Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

386 koldskjørt „kaitbrüchiges." Jern, der ved alle Temperaturer er fljørt og as ringe Fast- hed, hedder „faulbrüchig" eller „hadrig"; denne Feil hidrører ialmindelighed fra en Sam- menblanding med Silicium eller Calcium. Aarsagen kan ogsaa ligge i mechanist tilsat Slagge. Godt og blødt Jern lader sig i kold Tilstand, og selv i større Stykker, flere Gange bøic frem og tilbage, sorend det brister, det lader sig godt smede, uden at saae Revner, svejser godt ved høi Temperatur og bliver kun lidt forandret ved en hurtig As- kjøling. Paa Bruddct udviser godt og seigt Smedejern en takket eller hakket Sammen- føining, idet Brudfladen synes bedækket med spidse Fremragninger, dog gaaer Texturen over i en senet eller aaret, naar Jernet gjentagne Gange bliver strækket ved Hammeren eller Valtser. Denne Forandring, hvormed en meget betydelig Forandring af den absolute Fasthed er forbunden, lider blødt Jern snarere end haardt, men meget daarligt Jern flet ikke. '• Godt Stangjern maa udvendig være glat og as sort Farve, ikke vise noget Tvær- brud paa Kanten, hvorimod Ridser paalangs ere mindre skadelige, ved Bøining eller Stagning maa det ikke strax brække, og man maa med en Meisel kunne afhugge lange Spaaner as Kanten, som let krølle sig, og Bruddet maa vise en eensformig, noget trævlet Textur. Farve og Glands ere meget vigtige Egenskaber ved Smedejernet, og de staac i et mærkværdigt Forhold til hinanden; godt Jern er nemlig enten af lys Farve og svag Glands eller har ved stærkere Glands en meer graa Farve. Naar mørkere Farver fore- komme med svag Glands, eller vkd hvidt Jern en stærkere Mctalglands, tyder dette paa fljor Beskaffenhed. Smedejernets Haardhed viser paafaldende Forfljelligheder, som fore- komme i mangfoldige Forbindelser med Fasthedens sorffjellige Grader. Jo haardcre og tillige fastere Jernet er, desto mere yndes det til enhver Anvendelse, hvorvel blødt og tillige seigt Jern ikke er mindre brugbart til mangt et Oierncd ss. Ex. til Blik- og Traadsabrication). Jern, som ved ringere Haardhed ikke engang besidder Seighed, in en er ff j ørt, hører til de daarligere Sorter. Naar man udsætter Jernet for den atmosphærifle Lufts og Fugtig- heds Indvirkning, fan ilter det sig, og dets Overflade bedækkes med Jernrust, og da Samme ved sin løsere Beskaffenhed tilsteder Luften Adgang til de derunder liggende Jord- dele, saa strider Rusten saalænge frem, indtil hele Jernmassen omsider er forvandlet til Rust, der i det Væsentlige kan betragtes som et vandholdigt Jernilte. Gløder man Jernet i den frie Luft, paafølger ligeledes en Jllning, hvorved Jernet bliver overtrukket med en Ruststorpe, det saakaldte Hammerskjæl. I hvid gloende Tilstand gaaer denne Jltning sor sig under meget hidsig Jldspruden, og allerede længe før Glødningen tager Iltningen sin Begyndelse, og, som en Følge af Samme, viser sig paa Jernets blanke Overflade visse, efter den derpaa følgende Afkjøling, tilsynekommendc Farver, som uden at forstyrre Glandsen, fortrænge hinanden i bestemt Orden og have deres Grund i den lidt efter lidt tiltagende Tykkelse as Iltelaget. Denne Anløbning indtræffer rigtignok ogsaa under lignende Omstændigheder ved andre Metaller (Kobber, Tin, Bly), men er isærdelcshed paa- faldendc vev^Smedejern, Staal og støbt Jern. Af disse Anløbningsfarver viser sig sørst ved 182° R. den straagule, som ved 191° R. gaaer over i en mørk eller guldguul, ved 200° R. i en carmoisinrød, ved 210° R. i en violet eller purpurrød, ved 258° R. i en lyseblaa eller grønagtig Farve, og forvandler sig ved 300° R. i en lysegraa. Bliver Heden endnu fortsat, komme der vel nogle enkelte Farver tilsyne, men kun paa meget kort Tid og ikke meget levende, indtil endelig en ved Dagen synlig Glødning indtræder, ved 440°. Bed Støbejern / som ogsaa ved Staal, følge alle Anløbningsfarver allerede ved noget ringere Hede. Stangjernets Smeltelighcd fremkommer først ved 150 til 170" Wed-