Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

400 Flusser, hvorved det iltede Jern forflagger sig med Kiselen, og der erholdes et kobber- rigere Svovlkobber, Kobberstcen, c) ved Kobberstenens Rostning og den iltede Masses Smeltning med kul- og kiselholdige Flusser, bvorved Raakobber erholdes, der endnu er blandet med lidt Svovl, Jern og andre Metaller; d) ved Luttring (Garmachen) af Raakobberet, som fleer ved en vedholdende Smeltning, hvorved man lader en tilstræk- kelig Mængde Luft komme ind før at ilte Svovlet og dc stemmede Dele. Det stivnede Kobber opbevares i Skiver under Navn as Rosette-Kobber, Garkobber. Cement- Gzensk. kobber kaldes Kobber, som er fældet af et Kobbersalts Opløsning ved Hjælp as et lettere ilteligt Metal, s. Ex. Jern, og vindes undertiden i ikke ubetydelig Masse. Reent Kobber udmærker sig især ved en ejendommelig bruunrød Farve, en livlig Glands, Klang og sp. V. — 8,96. Det er mcer smidigt end Jern og i Seighed giver det kun Jernet lidet ester. En Kobbertraad 936/iooo Lin. tyk bærer endnu 302 Preuss. S. Ved Stræk- ning og Valsning bliver det noget ffjørt, men ved nogen Opvarming gaacr Skjorheden igjen bort. Kobber smelter ved 27° Wedgewood eller 862° R. og viser derved en grøn Farve. Ved Støbning faaer det let Blærer. Saaledes som Kobberet i Reglen fore- kommer i Handelen, er det blandet med andre Metaller, og derfor ikke skikket tit enhver Anvendelse, men man har ogsaa chemist reent Kobber. Kobber kommer gjerne i Han- Sla s ^en i Plader eller Stænger. Man har iøvrigt, sorudcn de nævnte Slags Kobber, i 9 ' Handelen: 1) Copckkobber, d. e. russiske Copekcr, meget siint Kobber, som især stal egne sig til Kobbertraad. Det er noget guldholdigt. 2) Galvanoplastisk Kobber, som er tilberedt ved Galvanoplastik af Kobber- vitriol, og er for sin Reenheds Skyld fremfor det sædvanlige Garkobber skikket tit mange Ting. 3) Chemist reent Kobber, der til Guldets Legering og til at forfærdige elec- trist-geometrifke Spiraler til Brug ved Constructioncn af Gaivanometrc har stvre.Fortrin fremfor det almindelige Kobber. Man tilbereder det paa følgende Maade: En fuldkom- men mættet Kobbervitriolopløsning (uden Syrctilsætning) koges saalænge sammen med flere Stykker reent Zink, indtil Fluidummet faaer en fuldkommen vandklar Farve, hvilket i Reglen steer i faa Minuter. Derpaa tages dc ikke fuldkommen opløste Zinkdelc bort, det vandklare Fluidum, den svovlsure Zinkilteopløsning heldes fra den bundsældte Kob- berstøv, hvilken Sidste koges med lidt tynd Svovlsyre (1 Deel engl. Svovlsyre og 12 Dele Vand) for at bortfjerne de Zinkdele, som endnu maatte hænge derved, den bringes derpaa paa Filtreerpapiir, hvor den vastes ud med Regnvand, indtil Filtratet ikke meer bliver uklart ved opløst saltsuur Baryt (Chlorbaryum), og tilsidst ftylles den af med rcen Viinaand as cæ 0,83 ip. V. — 141/e° Spendrup. Naar denne er løbet af, presses Filtratet med det hele Jndhold rafl igjennem Trækpapiir flere Gange, den sine Metal- støv tørres i en Varme af indtil 60° R., hvorpaa den smeltes under et Kulbække til en fast Barre. 4) Svensk Kobber, der hyppigt kommer,i Handelen som Rosette-Kobber, i urcgel- mæssige runde Plader, med Revner, Blærer og Huller, og som have 1 ä 2 Fod i Gjennem- lnil og en meget uliig (Vs—l1/« Som.) Tykkelse. Det øvrige Pladekobbcr er enten blø- dere fra den gamle (gammelt Bjergslag), eller haardere fra den nye Grube (nyt Bjergslag), svært at sorarbeide og billigere. Svenske Møntplader crc fiirkantcde Plader paa ca. 0V2 Ft, og i Hjørnerne stemplede med en Krone. F ah lun er Hoved- værket.