»d. blandet med en lille Qvantitct Jernilte, Kiesel- og Leerjord, hvilke Substancscr blive til- bage ved Forbrænding. Bitumen indeholder den aldeles ikke, og derved adskiller den sig fornemmelig fra Steenkul. Den forekommer i uregelmæssig Dannelse, har et musklet Brud, ogsaa en metalagtig Glands, en jevnsort Farve, en specififl Vægt af 1, 79, er ugjennemsigtig, noget sprod og brænder, da den er ganske fri for Bitumen (Jordharpir), uden Flamme og Rog, underudviklingen af en overordentlig Hedegrad; men den er vanskelig at antænde og udfordrer til Forbrænding et stærkt Lufttræk. Dens Brændværdi er 7000 til 7200, altiaa høiere end de bedste engelske Steenkuls. — I lang Tid holdt man Anthraciten for ubrugbar til at brænde, og endskjondt man allerede benyttede den 1770 i Wyomingthal i Nordamerika, iaa varede det dog indtil den nyeste Tid, inden dens Anvendelse der blev almindelig. I Europa begynder man først i nvere Tid at betjene sig deraf som Brænde- /inbtg. materiale. Man finder Anthracit i mindre Partier i sorskjellige Bjergarter, saavel ind- sprcngt som i "Marer; men i Leerskifer-Bjerge etc. danner den betydelige Lag, og opnaaer først derved technifl Vigtighed. Saalcdes forekommer den s. Ex. i flere Egne i Nord- amerika, hvor der sindes Lag af 12 til 25, ja indtil 50 Fods Mcegtighed, som asvexle med Leerskifer etc. De største Anthracitlag cre i Pensulvanien, paa Bredden af Schuyl- kill og Lehigh, hvis kostbareScilbargjørelse bovcdsagenlig er bevirket for at lette Anthracittrans- porten til Havet. De derværende Lag have en Længde af 16 til 17 og Cn Brede as 5 engelske Miil. Man finder ogsaa Anthracit paa Skraaningen af Marimac i Ny-Eng- land. Schuylkill- og Lehighlagene ligge imellem et Bjerg, „Blue Ridge", og Susque- hannaflodcn, omtrent 20 Miil fra Philadelphia, hvorfra Kullene afskibes. De største Gruber trt ved Pottsville, Schuylkill og Mauch-Chunk ved Lehigh. Ved Pottsville strække Lagene sig fra Nordost til Svdvest i en Vinkel af 45» i Manch-Chunk ligge de næsten horizontal. Ogsaa i Rhode-Jsland og Massachusetts erc mægtige Anthracitlag. I Europa vindes Anthracit i Savoyen og paa nogle Steder i Frankrig, navnlig i De- partementerne Jstre, Gard, Mayenne og Sarthe. Man har nu lært at kjcndc Anthracit som et udmærket Brændmateriale, kun er det noget besværligt at antænde; dette maa be- Srng. virkes enten ved Træ eller Steenkul; sorat brænde udfordrer det stærkt Lufttræk. Til at opvarme Værelser er Anthracit især anvendelig, da det hverken udbreder Lugt eller støver. I Smeltehytter bruges det fornemmelig til saadanne Operationer, som udfordre cn stærk Hede; Smelteovnene, hvori den stal anvendes, maae være byggede runde eller ovale, saa at ingen Anthracit kan samles i Krogene, hvorved Smeltningen forsinkes. Det er ogsaa nødvendigt, naar Anthracit fuldkommen ftal forbrænde, bestandig at holde det i en høi