Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

378 og lader det langsomt løbe derover. Jdet det saalcdes flyder igjennem Kullene, blive de mindre smeltbare Metaller i halvt flydende Tilstand hængende ved disse. Førend Tinnet kommer i Handelen, bliver det paa en stor Kobberplade støbt til et Slags Blik, som da rulles sammen til Baller; man støber det ogsaa i Form as Blokke, Bloktin (t. Block- zinn, engl. Block-tin, fr. Étain en saumons). Korntin (t. Körnerzinn, engl. Grain-tin, ft. Étain en larmes) erholdes, idet man opheder Blokkene næsten til Smeltning og der- paa kaster dem ned fra en vis Høide, hvorved de springe i runde Stykker. Det reneste Ggensk. Tin, som nu kommer i Handelen, er temmelig reent, det indeholder neppe Vio °o Jern, intet Arsenik, Kobber eller Bly. Derimod indeholde de sædvanlige Sorter V& °/o Jern, 1 °/o Kobber og Vio °/o Arsenik. Det ganfte rene Tin staaer i Glands og Farve ikke langt tilbage sor Solv; dets Haardhed staaer imellem Guldets og Blyets, det kan flrabes og fljæres, det lader sig meget godt strække og hamre ud i tynde Blade. En Traad af 0,89 Pariser Tommes Gjennemsnit sønderrives sørst af en Vægt af 32 Pariser Pund. Gnider man Tin imellem Fingrene, saa antage de en modbydelig Lugt, det har en ube- hagelig Smag. Tinnets sp V. er — 7.3; det smelter allerede ved 228°, ved Askjølin- gen crystalliserer det let i Rhombotzdre; i Hvidglødning sorflygtigcs bet. I Luften iltes det uden Anvendelse af Varme, det taber sin stærke Glands og overtrcrkkcs med en graa Hud. Tin opløses let i Saltsyre og Kongevand, men vanskeligt i Svovlsyre. Plante- syrer angribe Tin, Eddikesyre opløser det. Alun og Viinsteen, opløste i Vand, kogte i et Tinkar, opløse Begge Tin. Det bedste og reneste Tin er det ostindiske, som under Navn af Malakka- og Bancatin forekommer i Handelen. Malakkatin forekommer i slllgg. afstumpede, siirkantcde Pyramider fra (2 til 4k og % Pd. vægtige. En stor Deel deraf gaaer til China, hvor det næsten har fortrængt det engelske Tin. Man kalder det tidt i Handelen nyt Tin, ostindisk Tin (t. Neu Zinn, engl. New-tin) og anvender det ikke blot til Støbegods, men ogsaa til Stanniol. Bancatin forekommer i Barrer af 40 — 50 eller af 120 — 130 ®; disse Barrer ere forsynede med 2 Haandtag til at tage fat i. Det kommer især fra Oen Banca, der ligger øst sor Sumatra. I England kaldes det Old-tin. Det er det reneste og fineste Tin as alle Sorter, der komme i Handelen, og man kan bøie det indtil 20 Gange, uden at det brækker. Det engelske (Cornwallis-) Tin er temmelig reent; det kommer i Tavler as «/*# eller i Blotte (Bloktin), 2 Fod lange, 1 Fod brede og 8 Tommer tykke af 360 Vægt, eller i Stænger (Stangtin) fra 3—35^. Det er fordetmeste mærket med en Rose. Det lader sig kun boie 3 ä 4 Gange, inden det brækker. Det sachsiske Tin kommer i store Stokker og tynde, brede Plader, som blive rullede sammen (Ballenzinn, Bulletin), i hele Fade af 5 og i halve af 2V« Centner a 112 « Bjergvægt. Det bøhmiske (Rosen-) Tin fra Schlaggenwald er renere end det sachsiske; det kommer i bladagtige, tynde, stemplede Stykker (Zinngroschen) eller kuglesormigt sam- menrullet s Ballenzinn). Vil man prøve Tinnets chemifle Beskaffenhed, saa opløser man det i Saltsyre ved Hjælp af Barme; afsætte der sig sortebrune Fnokker, saa indeholder det Arsenik. For at opdage de øvrige Metaller, behandler man det med Salpetersyre, sørst uden Anvendelse af Varme og derefter med Samme. Er Operationen tilende, saa helder man Vædsken as Tiniltehydrat og afskyller dette nogle Gange med salpetersuurt Vand, hvorefter det