Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

384 sex og flere Gange med at lægge Erts og Brændmateriale over hinanden; det underste Lag antænder man dcrpaa, hvorefter Jlden langsomt udbreder sig i Hoben. I andre Egne anvender man, istedetsor Træ, Steenkul. Man kan ogsaa foretage Røstningen i et as tre eller fire Mure omgivet Rum, for at sammenholdt Varmen, eller i en Ovn, hvori man lægger Erts og Brændmateriale lagviis, idet man forneden uddrager den rostede Erts; hensigtsmæssigst ere dog, naar Ertsens Natur tillader det, Ovne af en lignende Construction som Kalkovne, ved hvilke man dog maa anvende et Brændmateriale, som brænder med Flamme, saasom Træ, Tørv eller Steenkul. Ved Røstningen bliver sorøv- rigt ogsaa Ertsmassernes Sammenhængen forhindret, og fremmede Bestanddele lade sig lettere stille derfra, naar Ertsen efter Røstningen bliver hamret itu eller sønderslaact, end før Røstningen. Ved Røstningen har man iøvrigt omhyggeligt at paaset, at Ertsen ikke smelter, hvorved Reductionen senere vanskeliggjores. Ved mange Ertser er Røstningen ganfte overflødig og bliver derfor hyppig undladt. Ester Røstningen blive Ertserne sen- dersiaaede eller istedet derfor bankede med Haandhamre, ogsaa undertiden trykkede itu mellem Jernvaltser, Knuseværk (Quetschwerk), hvorved de ikke behørigt røflede Stykker blive fra- flilte og henkastede til ny Røstning. De løftede Ertser blive ved Trækul, Steenkul, eller Coaks smeltede i Højovne st. Hohöfen, en^L high furnaces, blastfurnaces, sr hauls four- neaux). Denne er cn 20—40 Fod hoi, med stærke Mure omgiven Schachtovn, hvis indre Rum (Kernschacht) har Skikkelsen as to med Grundfladen imod hinanden føjede afstudscde Kegler. fBeflrivelsen see Technologienj. Man siger, at Ovnen er i Gargang, naar Ertsens Reducering cr fuldstændig, og naar der opstaaer et (hvidt eller graat) Jern med Kulstofgehalt; Rohgang leverer ved fuldstændig Reducering et paa Kulstof fattigt, hvidt Jern og en stærk jernholdig Slagge. Vinden tilvejebringes sædvanlig ved store (Træ- eller Læder-) Blæsebælge eller ved et Kolbe-(Kasse-eller Cylinder-) Blæseværk. Af stor Vigtighed er den i den nyere Tid gjorte Opdagelse, der giver en betydelig Besparelse af Kul og cn Formerelse af Jernpro- ductionen, og som bestaacr deri, at Bælgelusten før dens Jndtrædelse i Ovnen bliver hedet (200 — 2500 R.) Denne Hede bevirkes i store Jernrør, gjcnnem hvilke Luften gaaer, og som opvarmes enten i cn Flamme fra Høivvncn eller i særegne dertil anbragte Ovne. — Der sinde store Forskelligheder Sted i Højovnenes Bygningsmaade og Brug, og allerede Schüchternes Størrelse og Form ere meget ulige. I ben nyere Tid har man især maattet tage Hensyn til Formindskelse as Kulsorbrugen, og til den Ende bygget Ovnene snevrere og forstærket Blæscværket. De tydfle Høiovnc forfærdige sjeldent over 500 Ctr. En Høiovn i Oewjansk i Siberien af 41' Høide og 13' Vidde ftal levere 2800 Ctr., og endogsaa as en saadan Erts, der holder 62%, og til 100 ü Jern kun forbruge 115 Kul. Til de meget hensigtsmæssigt indrettede nye Trækulsovne horer den i Malayan e i Overschlesien, der smelter en Jernsteen, som omtrent holder 36 °/o. Det engelske Jern bliver næsten udelukkende tilvirket as den tætte Zernspathsteen (et kulsuurt Jernforilte); alle Høiovnc drives med Coaks og med Cylinderblæseværkcr, og Fremgangsmaaden er overalt omtrent den samme, hvilket ikke bidrager lidet til Fuldkommenhed. — En Hoved- fordeel ligger deri, at hiin Erts horer til Stecnkulformalionen, og begge Hovedmaterialier til Jernets Frembringelse befinde sig saalcdes sammen. Ertsen indeholder i Almindelighed Ler 33 % Jern. Ogsaa Coaks tilberedes incest i det Frie ved Møller. Til 1 Tonde Støbejern (iberegnet Forbrugen til Dampmaskinerne og Røstningen) forbrugcs 3—4Tdr. Steenkul.