Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

engl. Protoxyde of Zinc, sr. Protoxyde de Zinc, lat. Zincuni oxydatum album, Lana philosophica)\ — Zinkblomst (t. Zinfblume, lat. Flores Zinci); — Hvidt Jntet ft. Weißes Nichts, lat. Nihilum album) er hvide Flvkker uden Smag, som bestaae af 80,39 Zink og 19,61 3lt. De erholdes, idet Zink smeltes og forbrændes i den frie Luft, hvorved Dampene sætte sig paa kolde Legemer. Hvad der bliver tilbage i Diglen er et mindre reent, graaligt, haardt Jlte og kaldes Ovnb rud (Tutia alexandiina). Det Første bruges endnu i Medicinen og som Blyhvidt-Surrogat til Anstrygningssarve, og har det Fortrin for Blyhvidt, at det ikke sordunkles as svovlagtige Dunster, men det tørres van- skeligere og dækker ikke saa godt. I Porcellainsmaleriet tilsætter man Zink til Kobolt- blaat for at frembringe lyse Nuancer. Forbindelsen af Zinkilte med Svovlsyre, Zinkvi- triol, sindes afhandlet under Metalsaltene. De betydeligste Qvantiteter Zink vindes i Preussen, som producerer aarlig 2 ä 400,000 Centner. Det andet Land er Belgien, hvis Frembringelse aarlig er over 100,000 Gentner; det tredie er Polen, som frembringer aar- jFinöta- ligen henimod 100,000 Centner. Ogsaa i England, Frankrig, Osterrig etc. frembringes Zink, men betydeligt mindre. — Zink kommer i Handelen i Zinkblik og Zinkplader. Preussisk Zink fra Schlesien kommer i Parallelepiped er af 9 Tom. Længde, 5 ä 6 Tom. Handel. Brede og */a ä 3/4 Tom. Tykkelse. Den fores nu ogsaa til Ostindien og China. Pla- derne deles efter Tykkelsen i 18 Numre, Nr. 1 er tykkest; 1 rhinsk Q Fod heraf veier 9 Hi 20 Lod, af Dir. 18 derimod tun 25/s Lod. Chinesifk Zink, Tutenage, en Blanding as Kobber, Jern og Zink. Den kommer i fiirkantede Blader, som ere 25 Centimeter lange, 15 Cent, brede og 20—25 Millim. tykke og mærkede med chincsiste Tegn. Tin (t. Zinn, engl. Tin, sr. Étain, lat. Stannum). Et siden Moses Tider be- kjendt Metal, som as Phonicicrne blev hentet fra Spanien og England. Det eneste for Tinproductionen vigtige Erts er Tin steen, et Tve ilte, hvis Bestanddele ere 78,67 % Tin og 21,33% Jlte. Tinsteen soreko mm er ikke sjeldent smukt krystalliseret, deels i enkelte fiirkantede Prismaer, som ere c om dinerede med fire og ottekantede Pyramider, deels ogsaa og vel hyppigst, i Tvillingecrystaller. Tinerts forekommer fornemmelig i Granit, saavel i Gange som i Lag; men som begge fordelmeste ere uregelmæssige, ogsaa undertiden ind- fyre ngt i selve Stenen. Den tinførende Granit danner Masser, i hvilke Tingangene hyppigt ere saa nøie sanuncnvoxede med Stenen, at det er vanskeligt eller umuligt at adskille det virkelig Hængende eller Liggende. Da Stenen heelt igjennem er ertsdoldig, saa søger man at bringe saa meget frem af Massen søm muligt, og dette skeer etage- eller stokværksviis, hvorved det er af Vigtighed, at Pillerne blive af tilstrækkelig Styrke. Tin forekommer fornemmelig i Forbindelse med Qvarts, Glimmer, Flusspath, Apatit og Topas/ Det saakaldte Trcrtin er en særegen Art as trævleagtig Textur, som findes saa- vcl i Cornwall som ogsaa i Mexico i opskyllet Land. Man kalder ogsaa saadant op- styltet Land, hvori der vindes Erts, Sæbeværker. Tinsæbeertsen er særdeles reen, den giver 65 — 75 % reent Tin. Tinstenen bliver først ved mcchaniske Midler (filt fra de Diadrz. Mineralier og Ertser, med hvilke den forekommer i Forbindelse, derefter stampet fiint, flemmet, røstet (svr med Svovl at sorstyrre de fremmede Metalbiandinger), atter flemmet og endelig smeltet, enten imellem Trækul i 10—15 Fod høie Schachtovne eller i Flam- meovne, blandet med pulveriserede Steenkul. Kullene bemægtige sig Tinnets Jlt, og Tinnet udsondres i metallist Form. Undertiden er det erholdte Tin reent nok for at brin- ges i Handelen; men sordetmeste indeholder det endnu en ringe Mængde fremmede Me- taller og maa derfor raffineres. Da disse Metalblandinger smelte vanskeligere end Tinnet, saa kommer man det smeltede, urene Tin paa en skraa, med glødende Kul bedækket Flade