Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

380 Hovedudsorslen fleer fra Batavia, hvorfra der aarlig udføres ca. 2000 Tons; der udstibes ogsaa endeel paa chinesifke Junker fra Prinds af Wales-Oen, ligesom ogsaa fra Ostkysten as Malakka. Tinnet fra Banca er gjerne 10—12% nicer værd end andet Tin fra disse Egne, da man der kjender en bedre Maade at smelte det paa. Paa Markedet i Canton kaldes det old tin (gammelt Tin), i Modsætning til andet Tin, der ikke kommer fra Banca, og som kaldes new tin (nyt- Tin). Det næstbedste Tin faaes fra Tringqnu og Singkep, hvis Priis dog er ca. 5°/o lavere end det fra Banca. Fra Peru kommer et Tin, jsom leveres as de Jndfødte, men som er ca. 15% billigere. Tin fra China er omtrent 10 °/o billigere end Banca-Tin. Bly (t. Blei, engl. Lead, fr. Plomb, lat. Plumbum). Blyet var allerede bekjcndt i Hedenold, efterdi det er et Metal, som findes meget udstrakt i Naturen og let kan stilles fra den med Samme forbundne Erts. Gedigent forekommer det sjeldcnt (ved Car- Findrs. ^aøcna \ Spanien, Alston i Cumberland, paa Madera og i Nordamerika). Den vig- tigste Blyerts er Blyglands (Svovlbly), og heraf frembringes i Regln» Blyet; en langt ringere Deel vindes af Blvsalte (kulsuurtBlyilte) og svovlsuurBlyerts, Blyglands, er en Forbindelse af 86,55 Dele Bly og 13,45 Dele Svovl. Det findes i mangfoldige Bjerge. Bly vindes 1) ved Blygiandsens Rosining og den iltede Erts Smeltning med Kul og Kalkflus, begge 'Arbejder i en og samme Flammeovn, eller det rostede Erts Smeltning i Schachtovne. Der fremkommer da afiltet Bly, Værkbly, Slagge og smeltet Svovlbly (Blysteen), hvilket Sidste paany røstcs og smeltes. 2) Ved urøstctBlyglands smeltet med Jern i Schachtovne, hvorved der fremkommer Bly, Svovljern og Slagge. Naar Blyet forekommer i Handelen, er det allerede reent, d et har en blaagraa Farve, er Lgknsk. stærkt metalglindsende, men taber sin Glands i Luften, bliver mat og overtrækker sig med et Blyunderilte. Det horer til de blødeste Metaller, lader ft.3 let bøie vg stjære med Kniven; paa Papiret efterlader det let Spor, sp. V. — 11,445. Det lader sig let valtse og hamre til tynde Plader. Blyets Smeltepunkt ligger under Glødepunktet (ved 322° C., 258° R.) Naar Blyet smeltes i Luften, overtrækkes det i Begyndelsen med en Hud, søm spiller i Regnbuefarver, og som senere bliver til en graa Skorpe as Bly aske. Denne bliver ved sortsat Glødning og Tilstrømning as Lust guul, Blyilte, Massicot. I stærk Hede smelter Blviltet og stivner ved Askjølingcn til en rødguul, af glindsendc Skæl sammensat Masse, Blyglød, Sølverglød. Denne finder hyppig technist Anvendelse. Man kan heraf frembringe Blyglas, Blyglasur, B lysukker, Mønnie, Blyhvidt, Blyfarver, Blysalte, sBlysæbe etc. Salpetersyre, der er sti ser Svovlsyre, er det bedste Opløsningsmiddel for Bly. Den Anvendelse, som gjores af Bly, er meget mang- soldig. Det anvendes til Kugler og Hagl, til Blypander for Alun, Ditriol, Svovlsyre, til tynde Plader til Udforing af Theekister etc., til Brug for Blytækkere til Rør, Render, Tagdækning, til at smelte omkring Jernstænger, der gjøres sast i Stene, til Modeller, Tegnestifter, Haarkamme, til Blybade, der bruges til Staalarbeidernes Hærdning og An- løbning, til Udskillelse af Sølv fra Kobber, til Sølvets Asfinering etc. — Spanien er maastee det Land, som til visse Tider har frembragt det meste Bly. Jndtil 1820 vare Blyminerne paa Alpujarros- Bjergene et Monopol for Rcgjenngcn. Men Udbyttet var da langtfra betydeligt. Blyproductionen drives i nyere Tid især as engelste Selskaber. 3 England vare Blyminerne allerede i Drist fra de tidligste Tider, og Udbyttet er vel aarlig henimod 50,000 Tons. I Tydskland er det især Harzen, og navnlig den han- noverske Deel, som leverer en stor Mængde Bly, ca. 100,000 Centner aarligt. Preussen producerer ca. cn Femtcdcel saaiueget, Sachsen omtrent en Tiendedecl. Ostcrrig, Frankrig,