Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

382 smidigt Jern, som dog er blandet med nogle Procent Nikkel. De egentlige Jernertser, hvoraf Metallet bliver vundet i Mængde, ere fornemmelig følgende: 1) Magnetjernstenen (t. Magneteisenstein, enfll. Magnetic ironstone, Magnetic iron-ore, ft. Fer oxydulé, Aimant) er efter sin chemifke Sammensætning et Dobbcltilte, som forekommer i Urbjcrgent, isærdelcshed i Sverrig, hvor det danner store Masser. Det som fortrinligt bekjendte svcnffe Jern, navnlig det fra Dannemora, bliver frembragt af den. Den indeholder 65 —68°/o. Ertsen forekommer der i kornede Sammensætninger, blandet med Chlorit og nogen Kalkspalh- Den danner en grovkornet Masse, som ikke er af stor Udstrækning, men paa de tykkeste Steder 180 Fod i Gjenncmsnit. Men de lap- landske Magnetsernsteenleier ere endnu sorinedelsi deres Tykkelse og Udstrækning langt mærkværdigere. Det, som danner Bjerget Kyrunavara i Torneaa i Lapmark, er 8400 Fod langt, imellem 4 og 800 Fod tykt, og næsten teen Magnetsernsteen. 2) Det i Naturen forekommende Jernilte bliver, naar det bestaaer af Crystaller eller overhovedet har Metalglands, af Mineralo gerne kaldet Jcrnglands, men vi,er det sig i tykke Masser, bliver det kaldet Rodjernstcen (et Tveilte). Rødjcrnstenen er en Hovedbestanddeel as den store ertsudviklcndc Gangsormation, i hvilken den undertiden forekommer, meer eller mindre blandet med de andre Ertsiorter; men undertiden er den Hovedbestanddelen af langt udstrakte Gange. Den største Deel as det Jern, som vindes paa Harzen, i det Nassauske, i Sachsen og flere andre Lande, bliver smeltet af dette Erts. Rødjernstenen danner isærdcleshed nyreformige, drueagtige Masser af conccntrifk trævlet Textur, og bliver da kaldet rød G las kops eller Blod^teen, hvorimod den sprøde, fkjællede, stærkt sarvende Varietet fører Navnet Jernskum. Den crvstallperede Icrnglands forekommer isærdeleshcd fkjon og hyppig paa On Elba og i Steiermark. 3) Spathjernsteen (t. Spatheisenstein, engl. Sparry iron-ore,jr. Mine de fer blanche, Mine d’acier, Fer carbonate) bestaaer fordetmeste as kuhuurt Jernsorilte og indeholder desforuden stedse en større eller ringere Mængde as kulsuurt Mangansorilte, hvis Gehalt sjelden kan stige i rene Crystaller til 20%, undertiden dog til 40 %. Spath- jernsienen danner ligeledes en -povedbestanddeel as den store ineialsør>.nde lyangsorma- tion. Store Lager as denne Erts befinde sig i Alperne, ligesom ogsaa i Erzberg ved Eisenerz i Steiermark. Meget hyppigt forekommer Spathjernstenen i de øvre Dele as Gangene, medens de øvrige Ertser ere hyppigere længere nede. For at tilvejebringe raat Staal i Siegen og Steiermark, er denne Erts as stor Vigtighed. Spathjernstenen bliver ved Vand, som trænger ind i Gangene fra Jordens Overflade, og som indeholder Jlt og Kul, forandret til Jerniltebydrat. idet en Deel af det kulsure Jernsorilte og næsten alt iu.fuurt Manganforilte bliver opløst. I nogle Gange arbcider man endnu i Bruunjern- stcnen uden at have naaet Spathjernstenen, hvorimod man i andre er kommen til Grænd- jen, saa at man ret tydeligt seer, at hvorsomhelst Vandet igjennem en Spalte har kunnet trænge sig ind, er Forandringen til Bruunsteen paasulgt, medens paa andre Steder Lpath- jernstenen er bleven uforandret. Alligevel bliver i de fleste Gange, i hvilke intet Band eller kun lidet har kunnet trænge ind, arbeidet i Spathjernsteen. Den danner deels rhomboidiske Crystaller, deels kommer den frem as en bladagtig eller trævlet Textur, i sidste Tilsælde har den sædvanlig en kugleagtig eller nyresormig Skikkelse (Sphärosidrit); dens Farve er hvid eller graaguul, i Luften bliver den lidt ester litt rod citer bruun. 4) Leerjernsteven (t. Thoneisenstein, engl. Clay iron-ore, sr. Fer carbonate lithoIde, F. c. des houilleres) er sædvanlig en stærk Sammenblanding af Spathjernsteen med leeragtige Fossilier. Den danner rundagtige Masser, er graa, bruun, fiinfkjcrllet og