Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

379 gsøres flydende og concentreres ved Afdampning for at sierne ben overflødige Salpeter- syre. Tilsætter man nu Vand, og der viser fig et hvidt Nedslag, saa indeholder Tinnet Wismuth, tilsætter man den filtrerede Vædfle fvovlsuur Ammoniak, saa erholder man, hvis Bly var forhaanden, et hvidt Bundfald. Ammoniak bundfælder Jernilte og den lille opløstblevne Rest Wismuthilte. Bliver den tiloversblevne Vædske tørret ved Afdamp« ning, saa maa Kobberilte blive tilbage, hvis dette Metal indeholdes i Tinnet. Tin an-^ vendes fornemmelig til forstjellige Kjøkkenkar, af Farvere og Apotbekere, til Kjoleappa- rater, endvidere til Fortinning af Kobber og Jern. Det anvendes til forftjellige Metal- Drug, legeringer, s. Ex. Bronze, Klokke- og Kanonmetal. Tinilt eller Tinaske bruges som Poleermiddel, saavelsom ogsaa til Frembringelse af Emaille. Tinsaltene finde en stærk Anvendelse i Farvning. Tinnets Legering med Bly er ben vigtigste og brugeligste; ben srembyder den Fordeel, at den er billig og lader sig bedre støbe. Men Tinnet taber sin smukke Farve ved Blandingen med Bly, det anløber i Luften, bliver blødere og ved An- vendelse til Kjøkkcnkar skadeligt for Sundheden. Derfor er det de fleste Steder ved Lov- bestemmelser forbudt at tilsætte nicer Bly end Vs af Tinnets Vægt. Man skjelner imellem fiirstemplet Tin as 32 Dele Tin og 1 Deel Bly, trestemplet Tin as 5 Dele Tin og 1 Deel Bly, fempundigt Tin af 4 Dele Tin og 1 Deel Bty, fiirpundigt Tin af 3 Dele Tin og 1 Deel Bly, tostemplet Tin af 2 Dele Tin og 1 Deel Bly, topundigt Tin af 1 Deel Tin og 1 Deel Bly. Prøvetinnet i Osterrig indeholder 10 Dele Tin og 1 Deel Bly. Stærkt blyholdigt Tin kan gjores haardere ved en Tilsætning af Antimon, men derved taber det sin Bøielighed. — Metal d’Alger, som hyppigt anvendes til Bordklokker, be- staaer af 19 Dele Tin, 1 Deel Kobber og en lille Qvantitet Antimon. Det i England brugelige Pewter, som isærdeleshed anvendes til Kjøkkenkar, bestaaer af 4 Dele Tin og 1 Deel Bly, eller af 6 Dele Tin og 1 Deel Antimon, eller af 50 Dele Tin, 4 Dele Antimon, 1 Deel Wismuth og 1 Deel Kobber. Queen’s metal er sammensat af 9 Dele Tin, 1 Deel Bly, 1 Deel Antimon og 1 Deel Wismuth. Britannia metal bestaaer as Tin, Kobber, Zink, Antimon og Wismuth. White metal bestaaer af 10 Dele Tin, 2 Dele Messing og 3 Dele Zink. Sachsen producerer aarligt ea. 2500 Centner Tin. I Ofterrig findes kun Tin i Böhmen, omtrent 1200 Centner aarlig. I England er Tinbjergværksdristen meget vigtig. Gruberne ligge i Cornwallis; de ere blcvne drevne siden de ældste Tider. Phøniciernes Tog til Tinøerne omtales allerede af Herodot, Diodor og Strabo. Efter Carthagos Odelæggelse dreve fornemmelig det nuværende Marseilles Jndvaanere Handelen med og Udførpen as det britiske Tin; først senere bemægtigede Romerne sig den. I Oldtiden leverede foruden Britannien ogsaa Spanien meget Tin. England producerer aarligt om- trent 4500 Tons Tin. Det Tin, som, i Handelen forekommer under Navn af ostindisk, stammer decls fra China, deels fra Malakka og den malayistc Halvø. Jordens største og meest udbredte Tindistrict er unægtelig paa Halvøen Malakka. Den langt overvejende Deel af Gruberne bliver ikke benyttet. Først ved forrige Aarhundredcs Begyndelse bleve Bancas overordentlige Tinbjergværker opdagede ved et Tilfælde. Alt det Tin, som sindes paa Malakka og i de omliggende Egne, er egentlig opskyllet af Havet, det bestaaer netop af saadanne Ertser, som man sinder i Cornwallis og der føre Navnet Streamwork. Det Paa Malakka sundne Tin er i Kom og as den største Reenhed. Bjergværkerne bestaae ikke af andet end Udhulninger, som gaae 15—25 Fod lodret ned i Jorden. De i Corn- wallis fundne Vaskeertser ere i Reglen af ringe Gehalt og give dog 65—75 % Xin, medens man i Malakka paa Grund af den flette Behandling ikke erholder meer cnd 55—60 %.