Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

385 Raajcrncts eller Støbejernets Egenskaber. Det Raajern, som erholdes paa ovenbeffreven Maade, er af meget forfkjcllig Beskaffenhed, efter Kulstoffets Gehalt, og efter Maaden, hvorpaa det er forbunden med Jernet. Jernet er et af de faa Metaller, som indgaae Forbindelser med Kulstof, og med dette har det ct saa stort Slægtstab, at man ved dets Frembringelse af Ertscn, hvorved det stedse kommer i Berørclse med Kul, aldrig erholder det frit for Kulstof, og de tre Modificationer, hvorunder Jernet naaer til technifle Forarbejdelser, nemlig som Raajern, Smedejern og Staal, ere tilhobe kun det rene Jerns Forbindelse med Kulstof, omendfljøndt det Sidste kun er en væsentlig BcHanddeel ved Raajern og ved Smal, hvorimod del er en tilfældig Sammenblanding i Smedejernet. Raajernets specififte Vægt salder imellem 7 og 7,5; dets Smeltepunkt ligger imellem 100 og 120 Grader ester Wedgewoods Pyrometer. — Efter dets sorfljcl- lige Beskaffenhed indeholder Raajernet 3—5 % Kulstof og foruden dette endnu tilfældige Blandinger af Kiesel (Silicium), Aluminium, Calcium, Titan, Mangan, Chrom, Svovl og Phosphor. Som en Følge as disse og andre Omstændigheder, hvilke ved Raajernets Frembringelse forsætlig eller tilfældig have været de herskende, besidder Raajernet meget afvigende Egenskaber. Man stiller det dernæst i to Hovedklasser, hvidt og graat, hvis udmærkede Eiendommeligbeder fremtræde snart mere, snart mindre, saa at det hyppigt danner en Overgang fra den ene til den anden Art. Det hvide Raajern har en klar, næsten sølvhvid Farve, stærk Glands og et stribet Brud, med Speil-Overflade, hvoraf Navnet Speiljern kommer for saadant Jern, som besidder disse Egenskaber i høiere Grad. Det blomsterrige Raajern er charakteriseret ved et fiintstraalende Udseende og en blaaliggrøn Farve, og det saakaldte hvid g are Jern holder Mellemvejen imellem det blomsterrige og Speiljernet. Det graae Naasern er oste kun strækkeligt i ringere Grad, men altid meget mindre sprød, meget blødere og lettere at forarbejde end det hvide, og jo morkere dets Farve er, desto ringere er dets Haardhed. Det hvide Raajern springer allerede ved lette Stød eller Slag, og modstaaer Filen og Mejselen; derfor har man ogsaa til- lagt det Navnet Haardflod (t. Hartflofi). Det hvide Raajern er ialmindelighed lettere at smelte, men mcer tykflndcnde end det graae; det sidste Slags egner sig derfor sortrinlig- viis til Støbning. — Det graae Raajern er vel svejseligt, dog ligger Sveiseheden dets Smeltepunkt saa nær, at der sjeldent bliver gjort Brug as Sammes Sveiselighcd. Hvis graat Raajern ester Smeltningen pludselig afkjøles, idet man enten kommer det i Band, i fugtigt Sand eller i Jernsormcr, saa viser det indtil en vis Dybde det hvide Jerns Haardhed, uden at have lidt nogen Forandring i dets chemifle Sammensætning, dog bliver det igjen graat ved ny Smeltning og en derpaa følgende langsom Afkjoling. Ogsaa lader Raajern, som er hvidt, sig forvandle til graat, naar det smeltes ved en Barme, der langt overstiger Smeltepunktet, og derpaa overlades til en langsom Afkjoling. Jern med ^^o/o Kulstofgehalt er betydeligt haardcre end det med 0,2 %, det for- andrer sig betydeligt ved den forffjellige Afkjoling, og viser et ganske andet Brud og et andet Forhold ved Forarbejdelsen end hiint. Man kalder det haardt Stangjern, hvor- imod det med omtrent 0,1 til 0,2% Kulstofgehalt kaldes blødt. Desforuden indeholder Jernet noget Silicium og undertiden Phosphor, Svovl, Calcium, Kobber, Mangan og Chrom. En ubetydelig Svovlgehalt af 0,01 til 0,03 % giver allerede Jernet den Egen- flab i gloendehed Tilstand at briste under Hammeren, medens det dog godt lader sig smede i Sveishede; det kaldes paa Tydsk „rothbrüchiges Eisen" c>: rodskjørt. Inde- holder Jernet ®/4°/o Phosphor eller endnu mere, saa er det vel endnu smedeligt i gloende Tilstand, men ikke i kold, hvor det er fkjort og let gaacr itu. Saadant Jern kalder man 17