Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

327 Temperatur. Derfor ere Jernovne at foretrække for Leerovne ved dens Anvendelse. Flere Arter Anthracit have den Ubehagelighed ved sig, at de springe i Jlden og blive til Støv, som da modstaaer enhver Antændelse. Ovnene maae oste renses sor dette Støv. Til mindre Jld blander man Anthracit med Stcenkul, gjennemælter det Hele med Leer, og danner deraf Stene (Torv), der kunne anvendes til Brændsel. Stcenkul (t. Steinkohle, engl. [Black]- Coal, fr. Houille, Charbon de terre). Man udstiller i Mineralogien følgende Arter af Steenkul: 1) Blad- eller Skiferkul (t. Schieferkohle, engl. Black- or Common-Coal, Kl,,,. Slate-Coal, fr. Houille schisteuse ou feuilletée). Det er tæt, har et ufuldkomment, fladmusklet Brud, der er ujevnt og jordagtigt. Farven falder imellem graat og fløiels- sort, oste meget smuk og broget anløben, sedtglindsende, især i Bruddet; Delingsflademe i Reglen matte, sjelden lidt glindsende. Sammenføjningen er meer eller mindre tydelig bladagtig, i det Hele snart tyk-, snart tyndstifret. Sp. V. — 1,27 til 1,34. 2) Parrøtkul (t. Kännelkohle, tngl.Cannel-coal, ft. Houillede Kilkenny), teet, stor- og fladmufllct i Bruddet. Farven salder imellem graalig og fløielssort; det er svagt sedtglindsende; ved Gnidning forhøies Glandsen. Sp. V. — 1,21 til 1,28. 3) S odkul, Begkul (t. Rußkohlt, engl. Soot-coal, Pitch-coal, fr. Houille fu- ligenenx) bestaacr næsten altid as støvagtige, løse Dele; Bruddet er jordagtigt, graalig- sort til work jevnsort, mat glindsende; ved Gnidning faaer det nogen Glands. 4) Grovkul (t. Grobkohle, engl. Coarsc-coal, sr. Houillegrossiere), tæt, Brud- det ujevnt, grovkornet, i det Hclc tykftisret Sammenføjning, sedtglindsende, graalig sort til begsort. Sp. V. — 1,45 til 1,60. 5) Trævlekul eller mineralsk Trækul (engl. Mineral Charcoal), trævle- agtigt, graasort, silkeagtigt glindsende, ^i tynde Lag paa Klostfladerne as Bladkullene, meget blødt og kan ofte rives smaat. — Duboc deler Kullene i tre Hovedklasser: Les Houilles grasses, les Houilles maigres et les Houilles sechcs. — En sædvanlig Led« sager af Stcenkul er Svovlkies (Jernkies). Stecnkullenes chemiske Bestanddele ere Kulstof, Jlt og Brint i forstjelligt Forhold, desuden indeholde de sædvanlig ogsaa en ubetydelig iviængde Qvælstof og som tilfældig Blanding jordagtigc Bestanddele, som næsten altid feret omme. Sammensætningen af Kullenes ovennævnte Bestanddele er meget forfkjellig. Denne Forstjcl er ved Kulstof fra 73 til 96,5 %, ved Jlt fra 3 til 20 %, ved Brint fra 0,5 til 5,4%. De jordagtigc Blandinger stige hoS mange Arter til 20 %. Paa det sorskjelligc Blandingsforhold af Kullenes chemiske Bestanddele heroer ogsaa deres ydre Forstjcllighed, hvorefter man ad- skiller de ovenanførte Arter. Man kan slutte sig til et Kuls betydelige Kulstøfsgehalt og Iltens Overvægt over Brinten af dets udmærkede sorte Farve, stærke Glands og betyde- lige Haardhed; men er Haardheden ringe, saa tyder dette paa et omvendt Forhold imellem Jlt og Brint. Ringe Kulstofgchalt og usorholdsmæSsigt meer Jlt end Brint giver sig tilkjende ved sort Farve, mat Udseende, stor Fasthed og betydelig Haardhed; dersom Brinten imidlertid er fremherskende, saa bliver Farven meer bruunlig og Haardheden rin- gere. Sidste aftager overhovedet meer, jo større Brintens Mængde er i Forhold til Zl- tens. Ere begge Stoffer fremherftende i Forhold til Kulstof, saa giver det sig tilkjende ved en større Fasthed. Graalig sort Farve tyder paa betydelig Kulstvsgehalt; Kullet nærmer sig da Anthracit, hvori der virkelig ogsaa synes at finde Overgange Sted. Den techniftc )nd- deling af Stcenkul grunder sig paa Sammes Forhold ved den tørre Destillation. Man