Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

383 jordagtig i Bruddet, deels af Perlemorsgiands og deels mat. Man finder den fortrins- viis i de ældre SteenkulS- og Sandsormationer og vel i største Mængde i England. Næsten alt i England udvundet Jern stammer fra saadan Leerjernfteen, som befinder sig der i de vidtudstrakte Steenkulsgruber. Den store Mængde Erts, Sammes lette Uddrag- ning og det gunstige Tilfælde af Steenkul i Nærheden har gjort den store Jernproduktion og de lavere Priser i England mulige. I Staffordshire adskiller man den i Knolde fore- kommende sortegraae Erts (Gubbin) og det i Lagre staaende bleggraae (Blueflat). 5) Bruunjernsteen (t. Brauneisenstein, engl. Brown iron-ore, fr. Fer oxydé brun) er ifølge sin chemiske Sammensætning et Jerniltcbydrat, og forekommer deels i crystalag- tige Blade, deels i en kugleagtig, nyresormig, drucagtig Skikkelse af ffalagtig, trævlet Textur og nellikebruun Farve; i denne Tilstand hedder den og,aa bruun Glaskopf. Den er fordetmeste opstaaet ved Tilsætningen af kulsuur Jernsoriltc og befinder sig i saa Fald endnu paa det Sted, hvor den har dannet sig. Den brune Leerjernfteen er en stærk Bla ding af Bruunjcrnstenen med leeragtige Masser. Sortjernstencn er en Bruunjcrn- stecn, som indeholder meget Manganilte. 6) Bønneerts (t. Bohnenerz, fr. Mine de fer en graines) cr sammensat af Jernsoriltc, Kiseljord og Vand, og forekommer i en yngere Flotsbjergdannelse af Jura- formationen^ Det danner smaae okkergule eller guulbrune Korn, og findes især i det sydvestlige Tydskland og Frankrig. 7) Mosejernstenen, Ahl (t. Raseneiscnstein, engl. Bog iron-ore, Swamp-ore, sr. Mine de marais, Fer oxydé brun limoneux, Fer hydrate limoneux.) Dette paa Jern temmelig rige Metal befinder sig lige under Grønsværet i de i Tørvemoserne værende Enge, især i den nordtydstc ©lette, Svcrrig, Jylland og Nabocgnene, i hvilke den store Lagformation forekommer. Tildeels cr det guult eller mørkebruunt og let at brække itu; men tildecls viser det sig ogsaa fast, og har da den brune Farve, Glands og metalagtigt Brud. Men det giver sormcdelst sil Jndhold af Phosphorsyre, hvoraf det undertiden indeholder 6°/0 og derover, et phosphorholdigt Jern og bliver derved as indskrænket Brug; Ertsen indeholder ogsaa afsatte vegetabilske Substantser, stundom Leer, Sand o. m. a. Det danner sig endnu vedvarende, idet at det Vand, som flyder ind i Tørvemoserne og Engene, og som indeholder opløst Jernsoriltc, bliver staaende; dette udstilles deels som Jerniltehvdrat, deels som phosphorsuurt Jernilte. Da Jernet har en saa lav Priis, saa maa Bjergmanden ved Uddragningen æfjRonjtrn. Ertsen fremfor Alt søge at sølge Grundsætningen for den største Besparelse af Omkostninger. Mangen Sort Erts, som forekommer i Egne, hvor Brændmaterialet cr meget dyrt, maa af denne Grund forblive ubenyttet Tilberedningen af Jernertsen er meget simpel og maa ogsaa være det; thi saadanne Ertser, som vilde kræve en vidtløftig Tilberedning, kunde man af økonomiske Grunde flet ikke benytte. Er Bjergmassen en saadan, at den ved læn- gere Hcnliggen i Lusten bliver møt, saa lader man Ertsen (som s. Er. Lecrjernstencn) ligge, hvorved det med Ertsen stærkt sammenføjede Skiferleer udstilles. De fastere Arter as Mosejernslenen vaskes. Indeholde Ertsernc Vand eller Kulsyre, saa røster man dem, for at man ikke ved Smelteprocessen stal uddrive Vand og Kulsyre, hvorved Varmen vilde tabes; indeholde de Svovlkics, saa blive de røstede, for at Svovlet kan ilte sig, og sædvanlig blive de da udsatte for den frie Lust, for at den rostede Svovlkics endnu fuld- stændigere kan afsætte sig. For at roste Ertsen gjør man i fri Lust et Underlag as Niis- qviikc, lægger derpaa et Lag Erts og Grankogler, hvis man kan faae Samme, da igjen et Lag Erts, og derpaa igjen et Lag Riis og Grankogler, og vedbliver paa denne Maade