Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

387 gewood i den stærkeste Hvidglodhcde, men allerede ved Rodglsdheden bliver det meget blødere og mere strækkcligt, og ved omtrent 90° W. naaer dets Blødhed en saa høi Grad, at adskilte Stykker lade sig forene ved blotte Tryk as Hammeren. Denne Egen- ffab, denne Smeltclighcd, som iblandt alle Metaller foruden Jernet kun er ejendommelig for Platina i nogen mærkelig Grad, foraarsager fornemmelig Jernets ualmindelig værdi- fulde Benyttelse til smedede Gjenstande.— I dets reneste Tilstand er Staalct et med en vis Mængde Kulstof forbundet smidigt Jern. Men da det bedste Stangjern indeholder endnu en ringe Andeel Kulstof, medens Støbejernet indeholder i dets Blanding Maxi-Ltaal. mummet af Kulstof, og da Jernet overhovedet lader sig forbinde med Kulstof i utallige Forhold, saa følger deraf at Staalet rigtignok med Hensvn til dets Kulstofgehalt ligger imellem Stang- og Støbejern, men at der ogsaa kan gives ligesaamange Staalartcr, som Jernforbindelser med Kul gjore mulige, uden at tale om de Forandringer, der erc mulige ved Tilsætning af andre Metaller. Ialmindelighed ligger Staalets Kulstofgehalt imellem 0,5 og 3 0 o, hvoraf 0,5 indtil 0,7 % giver et meget blødt, men 1'/2 indtil 2 0/v allerede et meget Haardt Staal. Da Raajernet indeholder meet og Stangjernet mindre Kulstof, end Staalet forlanger, saa lader sig heraf let udlede tv sorstjellige Maader at fabrikere Staalet paa, som bcstaae deri: 1) at fjerne den overflødige Kulstofgehalt fra Raajernet, og kun at lade blive saameget i Forbindelse dermed tilbage, at Staalet danner sigO eller 2) at give Stangjernet den endnu til dets Forvandling nødvendige Mængde as Kulstof. Frem- stiller man Staal as Raajern ved en Luttringsproccs, saa kalder man dette Smelte staal, Raastaal, tyd sk Staal. Men bliver det frembragt af Stangjern ved Tilføjelse af det fornødne Kulstof, saa erholder man Cement-, Brænde- eller Blærestaal. Og bliver et af disse Slags Staal smeltet ved en heftig Jld i godt tillukkede Smeltedigler og en Tidlang holdt i flydende Tilstand, og derpaa udgydt i Former, opstaaer det saa- kaldtc Støbestaal. Ra a- eller Sm eltestaal (t. Roh- eller Schmelzstahl, fr. Acier naturel, a. brut, a. fon du, a. de forge, engl. Naturel steel, rough or furnace steel) erholdes oste ved en ufuldkommen Reduction af Stobejcrn. Dette Staal var derfor ogsaa tidligst bekjendt. Man frembringer det dog endnu hist og her, idet man forsætlig leder Jndsmcltningen af Malmet saaledes, at Jernet ikke bliver ganske befriet for Kul eller optager paany noget Kul, og vælger saadant Malm, som fornemmeligen egner sig dertil. Almindelig tilbereder man Smelkestaalet, idet man luttrer Støbestaal i en Ovn paa en egen Maade. En saadan Luttringsovn leverer ugentlig 20 til 25 Ctr. De bedste Sorter Raastaal kaldes Kjcrnc- staal; til disse høre brescianer og steirisk Staal. Raastaalet er det ringeste og bliver anvendt til grove Gjenstande, fordi det er billigt og varigt, kan taale større Hede og lader sig let smede og sveise. Et særegent Slags Staal er det saakaldte Bildstaal, der blot bliver produceret til Forfærdigelsen as Traadjcrn. Ogsaa Block- og Rosen- staal høre til Raastaal. Cement-, Brænde- og Blærestaal (t. Cementstahl, engl. Steel of cementa- tion, st. Acier de cementation) bliver tilberedt paa følgende Maade: 2 en snever Ovn med en stor Skorstccn og tillukkede Hvælvinger med en Rist til Fyringen besinde sig de af ildsast Masse forfærdigede Kasser, som ere opfyldte med Smedejernstænger. Man om- giver dem rundt omkring med Smaakul, Äulsmuld, og desforuden beskytter man det mod Luftens Indvirkning ved et Sandlag soroven. I Begyndelsen opvarmer man Ovnen lemfældig, derefter stedse stærkere, indtil den endelig geraader i en heftig Glødbede, i denne Tilstand bliver den holdt i 8—12 Dage; eftersom man seer paa en udtagen 17*